Endokrin terapi

Revideret: 01.08.2019

Endokrin kræftbehandling anvendes overordnet til maligne tumorer, der udtrykker hormonreceptorer. Behandling med lægemidler, der enten påvirker hormonreceptorerne eller kroppens egen dannelse af hormoner, kan medføre hæmning af tumorvækst. Denne behandling kaldes endokrin terapi. Hormonafhængige receptorer udtrykkes ved kræftsygdomme som prostatacancer, mammacancer, thyroideacancer, cancer coporis uteri og visse former for neuroendokrine tumorer (gastro-entero-pankreatiske tumorer med carcinoidt syndrom) og andet. 

 

Typisk har den endokrine behandling til hensigt at hæmme dannelsen af steroidhormoner eller forhindre kroppens egne hormoner i at binde sig til receptorerne.  

Mammacancer

Mammacancer er østrogenfølsom (østrogenreceptor-positiv) i op mod 80% tilfældene. Endokrin behandling af mammacancer foregår enten med en kompetitiv hæmning af hormonreceptorerne på cellekernens overflade (fx tamoxifen, fulvestrant) eller med hæmmende virkning på de enzymer (aromataseenzymer), der omdanner androgener til estron og estradiol. Endokrin behandling anvendes adjuverende ved lokalavanceret, recidiveret eller metastatisk mammacancer, som er påvist østrogenreceptor-positiv. I recidivbehandling er endokrin behandling som hovedregel førstevalg.  

 

Ovariel suppression med GnRH-analog (goserelin) kan overvejes til præmenopausale kvinder med østrogenreceptor-positiv tumor, når patienten ikke ønsker kemoterapi, når patienten er ≤35 år og har en høj risiko for recidiv, eller når patienten har et graviditetsønske. Doseres s.c. hver 4. uge. 

 

Antihormonbehandling gives adjuverende som en daglig dosis i 5-10 år efter operation eller indtil progression af sygdommen ved metastatisk sygdom. 

Fulvestrant gives som i.m. injektion hver 4. uge. Fulvestrant er udelukkende registreret til lokal fremskreden eller metastatisk mammacancer. 

 

Anvendelse af aromatasehæmmere (anastrozol, exemestan og letrozol) og fulvestrant før menopausen bør kun ske efter forudgående medikamentel kastration med GnRH-analog eller ooforektomi. 

 

Se endvidere: 

DBCG (Danish Breast Cancer Cooperative Group): Retningslinjer/Vejledninger, 2011 

 

Endometriecancer

Endokrin behandling anvendes udelukkende vtil patienter med metastatisk, østro-genreceptor positivt, endometrioidt adenocarcinom. Aromatasehæmmere er 1. valg, men tamoxifen og gestagen kan også anvendes. Højt differentierede tumorer og langt recidivfrit interval predikterer for response. 

Prostatacancer

Androgen stimulation er nødvendig for normal udvikling og funktion af prostata og en forudsætning for, at prostatacancer kan opstå. Endokrin behandling af prostatakræft sigter derfor mod androgen deprivation opnået enten ved orkiektomi eller elimination og/eller blokade af androgener. Ved endokrin behandling af prostatacancer anvendes midler med direkte antagonistisk virkning på androgenreceptorer eller midler med indvirkning på steroidsyntesen eller på gonadotropinfrigørende hormoner, der via en hæmning i hypofysen nedsætter testosteronproduktionen i gonaderne. Der foretages ikke receptoranalyse på prostatacancerceller, da prostatacancer stort set altid primært er følsom for antihormonbehandling. 

 

Androgen deprivation kan opnås på følgende vis:  

1. Fjernelse af androgenproducerende kirtler: Bilateral orkiektomi. 

2. Hæmning af gonadotropinsekretion: GnRH-analoger (goserelin, leuprorelin, triptorelin, buserelin), GnRH-antagonist (degarelix) , østrogener. 

3. Androgenreceptorantagonister: Steroide antiandrogener (cyproteronacetat), non-steroide antiandrogener (bicalutamid, flutamid). 

 

2. generations endokrin terapi: 

Antiandrogener: Enzalutamid, apalutamid (apalutamid er endnu ikke godkendt i Danmark). 

4. Hæmning af 5-α-reduktase. 

5. Hæmning af androgensyntese: CYP17 inhibitorer (abirateron). 

 

Endokrin behandling anbefales dels ved lokal-avanceret prostatacancer uden fjernmetastaser, dels ved metastatisk prostatacancer. 

Ved lokal-avanceret prostatacancer anbefales antiandrogenbehandling med bicalutamid som førstevalg, alternativt LHRH-agonist som 3- eller 6-måneders depotbehandling 

Til behandling af metastatisk, kastrationsresistent prostatacancer anbefales enzalutamid som førstelinjebehandling.  

LHRH anvendes desuden ved kurativt intenderet strålebehandling og bicalutamid ved salvage strålebehandling efter prostatektomi. 

 

Se endvidere: 

DUCG (Dansk Urologisk Cancer Gruppe): Prostatacancer, kliniske retningslinjer 

Medicinrådet: Lægemiddelrekommandation for endokrin behandling af kræft i blærehalskirtlen, 2019 

Medicinrådet: Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for medicinsk behandling af metastatisk kastrationsresistent prostatacancer, 2018 

Thyreoideacarcinom

Proliferationen af de follikulære epitelceller i thyroidea er TSH-afhængig (thyroideastimulerende hormon), og recidivforekomst og cancerrelateret dødelighed kan reduceres ved suppression af TSH. Ved papillære og follikulære karcinomer har behandlingen med thyroideahormon (T4 og T3) således to formål, dels at substituere den normale koncentration af T3 og T4, dels at supprimere produktionen af TSH. Målet for TSH-suppression afhænger af risikogruppe. 

 

Se endvidere: 

DAHANCA (Danish Head and Neck Cancer Study Group): National vejledning for behandling af thyroideacancer, 2015 

Overproduktion af væksthormon og gastro-entero-pankreatiske endokrine hormoner

Lanreotid er førstevalg, alternativt kan octreotid anvendes. Begge er somatostatinanaloger. 

 

Se endvidere: 

Medicinrådet: Behandlingsvejledning inkl. lægemiddelrekommandation for brug af langtidsvirkende somatostatinanaloger til neuroendokrine tumorer, 2018