Vancomycin "Fresenius Kabi"

Pulver til koncentrat til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 500 mg eller 1.000 mg vancomycin (som hydrochlorid). 

Infusion 

Voksne og børn > 12 år 

• 15-20 mg/kg legemsvægt i.v. hver 8.-12. time. Højst 2 g pr. dosis.
• Ved alvorlig infektion kan gives initial dosis på 25-30 mg/kg legemsvægt.
• Bemærk
  • Den indledende dosis bør baseres på legemsvægt. Efterfølgende dosisjusteringer bør baseres på serumkoncentrationer for at opnå målrettede terapeutiske koncentrationer. Nyrefunktionen skal tages i betragtning ved efterfølgende doser og administrationsinterval.

Børn < 12 år 

• 1 måned - 12 år
  • 10-15 mg/kg legemsvægt i.v. hver 6. time.
• Fuldbårne nyfødte (0-27 dage) og for tidligt fødte (antal dage fra fødsel til forventet fødsel + 27 dage)
  • Dosering i samråd med pædiater
    • PMA > 35 uger. 15 mg/kg legemsvægt hver 8. time.
    • PMA 29-35 uger. 15 mg/kg legemsvægt hver 12. time.
    • PMA < 29 uger. 15 mg/kg legemsvægt hver 24. time.
      PMA: Postmenstruel alder = svangerskabsalder + postnatal alder
• Det kan være nødvendigt at monitorere serumkoncentrationerne for vancomycin.

Indgivelse 

• Må kun gives som langsom i.v. infusion med en hastighed på højst 10 mg/minut over mindst 60 minutter.
• Der bør hyppigt skiftes injektionssted, og lækage ud i vævet bør undgås.

Måling af serumkoncentrationer af vancomycin 

• Serumkoncentrationerne måles som den laveste værdi (dalværdien) umiddelbart inden indgivelse af næste dosis vancomycin.
• Ved serumkoncentration 10-20 mg/l er doseringen tilstrækkelig, og der fortsættes med uændret dosis.
• Ved serumkoncentration > 40 mg/l pauseres, indtil ny måling er < 20 mg/l.
• Ved koncentration af vancomycin < 10 mg/l kan dosering 3 gange daglig overvejes i stedet for øgning af dosis.
• Hos patienter med normal nyrefunktion skal serumkoncentrationen kontrolleres på 2. behandlingsdag umiddelbart inden næste dosis.
• Hyppigheden af serumkoncentrationsmåling skal individualiseres ud fra den kliniske situation og respons på behandling, og den kan variere fra daglig måling, som kan være nødvendig hos nogle hæmodynamisk ustabile patienter, til mindst én ugentlig måling hos stabile patienter, der viser behandlingsrespons.
• Se yderligere vedr. dosisjustering.

Lokalt 

• Kan gives intratekalt i tilslutning til ventiloperationer hos patienter med hydrocephalus.
• Til dette formål gives 15-20 mg til voksne og 10 mg til børn.

• Kendt overfølsomhed over for teicoplanin, da kryds-overfølsomhedsreaktioner inkl. anafylaktisk shock med letalt udfald kan forekomme.
• Infusion bør foregå langsomt, dvs. højst 10 mg/minut. for at undgå det såkaldte "red man syndrome", dvs. kraftig rødme, kløe og hævelse, der skyldes histaminfrigørelse.
• Andre potentielt nefrotoksiske eller ototoksiske lægemidler, herunder især aminoglykosider, amphotericin B, polymyxin B, colistin og cisplatin, kan forstærke vancomycins nefrotoksicitet og/eller ototoksicitet, og patienten skal derfor monitoreres nøje.

Ved samtidig brug af methotrexat skal der være ekstra opmærksomhed mht. methotrexats virkning og bivirkninger. 

• Hæmmer opbygningen af de grampositive bakteriers cellevæg. Virker derfor baktericidt på bakterier i vækstfasen.
• Mikrobiologisk virkningsspektrum
  • Vancomycin virker på grampositive kokker, især:
    • Staphylococcus aureus
    • Staphylococcus epidermidis
    • Streptokokker inkl. pneumokokker og enterokokker 
  • Virker også på grampositive stave, specielt:
    • Corynebakterier
    • Listeria sp
    • Clostridium difficile.
  • Gram negative mikroorganismer er resistente.

• Fordelingsvolumen 0,43-0,9 l/kg.
• Plasmahalveringstid 4-6 timer (voksne), 2-3 timer (børn) og 6-10 timer (nyfødte).
• Over 95% udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Egenskaber

pH ca. 3.5. 

Håndtering

Tilberedning af koncentrat til infusionsvæske  

• Pulveret i et hætteglas med 500 mg eller 1.000 mg opløses i 10 ml henholdsvis 20 ml sterilt vand til en koncentration på 50 mg/ml.

• Se endvidere medfølgende brugsvejledning.
• Skal straks fortyndes jf. nedenfor.

Advarsel 

• Koncentrat til infusionsvæske må ikke anvendes ufortyndet.

Tilberedning af infusionsvæske til i.v. administration 

• Koncentrat til infusionsvæske (50 mg/ml) fortyndes med isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske til en slutkoncentration, som ikke bør overstige 5 mg/ml.
• Se endvidere medfølgende brugsvejledning.

Tilberedning af infusionsvæske til intratekal administration 

• 0,4 ml henholdsvis 0,2 ml koncentrat til infusionsvæske (50 mg/ml) fortyndes til 2 ml henholdsvis 1 ml med isotonisk natriumchlorid-infusionsvæske.
• Gives intraventrikulært i tilslutning til ventilanlæggelsen.
• Se endvidere medfølgende brugsvejledning.

Forligelighed ved infusion 

• Infusionsvæsken bør ikke blandes med andre farmaka.

Holdbarhed

• Koncentrat til infusionsvæske skal fortyndes videre umiddelbart efter tilberedning.
• Brugsfærdig infusionsvæske skal anvendes umiddelbart efter tilberedning.