Buprenorphin "Actavis"

N07BC01
 
 
Partiel opioidagonist beregnet til behandling af opioidafhængighed.

Anvendelsesområder

Substitutionsbehandling af opioidafhængighed inden for rammerne af medicinsk, social og psykologisk behandling. 

Dispenseringsform

Sublinguale resoribletter. 1 resoriblet indeholder 2 mg eller 8 mg buprenorphin (som hydrochlorid). 

Doseringsforslag

Indtages sublingualt. 

 

Initialt 

Behandlingen indledes ved første tegn på abstinenser (ca. 8 timer efter sidste indtag af heroin og 1-2 døgn efter sidste indtag af methadon): 

  • 1. dag: sædvanligvis 4 mg stigende med 2 mg hver 1.-2. time til ophør af klager over abstinenser/stoftrang. Normal mætningsdosis 8-16 mg i døgnet, men doser op til den maksimale døgndosis på 24 mg kan være nødvendige.
  • 2. dag: Samme dosis som 1. dag, evt. suppleret med 2-4 mg p.n.
  • 3. og 4. dag: Stabilisering (abstinensfrihed og intet indtag af opioider) på sædvanligvis 8-24 mg pr. dag (erfaringsmæssigt kan det i særlige tilfælde være nødvendigt at øge dosis op til 32 mg i døgnet).

Ved tvivl om risiko for udvikling af abstinenssymptomer kan der startes med 0,8-2 mg.  

For patienter i methadonbehandling anbefales det at reducere methadondosis til under 60 mg dgl. før skift til buprenorphin. Behandling med buprenorphin indledes først ved sikre abstinenssymptomer (oftest først 24 timer eller længere efter sidste methadondosis). 


Vedligeholdelsesdosis 

Sædvanligvis 8-16 mg dgl. Dosisintervallet kan evt. øges til hver 2. dag eller 3 gange ugentligt. Højeste dosis er normalt 24 mg pr. dag, men enkelte kan have behov for større doser. 

 

Nedtrapning 

Efter passende stabilisering kan nedtrapning foretages under overvågning med 0,4-1 mg pr. dag. Når dosis er nede på 4-8 mg pr. dag, vil en nedsættelse af nedtrapningshastighed normalt være nødvendig for at undgå abstinenssymptomer. 

Nedtrapningen vil sædvanligvis strække sig over uger. 

 

Bemærk: 

  • Graden af opioidafhængighed og tidspunkt for sidste opioidindtag bør fastlægges før behandlingen.
  • Sufficient behandling i de første døgn er ofte afgørende for vellykket behandling.
  • Behandlingen bør forestås af læger med særlig kendskab til behandlingen af opioidafhængighed.
  • Manglende erfaring vedr. behandling af børn under 15 år og ældre over 65 år.
  • Resoribletterne må ikke synkes eller tygges, men anbringes under tungen. Patienter med mundtørhed kan ikke anvende disse.

Nedsat nyrefunktion

Forsigtighed

  • GFR 0-30 ml/min.

    Risiko for ophobning af aktive metabolitter. 

Beregn eGFR her: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Nedsat leverfunktion

  • Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion.
  • Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved samtidig behandling med midler, der kan medføre leverpåvirkning, anbefales regelmæssig monitorering af leverfunktionen.

Se endvidere

Kontraindikationer

  • Svær respirationsinsufficiens
  • Akut alkoholforgiftning eller delirium tremens.

Forsigtighedsregler

  • Hypotension.
  • Forhøjet intrakranielt tryk.
  • Kramper i anamnesen.
  • Respirationsinsufficiens.
  • Prostatahypertrofi eller forsnævring af urinveje.
  • Unge mellem 15 og 18 år pga. sparsom erfaring.
  • Ældre og svagelige.
  • Hypotyroidisme.
  • Binyrebarkinsufficiens.
  • Lidelser i galdegangen.
  • Bør undgås ved svær overfølsomhedsreaktion på andre opioider. Egentlig allergi er dog yderst sjælden.

 

Leverfunktion: 

Før behandlingen indledes, foretages kontrol af leverfunktionen. Ved nedsat leverfunktion, hepatitis B eller C samt ved samtidig behandling med midler, der kan medføre leverpåvirkning, anbefales regelmæssig monitorering af leverfunktionen. 

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Abstinenslignende symptomer, Smerter.
Kvalme.
Hovedpine, Søvnløshed.
Øget svedtendens.
Almindelige (1-10%) Fysisk og psykisk afhængighed, Influenzalignende symptomer, Kraftesløshed, Kulderystelser, Nedsat appetit, Temperaturstigning, Utilpashed.
Abdominalsmerter, Diarré, Dyspepsi, Flatulens, Leverpåvirkning, Mundtørhed, Obstipation, Opkastning.
Astma, Dyspnø, Hoste, Hypotension, Palpitationer, Perifere ødemer, Pharyngitis, Rhinitis, Vasodilatation.
Lymfadenopati.
Brystsmerter.
Artralgi, Knoglesmerter, Muskelkramper, Myalgi, Nakkesmerter, Rygsmerter.
Aggressivitet, Agitation, Angst, Depression, Døsighed, Gaben, Migræne, Nervøsitet, Paræstesier, Psykose, Svimmelhed, Synkope, Tankeforstyrrelser, Tremor, Øget muskeltonus.
Hudkløe, Hududslæt, Urticaria.
Allergiske reaktioner, Infektion i nedre luftveje, Infektioner.
Dysmenoré.
Miosis, Pupildilatation, Tåreflåd.
Ikke kendt Eufori, Hallucinationer.
Erytem.
Urinretention.

De hyppigste bivirkninger svarer til de sædvanlige symptomer ved opioidafvænning. 

Interaktioner

  • Ketoconazol øger AUC for buprenorphin med 70% gennem hæmning af CYP3A4. Lignende effekt kan forventes for andre potente CYP3A4-hæmmere. Induktorer af CYP3A4 (fx carbamazepin, phenytoin og rifampicin) kan ligeledes nedsætte plasmakoncentrationen af buprenorphin. Se tabel 2 i Elimination og cytokrom P450-systemet.
  • Forsigtighed ved behandling med opioidanalgetika pga. risiko for overdosis. Det kan desuden være vanskeligt, at opnå smertedækning.
  • Naltrexon kan blokere buprenorphins virkning og fremkalde abstinenssymptomer.
  • Den CNS-deprimerende virkning (bl.a. øget sedation og respirationsdepression) forstærkes af bl.a. benzodiazepiner, benzodiazepinlignende midler, alkohol, barbitursyrederivater, tricykliske antidepressiva samt antipsykotika - specielt højdosisantipsykotika.
    Der er set dødsfald ved kombination med benzodiazepiner og kombinationen bør undgås ved risiko for misbrug.
    Lavest mulig dosis og kortest mulig behandlingstid anbefales, hvis samtidig behandling med CNS-deprimerende midler skønnes nødvendig.

Graviditet

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Baggrund: Der er data for ca. 700 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Datamængden tillader ikke at udelukke en øget risiko. Langt de fleste data vedrører anvendelse under misbrugsafvænning, og der er mange muligheder for confounding by indication i alle studier. Sidst i graviditeten kan høje doser, selv i en kort periode, medføre respirationshæmning hos nyfødte. Hos nyfødte af opioidmisbrugere i afvænningsbehandling er hyppigheden og sværhedsgraden af respirationsdepression og abstinenssymptomer mindre ved buprenorphin- end ved methadonbehandling. For at undgå respirationsdepression bør opioider generelt undgås de sidste 2 uger før forventet fødsel. 

Referencer: 4306, 4304, 3711, 4305, 4307, 4236

Se endvidere Klassifikation - graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 2,2%, hvilket normalt er betryggende lavt. Anvendt i opioidafvænning har der ikke været beskrevet bivirkninger hos barnet. 


Se endvidere

Trafik

Forsigtighed tilrådes ved motorkørsel og maskinbetjening.Vurderes det, at patienten ikke kan føre køretøj på betryggende vis, kan motorkørsel være strafbart i lighed med spritkørsel og skal undgås.Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening.

Bloddonor

Må ikke tappes. (Resoribletter: 7 døgns karantæne. Injektionsvæske: 25 døgns karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Doping

Anvendelse af buprenorphin medfører diskvalifikation af den sportsudøvende. 

Schengen-attest (pillepas)

Præparatet kræver pillepas ved rejser til Schengen-lande.
Se Medicin på rejsen.

Forgiftning

Farmakodynamik

Opioid. Partiel agonist/antagonist til µ- og κ-opioidreceptorer i CNS. Buprenorphin virker som en partiel agonist på µ-receptorerne og som en antagonist på κ-receptorerne.
Buprenorphin binder med høj affinitet og lang bindingstid til µ-receptorerne, hvilket giver stoffet dets virkning ved behandling af opioidafhængighed og gør det i stand til at fortrænge eller blokere evt. andre µ-agonister, som fx morphin. Da buprenorphin er en partiel agonist, er den opioide effekt samtidig svagere end for de rene agonister.
Den antagonistiske effekt på κ-receptorerne medfører formentlig reduceret tolerance og en vis antidepressiv virkning.
Den analgetiske virkning skyldes hovedsageligt den agonistiske effekt på µ-receptorerne, men interaktion med andre receptorer spiller muligvis også en rolle. 

Farmakokinetik

  • Pga. udtalt first pass-metabolisme i tyndtarm og lever vil absorption fra mave-tarmkanalen (forekommer accidentelt ved sublingual indgift) have yderst ringe effekt.
  • Metaboliseres via CYP3A4 til norbuprenorphin (svag μ-opioidagonist).
  • Udskilles overvejende med galden.
  • Sublingual administration. Biotilgængelighed 30-50%. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 1,5 timer. Eliminationen er bi- eller trifasisk med plasmahalveringstider på 2-5 timer og ca. 32 timer.
  • Subkutan administration. Biotilgængelighed 100%. Maksimal plasmakoncentration efter ca. 24 timer. Steady state efter 4. ugentlige dosis. Plasmahalveringstid efter seponering 3-5 dage pga. fortsat absorption fra huden.

 

Indholdsstoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(AP4) sublinguale resoribletter 2 mg 414361
7 stk. (blister)
85,80 49,03
(AP4) sublinguale resoribletter 8 mg 142010
7 stk. (blister)
219,70 31,39

Substitution

sublinguale resoribletter 2 mg
Buprenorphine "Orifarm" Orifarm Generics, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 2 mg
Buprenorphine "Sandoz" Sandoz, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 2 mg
Subutex Indivior, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 2 mg
 
sublinguale resoribletter 8 mg
Buprenorphine "Orifarm" Orifarm Generics, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 8 mg
Buprenorphine "Sandoz" Sandoz, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 8 mg
Subutex Indivior, Buprenorphin, sublinguale resoribletter 8 mg
 

Foto og identifikation

Sublinguale resoribletter  2 mg

Præg:
B
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lys orange
Mål i mm: 5 x 8
sublinguale resoribletter 2 mg
 
 
 

Sublinguale resoribletter  8 mg

Præg:
B
Kærv: Ingen kærv
Farve: Lys orange
Mål i mm: 7,4 x 13,4
sublinguale resoribletter 8 mg
 
 
 

Referencer

3711 Janusinfo.se http://janusinfo.se


4236 Meyer MC, Johnston AM, Crocker AM et al Methadone and buprenorphine for opioid dependence during pregnancy: a retrospective cohort study J Addict Med 2015 9 81-6 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25622120


4304 Lind JN, Interrante JD, Ailes EC et al Maternal Use of Opioids During Pregnancy and Congenital Malformations: A Systematic Review Pediatrics 2017 139(6) 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=28562278


4305 Zedler BK, Mann AL, Kim MM et al Buprenorphine compared with methadone to treat pregnant women with opioid use disorder: a systematic review and meta-analysis of safety in the mother, fetus and child Addiction 2016 111(12) 2115-28 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=27223595


4306 Jones HE, Kaltenbach K, Heil SH et al Neonatal abstinence syndrome after methadone or buprenorphine exposure N Engl J Med 2010 363(24) 2320-31 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=21142534


4307 Nørgaard M, Nielsson MS, Heide-Jørgensen U Birth and Neonatal Outcomes Following Opioid Use in Pregnancy: A Danish Population-Based Study Subst Abuse 2015 9 5-11 2019 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/?term=26512202

 
 

Revisionsdato

2019-03-04. Priserne er dog gældende pr. mandag den 8. april 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...