Metabolisk Syndrom

Revideret: 09.12.2019

Konklusion og træningstype

Der er høj grad af evidens for, at fysisk træning har effekt på alle komponenter af det metaboliske syndrom, både insulinresistens, abdominal fedme, hypertension og dyslipidæmi (4754)

 

For personer med hypertension og abdominal fedme er der størst effekt af aerob træning ved moderat til høj intensitet og indirekte evidens for en større effekt af superviseret træning. For personer med hyperlipidæmi er der evidens for, at den fysiske træning skal være af stor mængde.  

 

Mange personer med hyperlipidæmi har hypertension eller symptomgivende, iskæmisk hjerte-karsygdom. Anbefalingerne må derfor i vid udstrækning individualiseres.  

 

Ordinationen følger de generelle anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne, men der anbefales forøget mængde, f.eks. 60 minutters moderat fysisk aktivitet dagligt, de fleste af ugens dage eller at gennemføre de 30 min om dagen ved høj intensitet. 

 

Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

Fysisk træning og metabolisk syndrom  

En metaanalyse fra 2013 (4797) undersøgte effekten af fysisk træning på samtlige komponenter af det metaboliske syndrom. Analysen fandt positiv effekt på alle komponenter af det metaboliske syndrom. 

 

Fysisk træning og insulinresistens/forebyggelse af type 2-diabetes

Insulinresistens er en væsentlig komponent i både det metaboliske syndrom og type 2-diabetes, og fysisk aktivitet nedsætter risikoen for type 2-diabetes bl.a. ved at øge insulinfølsomheden. En metaanalyse fra 2015 (4798) viser, at der er stærk evidens for en effekt af træning på insulin følsomhed og glukosekontrol. Den finder, at højintens intervaltræning (HIIT) i sammenligning med kontinuerlig træning mere effektivt øger insulinfølsomheden. 

 

Fysisk træning og abdominal fedme

En metaanalyse fra 2017 (4799) undersøgte effekten af fysisk træning på ektopisk fedtaflejring hos personer med type 2 diabetes. Analysen fandt, at fysisk træning reducerede mængden af abdominalt fedt.  

 

Fysisk træning og hypertension: Se afsnit X 

 

Fysisk træning og hyperlipidæmi: Se afsnit X 

 

Kontraindikationer

Ingen generelle, men træningen skal tage højde for konkurrerende sygdomme. Ved iskæmisk hjertesygdom afstås fra intensive arbejdsintensiteter. Ved hypertension anbefales det at styrketræning udføres  

Referencer

4754. Pedersen BK, Andersen LB et al. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. Sundhedsstyrelsen. 2018; 4.0, https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/fysisk-aktivitet---haandbog-om-forebyggelse-og-behandling (Lokaliseret 18. december 2019)

 

4799. Sabag A, Way KL, Keating SE et al. Exercise and ectopic fat in type 2 diabetes: A systematic review and meta-analysis. Diabetes Metab. 2017; 43(3):195-210, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28162956 (Lokaliseret 9. december 2019)

 

4798. Jelleyman C, Yates T, O'Donovan G. The effects of high-intensity interval training on glucose regulation and insulin resistance: a meta-analysis. Obes Rev. 2015; 16(11):942-61, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26481101 (Lokaliseret 9. december 2019)

 

4797. Pattyn N, Cornelissen VA, Eshghi SR et al. The effect of exercise on the cardiovascular risk factors constituting the metabolic syndrome: a meta-analysis of controlled trials. Sports Med. 2013; 43(2):121-33, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23329606 (Lokaliseret 9. december 2019)

 
Gå til toppen af siden...