Ammende

Revideret: 07.10.2019

Den vigtigste parameter i vurderingen af en eventuel risiko for det ammede barn er et kvantitativt estimat af den lægemiddeleksponering, der sker gennem modermælken. Mængden af lægemiddel i modermælken er primært afhængig af egenskaber ved lægemidlet. Vigtigst er molekylets størrelse, fedtopløselighed, plasmakoncentration, proteinbinding og halveringstid.  

Lægemidlets karakter og egenskaber vægtes selvfølgelig også. 


Bortset fra de allerstørste molekyler, fx heparin, så udskilles alle lægemidler i modermælken. En række lægemidler absorberes ikke eller kun i meget ringe grad fra barnets mave-tarmkanal. Det er ikke muligt at prædiktere mængden i modermælk alene ud fra kendskabet til lægemidlets fysisk-kemiske egenskaber. I praksis indhentes denne viden gennem bestemmelse af lægemiddelkoncentrationen i modermælken. For lægemidler, som ikke er helt nye på markedet, vil denne information ofte være tilgængelig. 

 

Farmakokinetiske forhold hos barnet kan have indflydelse på graden af systemisk lægemiddeleksponering, men disse faktorers betydning er beskeden i forhold til betydningen af mængden af tilført lægemiddel. 

Da udskillelse af lægemidler i modermælken i betydeligt omfang er en dynamisk proces, kan man i praksis ofte minimere eksponeringen ved at dosere lægemidlet umiddelbart efter amning og før barnets længste søvnperiode. 

 

Klinisk Farmakologiske Afdelinger 

De Klinisk Farmakologiske Afdelinger i Danmark tilbyder systematisk Lægemiddelinformation til sundhedsprofessionelle i den pågældende region - fra både sygehuse og almen praksis. 


Se kontaktoplysninger for de Klinisk Farmakologiske Afdelinger

Gå til toppen af siden...