Combiflure®

S01JA51
 
 

Diagnostikum til måling af intraokulært tryk og inspektion af cornea. 

Anvendelsesområder

Kun til diagnostisk brug ved: 

  • Måling af intraokulært tryk
  • Inspektion af epithelceller på cornea.

Dispenseringsform

Øjendråber, opløsning. 1 ml indeholder 1,25 mg fluoresceinnatrium og 3 mg oxybuprocainhydrochlorid. 

Doseringsforslag

1- 2 dråber i det afficerede øje. Øjets overflade bliver følelsesløs inden for et minut, så det intraokulære tryk kan måles. 

Instruktioner

Sådan bruger du øjendråber

 
  
 
 

 

Kontraindikationer

Allergiske reaktioner over for andre lokalbedøvende midler fra gruppen af para-aminobenzoesyrer eller parabenadditiver. 

Forsigtighedsregler

  • Det bedøvede øje skal beskyttes mod støv og bakteriel kontaminering, og patienten skal instrueres om at undgå at røre eller gnide øjet efter målingen.
  • Kontaktlinser skal fjernes før applikation og indsættes tidligst 1 time efter applikation af øjendråberne.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Corneaerosion  (ved tilbagevendende brug), Øjenirritation.
Sjældne (0,01-0,1%) Bradykardi, Hypotension.
Svimmelhed.
Hypersensitivitet  (herunder anafylaktisk reaktion).
Corneaødem, Iritis.
Ikke kendt Sløret syn.

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Der er ikke data for systemisk absorption. Den systemiske eksponering efter applicering af 1-2 dråber på øjet som enkeltdosis skønnes ubetydelig og uden klinisk relevans. 

Referencer: 1550, 3966

Se endvidere Klassifikation - graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske eksponering hos et ammet barn skønnes ubetydelig og uden klinisk relevans. 


Se endvidere

Farmakodynamik

  • Fluorescein. Udsender gulgrønt lys ved eksponering for blåt lys. Da det er vandopløseligt, passerer det ikke gennem sundt epitelvæv på cornea, men vil diffundere ned i stromaet, hvor der er skader. Fluorescein er biologisk inaktivt.
  • Oxybuprocain. Lokalanæstetikum, der i struktur og virkning ligner procain. Det forhindrer ledning af nerveimpulser ved at blokere natriumveje i cellemembranen. Oxybuprocain ændrer ikke pupillens størrelse.

Den bedøvende virkning starter efter et minut, og virkningen forsvinder helt efter ca. 1 time.  

 

Farmakokinetik

Fluorescein 

  • Den systemiske absorption er ringe.

Oxybuprocain 

  • Absorberes i corneaepitelet. Systemisk absorption kan forekomme.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8°C) beskyttet mod lys.
  • Efter åbning: Kan opbevares i højst 28 dage ved temperatur under 25°C.

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) øjendråber, opløsning 1,25+3 mg/ml 494952
5 ml
168,15

Referencer

1550 SPC, Lægemiddelstyrelsen 2018 http://www.produktresume.dk


3966 SPC, EMA European Medicines Agency 2018 https://www.ema.europa.eu/en/medicines/field_ema_web_categories%253Aname_field/Human/ema_group_types/ema_medicine

 
 

Revisionsdato

2019-02-13. Priserne er dog gældende pr. mandag den 15. juli 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...