Segluromet

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder: 

• 2,5 mg ertugliflozin (som ertugliflozin-L-pyroglutaminsyre) og 1.000 mg metformin
• 7,5 mg ertugliflozin (som ertugliflozin-L-pyroglutaminsyre) og 1.000 mg metformin.

Voksne 

• Dosis afhængig af individuel behandling.

• Ikke tilstrækkelig regulering med metformin i monoterapi eller i kombination med andre glucosesænkende midler, herunder insulin
  • Initialt
    • 2,5 mg ertugliflozin 2 gange dgl.
    • Samlet daglig dosis af metformin skal være uændret i forhold til tidligere.
  • Vedligeholdelsesdosis. Dosis kan øges til højst 7,5 mg ertugliflozin 2 gange dgl.
• Skift fra ertugliflozin og metformin som enkeltstoftabletter
  • Uændret dosis af både ertugliflozin og metformin.

Bemærk 

• Behandling bør ikke initieres ved volumendepletering.
• Ved samtidig brug af insulin eller sulfonylurinstof bør lavere dosis af disse overvejes.
• Tabletterne skal tages sammen med et måltid for at reducere metformins gastro-intestinale gener.
• Tabletterne bør synkes hele.
• Tabletterne kan knuses.
• Glemt dosis kan tages senest om aftenen på dagen for glemt dosis.
• Erfaring savnes vedr. børn < 18 år.

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. 

• Akut metabolisk acidose, fx diabetisk ketoacidose og lactacidose.
• Diabetisk prækoma.
• Akut alkoholforgiftning.
• Intravenøs administration af iodholdige kontrastmidler.
• Tilstande med vævshypoxi (fx nyligt myokardieinfarkt, shock, hjerte- eller respirationssvigt) og større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i Insulin.
• Akutte tilstande, der kan påvirke nyrefunktionen, fx dehydrering, alvorlig infektion eller shock.

• Bør ikke anvendes ved:
  • Type 1-diabetes
  • Diabetisk ketoacidose.
• Diabetisk ketoacidose:
  • Patienterne skal informeres om symptomerne på diabetisk ketoacidose i form af dårlig almentilstand og evt. tørst og hyppig vandladning samt om at kontakte deres læge ved disse symptomer.
  • Ved mistanke om diabetisk ketoacidose skal behandlingen seponeres straks.
  • Ekstra opmærksomhed ved behandling af patienter med risikofaktorer for udvikling af ketoacidose, fx:
    • lille reserve af insulin-producerende celler
    • forhold, der fører til dehydrering eller lavt madindtag
    • pludselig reduktion i insulin
    • øget behov for insulin pga. sygdom, operation eller alkoholmisbrug.
• Behandling med ertugliflozin eller andre SGLT-2-inhibitorer bør midlertidigt seponeres hos patienter, der er indlagt på hospital pga. operationer eller alvorlige livstruende sygdomme.
• I kombination med insulin eller et β-cellestimulerende middel bør nedsat dosis af insulin henholdsvis β-cellestimulerende middel overvejes pga. forhøjet risiko for hypoglykæmi.
• Volumenstatus vurderes før behandlingsstart, da ertugliflozin forårsager osmotisk diurese og kan derfor medføre intravaskulær volumenkontraktion og dermed symptomatisk hypotension, især fx ved anamnese med hypotension. Behandlingen bør afbrydes midlertidigt ved udvikling af både hypovolæmi, dehydrering og hypotension.
• Patienter skal informeres om vigtigheden af at indtage rigelig væske og monitoreres for tegn og symptomer på tab af væske og salt i kroppen.
• Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre.
• Metformin skal seponeres 48 timer før elektiv operation med universel eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
• Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året ved nedsat nyrefunktion.
• Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika.
• Metformin skal pauseres fra 3 dage før indgift af iodholdige røntgenkontraststoffer på grund af risiko for forværring i nyrefunktion og udvikling af lactacidose. Behandlingen må først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
• Metformin skal pauseres hos patienter med påvirket almentilstand, dehydrering eller påvirket nyrefunktion.
• Risikoen for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Lactacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom.
• Patienter skal informeres om, at det er vigtigt med rutinemæssig fodpleje for at undgå rifter eller sår på fødderne. Ved rifter/sår er det vigtigt med omgående behandling for at forebygge infektion og ulceration.
• Patienter med øget risiko for amputation (patienter, der tidligere har fået amputation) bør monitoreres nøje. Som en sikkerhedsforanstaltning bør det overvejes at seponere behandlingen hos patienter, som udvikler betydelige fodkomplikationer.
• Ertugliflozin giver positivt analyseresultat for glucose i urinen ved anvendelse af 1,5-anhydroglucitol (1,5-AG)-analyser.
• Ertugliflozin bør seponeres ved større operationer eller alvorlig, akut sygdom, og der bør monitoreres for ketonstoffer i blodet.

• Ertugliflozin kan forstærke virkningen af diuretika.
• Ved samtidig behandling med insulin eller sulfonylurinstof kan det være nødvendigt at reducere dosis af insulin/sulfonylurinstof for at undgå hypoglykæmi.
• AUC og maksimal plasmakoncentration for ertugliflozin reduceres med 39% henholdsvis 15% ved samtidig behandling med rifampicin. Andre enzyminduktorer kan have lignende effekt, se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
• Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres i mindre grad af β1-selektive β-blokkere, som derfor bør foretrækkes.
• ACE-hæmmere kan i sjældne tilfælde medføre hypoglykæmi.
• Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
• Øget risiko for lactacidose ved:
  • Kombination med iodholdigt røntgenkontraststof pga. nyrepåvirkning.
  • Akut alkoholforgiftning.
  • Samtidig brug af diuretika, især loop-diuretika, pga. mulighed for nedsat nyrefunktion.

Baggrund: 

• Ertuglifluzin: Der er ikke data for ertuglifluzin, som tillader et meningsfyldt risikoestimat.
• Metformin: Se metformin.

Se også Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: 

Ertugliflozin: 

• Der er ikke kvantitative data for udskillelse i modermælk.

Metformin 

• Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet.

Se Antidiabetika (forgiftninger). 

Ertugliflozin 

• Potent, selektiv og reversibel SGLT-2-inhibitor, som virker uafhængigt af insulinsekretion og -virkning.
• Glucosereabsorption i nyrerne reduceres, og dermed udskilles glucose i urinen.

Metformin 

• Øger insulinfølsomheden.
• Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen.
• Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne.
• Hæmmer glucosenydannelsen i leveren.

Ertugliflozin 

• Biotilgængelighed ca. 100%.
• Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1 time.
• Fordelingsvolumen 1,2 l/kg.
• Plasmahalveringstid ca. 17 timer.
• Udskilles gennem nyrerne og med fæces.

Metformin 

• Biotilgængelighed 50-60%.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2,5 timer.
• Fordelingsvolumen 0,9-3,9 l/kg.
• Udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Se endvidere tabel 1 i Orale antidiabetika.