Nutryelt®

B05XA31
 
 

Koncentrat til infusionsvæske indeholdende spormineraler til voksne. 

Anvendelsesområder

Tilførsel af mineraler og sporstoffer ved intravenøs ernæring. 

Dispenseringsform

Koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 ml indeholder 6.970 mikrogram zinkgluconat, 214 mikrogram kobbergluconat, 44,6 mikrogram mangangluconat, 210 mikrogram natriumfluorid, 17 mikrogram kaliumiodid, 15,3 mikrogram natriumselenit, 4,29 mikrogram natriummolybdat, 3,05 mikrogram chromchlorid og 799 mikrogram ferrofumarat.  

Doseringsforslag

Voksne 

  • Sædvanligvis 10 ml i.v. dgl.
  • Dosis kan øges til 20 ml i.v. dgl. ved signifikant øget behov for sporstoffer. Serumniveau af sporstoffer bør monitoreres.
  • Dosis justeres ved nedsat nyre- eller leverfunktion eller ved mild kolestase.

 

Advarsel 

  • Koncentrat til infusionsvæske må ikke anvendes ufortyndet.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed

  • GFR 0-90 ml/min.

    Udskillelsen af visse sporstoffer (selen, fluor, chrom, molybdæn og zink) kan være betydeligt nedsat. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Nedsat leverfunktion

Udskillelsen af visse sporstoffer (selen, fluor, chrom, molybdæn og zink) kan være betydeligt nedsat. 


Se endvidere

Kontraindikationer

  • Børn og unge.
  • Udtalt kolestase med P-bilirubin > 140 mikromol/l.
  • Wilsons sygdom.
  • Hæmokromatose.

Forsigtighedsregler

  • Udskillelsen af kobber, mangan, selen og/eller zink kan være signifikant nedsat med risiko for akkumulering og overdosering ved:
    • nedsat biliær ekskretion
    • kolestase
    • manifest hyperthyreose.
  • Ved længerevarende behandling med parenteral ernæring kontrolleres plasma-koncentrationen af mangan regelmæssigt.

Typiske alvorlige fejl

Beskrivelse Konsekvens
Der blev fejlagtigt fremstillet en infusionsvæske, som var 5 gange for stærk. Anafylaktisk shock.
Se endvidere Patientsikkerhed og lægemidler.

Bivirkninger

Allergiske reaktioner, inkl. fatale anafylaktiske reaktioner, er rapporteret for parenteral brug af jern. 

Interaktioner

Bør ikke anvendes sammen med orale jernpræparater, da hurtig afgivelse af jern fra den komplekse form og transferrinmætning kan medføre synkope eller shock. 

Graviditet

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Farmakodynamik

Opretholdelse af ernæringsstatus mht. spormineraler. 

Farmakokinetik

  • Kobber og mangan udskilles med galden.
  • Selen og zink udskilles primært gennem nyrerne.

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber  

Elektrolytter 

Mikromol pr. ml 

Chrom 

0,019 

Fluor 

Iod 

0,1 

Jern 

1,8 

Kobber 

0,47 

Mangan 

0,1 

Molybdæn 

0,021 

Selen 

0,09 

Zink 

15,3 

Øvrige egenskaber 

pH 

2,6-3,2 

Osmolaritet 

60-100 mosmol/l 

 

Håndtering 

 

Tilberedning af infusionsvæske 

  • 10-20 ml koncentrat til infusionsvæske fortyndes i mindst 250 ml isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske.

 

Forligelighed ved infusion 

  • Må ikke blandes med andre lægemidler.


Holdbarhed
 

  • Opbevares beskyttet mod lys.
  • Må ikke fryses.
  • Brugsfærdig infusionsvæske er kemisk og fysisk holdbar i højst 48 timer ved 25°C beskyttet mod lys, men bør anvendes umiddelbart.

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) konc. til infusionsvæske, opl. 058555
10 stk.
260,30
 
 

Revisionsdato

2019-02-28. Priserne er dog gældende pr. mandag den 17. juni 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...