Metformin "Orifarm"

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 500 mg eller 850 mg (delekærv) metformin (som hydrochlorid) svarende til 390 mg eller 663 mg metforminbase. 

Voksne 

• Initialt 500 mg 1-2 gange dgl.
• Herefter stigende med 500 mg om ugen.
• Maksimalt 1.000 mg 3 gange dgl.

Børn > 10 år 

• 500-850 mg dgl., stigende til optimal effekt.
• Maksimalt 2.000 mg dgl. fordelt på 2-3 doser.

Bemærk:  

• For at nedsætte de gastro-intestinale gener bør dosis indtages sammen med et måltid.

Kontraindiceret ved stærkt nedsat leverfunktion. 

• Diabetisk ketoacidose
• Diabetisk prækoma
• Akut alkoholforgiftning
• Intravenøs administration af iodholdige kontrastmidler samt tilstande med vævshypoxi (fx nyligt myokardieinfarkt, shock, hjerte- eller respirationssvigt) og større operative indgreb, se behandling ved elektive operationer under anvendelsesområde i Insulin.
• Endvidere pauseres ved dehydratio og alvorlige infektionssygdomme.

• Vitamin B₁₂-koncentration måles mindst hvert andet år pga. risiko for vitamin B₁₂-malabsorption.
• Metformin skal seponeres 48 timer før elektiv operation med universel eller epidural anæstesi. Behandlingen må tidligst genoptages 48 timer efter operation, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal.
• Leverfunktion bør kontrolleres mindst en gang om året, hyppigere hos ældre.
• Nyrefunktion bør kontrolleres før opstart af behandling og derefter mindst en gang om året, dog mindst 2-4 gange om året hos patienter med GFR-værdier ved nedre grænse af det normale samt hos ældre.
• Nyrefunktionen bør overvåges nøje ved opstart af eller brug af NSAID, herunder COX-II-hæmmere, ACE-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister og diuretika, især loop-diuretika.
• Metformin skal pauseres fra 3 dage før indgift af iodholdige røntgenkontraststoffer på grund af risiko for nyrepåvirkning og lactacidose. Behandlingen må først genoptages 48 timer efter undersøgelsen, og kun efter at nyrefunktionen er blevet revurderet og fundet normal. Metformin pauseres ved manglende fødeindtagelse, ved betydende akut sygdom med risiko for dehydrering og ved nyresvigt.
• Risikoen for lactacidose skal tages i betragtning ved uspecifikke symptomer, som fx muskelkramper i forbindelse med dyspepsi og svær kraftesløshed. Symptomer på lactacidose er hyperventilation, abdominalsmerter og hypotermi efterfulgt af koma. Desuden vil diagnostiske laboratorieværdier vise nedsat pH i blodet, plasma-lactatværdier > 5 mmol/l, øget anion gap og lactat/pyruvat-forhold. Ved mistanke om metabolisk acidose bør metformin seponeres, og patienten bør straks indlægges. Lactat og metformin kan fjernes ved hæmodialyse. Lactacidose optræder oftest sammen med interkurrent sygdom.

• Ved samtidig anvendelse af β-blokkere er der risiko for afsvækkede og ændrede symptomer på hypoglykæmi og medfølgende blodtryksstigning. Symptomerne på hypoglykæmi tilsløres i mindre grad af β₁-selektive β-blokkere, som derfor bør foretrækkes.
• ACE-hæmmere kan nedsætte blodsukkerniveauerne, og justering af metformindosis kan være nødvendig.
• Glukokortikoider nedsætter virkningen af antidiabetika på grund af antagonistisk virkning på glucosemetabolismen.
• Ved kombination med iodholdigt røntgenkontraststof er der øget risiko for lactacidose pga. nyrepåvirkning.
• Øget risiko for lactacidose ved akut alkoholforgiftning.
• Samtidig brug af diuretika, især loop-diuretika, kan øge risikoen for lactacidose pga. mulighed for nedsat nyrefunktion.

Baggrund: Metformin har under graviditet været anvendt på indikationen diabetes gestational diabetes og polycystisk ovariesygdom. Data er meget heterogene og vanskelige at sammenligne på tværs. Sammenlagt er der data for mere end 2.500 eksponerede under graviditeten. Overordnet er der tegn på en mindre overhyppighed af medfødte misdannelser ved eksponering tidligt i graviditeten, herunder specifikt en øget risiko for kardielle misdannelser. Derudover synes der ikke at være tegn på en øget risiko for spontan abort, men nok for neonatal hypoglykæmi. 

Behandlingen under graviditet er en specialistopgave. 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er under 1%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 

Se Antidiabetika (forgiftninger). 

• Øger insulinfølsomheden.
• Hæmmer glucoseabsorptionen fra tarmen.
• Øger den perifere glucoseoptagelse i cellerne.
• Hæmmer glucosenydannelsen i leveren.
• Den fulde kliniske virkning kan først forventes efter flere dages administration, hvorfor dosisændring bør afvente 1 uges behandling.

• Biotilgængelighed 50-60%.
• Maksimal plasmakoncentration efter 2,5 timer.
• Fordelingsvolumen 0,9-3,9 l/kg.
• Udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Se endvidere tabel 1 i Orale antidiabetika.