Perifere kredsløbsforstyrrelser

Revideret: 01.07.2019

Kroniske perifere kredsløbslidelser domineres af arteriesygdom med forsnævring eller aflukning af en eller flere arterier. Sygdommen ses hyppigst i underekstremiteterne og viser sig typisk som belastningsudløste smerter i læggen (claudicatio). 

 

Perifere kredsløbsforstyrrelser skyldes oftest arteriosklerose, hvorfor sekundærprofylaktiske tiltag, som reducerer risikoen for arteriosklerotisk sygdomsprogression, skal iværksættes. Behandlingsprincipperne er på dette område identiske med forholdene ved stabil angina pectoris. 

Behandlingsvejledning

Non-farmakologisk behandling 

Reduktion af risikofaktorer med livsstilsændringer i form af rygeophør og kostomlægning. Fysisk træning (minimum ½ time daglig) er en meget effektiv symptombehandling. 

 

Farmakologisk behandling 

Profylaktisk behandling med bl.a. statiner og clopidogrel eller acetylsalicylsyre, som ved iskæmisk hjertesygdom udgør hjørnestenen i den medicinske behandling af perifer arteriesygdom og iværksættes hos alle, hvor der ikke er kontraindikationer. Der fokuseres endvidere på behandlingsoptimering af comorbiditet, som fx hypertension og/eller diabetes. Se endvidere Stabil angina pectoris og Dyslipidæmi

 

Alternativt kan acetylsalicylsyre 75 mg x 1 dgl. kombineret med rivaroxaban 2,5 mg x 2 dgl. benyttes til patienter med behandlingssvigt på monoterapi med clopidogrel eller acetylsalicylsyre, eller til patienter vurderet i høj risiko. Ved denne behandling skal man være opmærksom på øget blødningsrisiko, ligesom der skal ansøges om enkelttilskud. 

 

Cerebrale arteriespasmer som led i subarachnoidal blødning kan behandles med nimodipin, hvilket fører til øget perfusion i de beskadigede hjerneafsnit. 

Midler til behandling af perifere vaskulære sygdomme (iloprost, pentoxifyllin) har en usikker effekt og kan ikke erstatte ovenstående tiltag. Der er derimod gunstig effekt af vasodilatationsbehandling (dihydropyridin- Calciumantagonister) ved perifere karspasmer, fx som led i Raynauds syndrom. 

Referencer

1618. Dansk Cardiologisk Selskab. National Behandlingsvejledning (NBV), Perifer arteriesygdom. 2019; , https://www.nbv.cardio.dk/pad (Lokaliseret 1. juli 2019)
 
3087. Kullo IJ, Rooke TW. CLINICAL PRACTICE. Peripheral Artery Disease. N Engl J Med. 2016; 374:861-71, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26962905 (Lokaliseret 16. juni 2017)
 
3584. Aboyans V, Ricco JB, Bartelink ML E L et al. ESC Guidelines on the Diagnosis and Treatment of Peripheral Arterial Diseases, in collaboration with the European Society for Vascular Surgery (ESVS): Document covering atherosclerotic disease of extracranial carotid and vertebral, mesenteric, renal, upper and lower extremity arteries. Eur Heart J. 2018; 39(9):763-816, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28886620 (Lokaliseret 2. juli 2019)