Sapimol

R03AL02
 
 

Bronkodilaterende middel beregnet til inhalation. Kombination af et korttidsvirkende antikolinergikum og et sympatomimetikum. 

Anvendelsesområder

Bronkospasme hos patienter med Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), der ikke kan behandles sufficient med monoterapi. 

Dispenseringsform

Inhalationsvæske til nebulisator, opløsning, enkeltdosisbeholder. 1 dosis (2,5 ml) indeholder 0,5 mg ipratropium (som bromid) og 2,5 mg salbutamol (som sulfat). 

Doseringsforslag

Voksne. 1 éndosisbeholder 3-4 gange dgl., indgivet gennem nebulisator, evt. tilsluttet respirator. Ved alvorlige anfald kan det være nødvendig, at anvende endnu 1 éndosisbeholder, men i så fald bør patienten kontakte lægen. Kan anvendes direkte uden fortynding. 

Forsigtighedsregler

  • Forsigtighed bør udvises ved glaukom og prostatahyperplasi.
  • Desuden forsigtighed ved kardiovaskulære lidelser (fx arytmier, iskæmisk hjertesygdom, kardiomyopati, aortastenose, arteriosklerose, arteriel hypertension, aneurisme, forlænget QT-interval eller behandling med lægemidler, der forlænger QT-intervallet).
  • Undgå at midlet kommer i øjnene, da dette kan fremprovokere eller forværre eksisterende glaukom.
  • På grund af salbutamol bør der udvises forsigtighed ved fæokromocytom og tyrotoksikose (øget risiko for hjertepåvirkning) samt diabetes mellitus (β2-agonister kan øge risikoen for hyperglykæmi). Desuden forsigtighed ved øget risiko for udvikling af hypokaliæmi (fx ved hypoxi). Serumkalium bør kontrolleres ved akut svær astma samt ved samtidig behandling med midler, der øger risikoen for hypokaliæmi (fx steroider, diuretika).

Risiko for antikolinerg belastning 

Ipratropium er et middel med en stærk antikolinerg effekt. Opmærksomhed på den antikolinerge belastning ved kombination med andre antikolinerge midler. Se endvidere Antikolinerge lægemidler, Sundhedsstyrelsen, januar 2018. 

Bør seponeres hos patienter i vedvarende behandling med langtidsvirkende antikolinergika. Se endvidere Kombinationspræparater til inhalation

Bivirkninger

Ikke almindelige (0,1-1%) Hypertension.
Svimmelhed, Talebesvær, Tremor.
Sjældne (0,01-0,1%) Arytmier, Atrieflimren, Bronkospasme, Laryngospasme, Myokardieiskæmi, Supraventrikulære arytmier.
Hypokaliæmi.
Psykiske ændringer.
Anafylaktisk reaktion.
Urinretention.
Corneaødem, Forhøjet intraokulært tryk, Glaukom, Synsforstyrrelser, Øjensmerter.
Ikke kendt Lactatacidose*.

* Lactacidose førende til dyspnø og kompensatorisk hyperventilation er set ved brug af høje doser korttidsvirkende β2-agonist givet via nebulisator i forbindelse med akut bronkospasme. 

Interaktioner

Samtidig brug af β-blokkere kan svække virkningen af salbutamol. 

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: For salbutamol er der data for mange tusinde 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. For ipratropium er der data for ca. 200 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af misdannelser. Den begrænsede datamængde tillader ikke at udelukke en øget risiko. 

Referencer: 3711, 3863, 3865, 3864

Se også Klassifikation - graviditet

Amning

Kan om nødvendigt anvendes.

Baggrund: Den systemiske absorption er ringe. 


Se endvidere

Bloddonor

Må tappes. NB: Hvis donor ikke er i en stabil fase med sin astma, herunder er symptomfri på aktuel behandling, bør donor gives karantæne (fx 4 uger).

Doping

Inhalationsbehandling med salbutamol er tilladt i doser ≤ 1.600 mikrogram pr. døgn (dog højst 800 mikrogram over 12 timer), dog betragtes en koncentration af salbutamol > 1.000 ng/ml i urinen som ulovligt analytisk fund, medmindre det kan bevises at være en konsekvens af behandlingen. 

Farmakodynamik

Ipratropium 

  • Korttidsvirkende antikolinergikum. Blokerer kompetitivt muskarinreceptorerne for acetylkolin. Virker i luftvejene antagonistisk på muskarinreceptorerne, der medierer sammentrækningen af den glatte muskulatur i luftvejene og har dermed en bronkiedilaterende effekt.

Salbutamol 

  • Korttidsvirkende β2-agonist. Virker dilaterende på bronkierne ved stimulation af β2-receptorerne og den afledte afslapning af den glatte muskulatur. Ved inhalation opnås næsten udelukkende lokal virkning i luftvejene.

Virkningen indtræder hurtigt og er maksimal inden for 30 minutter. Virkningsvarighed ca. 6 timer.  

 

Farmakokinetik

Ipratropium 

  • Den systemiske absorption er ringe.
  • Metaboliseres delvis, men ca. 25% heraf udskilles uomdannet gennem nyrerne.

Salbutamol 

  • Metaboliseres delvis til inaktive metabolitter.

Indholdsstoffer

Firma

Tilskud

Klausuleret tilskud ved brug som anfaldsbehandling til patienter, der ikke kan behandles tilstrækkeligt med korttidsvirkende β2-agonist (SABA) som monoterapi.  

 

For de patienter, der opfylder klausulen, påtegnes recepten med ordet "tilskud". 

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) inhalationsvæske til nebulisator 2,5+0,5 mg/behold. 136131
60 x 2,5 ml
158,85

Substitution

inhalationsvæske til nebulisator 2,5+0,5 mg/behold.
Combivent Boehringer Ingelheim, Ipratropium, Salbutamol, inhalationsvæske til nebulisator 2,5+0,5 mg/behold.
Ipramol Steri-Neb TEVA, Ipratropium, Salbutamol, inhalationsvæske til nebulisator 2,5+0,5 mg/behold.
Ipratropium/salbutamol "Orion" Orion Pharma, Ipratropium, Salbutamol, inhalationsvæske til nebulisator 0,5+2,5 mg/beholder
 

Referencer

3711. Janusinfo. JanusInfo. http://janusinfo.se. 2019; , https://janusinfo.se/beslutsstod/janusmedfosterpaverkan.4.72866553160e98a7ddf1ce6.html (Lokaliseret 1. juli 2019)


3864. Ali Z, Hansen AV, Ulrik CS. Exacerbations of asthma during pregnancy: Impact on pregnancy complications and outcome. J Obstet Gynaecol. 2016; 34(4):455-61, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26467747 (Lokaliseret 11. juli 2019)


3863. Garne E, Hansen AV, Morris J et al. Use of asthma medication during pregnancy and risk of specific congenital anomalies: A European case-malformed control study. J Allergy Clin Immunol. 2015; 136(6):1496-502, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26220526 (Lokaliseret 10. juli 2019)


3865. Johansson E, Jacobsson SO, Luthman J et al. The biological response of selenium in individual erythrocytes and GSH-Px in lambs fed sodium selenite or selenium yeast. Zentralbl Veterinarmed A. 1990; 37(6):463-70, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/2171251 (Lokaliseret 11. juli 2019)

 
 

Revisionsdato

2019-04-15. Priserne er dog gældende pr. mandag den 2. december 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...