Fluticasonpropionat "2care4" inhalationspulver

R03BA05
 
 

Syntetisk glukokortikoid beregnet til lokal anvendelse i luftvejene. 

Anvendelsesområder

Dispenseringsform

Inhalationspulvere i Diskos®. 1 dosis indeholder 100 mikrogram, 250 mikrogram eller 500 mikrogram fluticasonpropionat. 

Doseringsforslag

Astma 

Voksne og børn over 4 år
Dosis afhænger af astmaens sværhedsgrad og graden af astmakontrol.  

  • Hos patienter, som ikke i forvejen har været i behandling med inhalationssteroid, anbefales det at starte med lavdosis:
    • 100-250 mikrogram i døgnet for voksne
    • 100-200 mikrogram i døgnet for børn
  • eller middeldosis:
    • 250-500 mikrogram i døgnet for voksne
    • 200-500 mikrogram i døgnet for børn

 

KOL 

  • Voksne. Højdosis (> 500 mikrogram i døgnet) anvendes sammen med langtidsvirkende inhaleret β2-agonist.


Bemærk: Vedr. instruktionsfilm om brug af Diskos® inhalator, se Flixotide®

Forsigtighedsregler

  • For at nedsætte risikoen for oral candidiasis efter brug af inhalationssteroid bør mund og svælg skylles med vand, som bør spyttes ud for at nedsætte systemiske effekter.
  • Forsigtighed ved lungetuberkulose og ved svampe eller virusinfektioner i luftvejene.
  • Ved høje doser kan ses påvirkning af binyrebarkfunktionen, som dog normalt er uden klinisk betydning. 
  • Større risiko for systemisk påvirkning ved nedsat leverfunktion.
  • DXA-scanning til ældre patienter, som gennem længere tid behandles med højdosisinhalationssteroid, kan overvejes - især ved tilstedeværelse af andre risikofaktorer for osteoporose.
  • Der bør indtages tilstrækkeligt calcium og vitamin D under behandlingen.
  • Ved længerevarende behandling af børn med inhaleret steroid bør barnets højde måles ca. en gang årligt.
  • Pludselig seponering af indiceret behandling med inhalationssteroid øger risikoen for eksacerbationer.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Oral candidiasis.
Almindelige (1-10%) Hæshed.
Ikke almindelige (0,1-1%) Sløret syn.
Meget sjældne (< 0,01%) Bronkospasme.
Binyrebarkinsufficiens, Hyperglykæmi, Væksthæmning.
Fald i knoglemineraltætheden.
Adfærdsforstyrrelse.
Allergiske reaktioner  (herunder anafylaktisk reaktion), Angioødem.
Glaukom, Katarakt.

  

  • Paradoks bronkospasme ses i meget sjældne tilfælde ved inhalation.
  • Der er set øget risiko for pneumoni hos KOL-patienter ved påbegyndt behandling med lokalt glukokortikoid.
  • Specielt ved behandling med høje doser i længere tid, kan der være risiko for systemisk påvirkning med bl.a. binyrebarksuppresion, Cushings syndrom, fald i knogletæthed og i mere sjældne tilfælde (især hos børn) psykisk påvirkning i form af fx depression, angst og aggressivitet. 
  • Central serøs chorioretinopati er forekommet idiosynkratisk ved behandling med glukokortikoider (herunder lokalbehandling).

Interaktioner

Hæmmere af CYP3A4, og særligt potente hæmmere (fx itraconazol, ritonavir), kan øge den systemiske virkning af fluticasonpropionat (øget risiko for systemisk steroidpåvirkning). Kombination med potente CYP3A4-hæmmere bør undgås.
Se endvidere tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Der er for inhalationsbehandling med fluticason, enten alene eller i kombination med salmeterol, data for 1.380 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. 

Referencer: 3867, 3711

Se også Klassifikation - graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske eksponering er ringe. 


Se endvidere

Bloddonor

Må tappes. NB: Hvis donor ikke er i en stabil fase med sin astma, herunder er symptomfri på aktuel behandling, bør donor gives karantæne (fx 4 uger).

Farmakodynamik

Lokalt virkende glukokortikoid. Virker antiinflammatorisk. Den nøjagtige virkningsmekanisme er ikke fuldt klarlagt. Glukokortikoider hæmmer en række celletyper (fx mastceller, lymfocytter, makrofager og eosinofile, basofile og neutrofile granulocytter) samt frigørelsen af flere mediatorer (fx histamin, eicosanoider, leukotriener, cytokiner), der er involverede i den inflammatoriske reaktion. Ved inhalationsbehandling i terapeutiske doser vil de systemiske virkninger normalt være ringe. 

Farmakokinetik

  • Absorberes hovedsageligt fra luftvejene.
  • Biotilgængelighed ca. 11% hos raske, mindre ved astma og KOL.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) inhalationspulver 100 mikrogram/dosis 473528
60 doser
145,60 14,56
(B) inhalationspulver 250 mikrogram/dosis 461951
60 doser
238,00 9,52

Substitution

inhalationspulver 100 mikrogram/dosis
Flixotide GSK Pharma, Fluticasonpropionat, inhalationspulver 100 mikrogram/dosis
 
inhalationspulver 250 mikrogram/dosis
Flixotide GSK Pharma, Fluticasonpropionat, inhalationspulver 250 mikrogram/dosis
 

Referencer

3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)


3867. Tegethoff M, Greene N, Olsen J et al. Inhaled glucocorticoids during pregnancy and offspring pediatric diseases: a national cohort study. Am J Respir Crit Care Med. 2012; 185(5):557-63, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22198975 (Lokaliseret 11. juli 2019)

 
 

Revisionsdato

2019-04-03. Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. december 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...