Rasilez®

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 150 mg eller 300 mg aliskiren. 

Voksne 

• 150 mg 1 gang dgl. med eller uden mad - fortrinsvis på samme tidspunkt hver dag.
• Ved utilstrækkelig effekt kan dosis øges til 300 mg dgl.

Ældre > 65 år 

• 150 mg 1 gang dgl.
• Der ses sjældent ekstra blodtryksreduktion ved dosisøgning til 300 mg.

Børn 

• Behandling af børn < 2 år er kontraindiceret.
• Bør ikke anvendes til børn i alderen 2-6 år.
• I et randomiseret, dobbeltblindt multicenter studie blev 267 hypertensive børn i alderen 6-17 år behandlet med aliskiren 0,13 - 7,5 mg/kg.

• Børn < 2 år
• Tidligere angioneurotisk ødem under behandling med reninhæmmer
• Samtidig behandling med potente inhibitorer af P-glykoprotein, fx ciclosporin og itraconazol
• Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-antagonister til patienter med diabetes (både type 1 og 2) eller moderat til stærkt nedsat nyrefunktion.

Advarsel fra Sundhedsstyrelsen:  

• Aliskiren må ikke ordineres til patienter med diabetes (både type 1 og 2) eller moderat til stærkt nedsat nyrefunktion, som er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-antagonister.
• Aliskiren bør seponeres hos patienter med diabetes (både type 1 og 2) eller moderat til stærkt nedsat nyrefunktion, som samtidig er i behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-antagonister. Anden antihypertensivbehandling bør om nødvendigt overvejes.
• Ved alle andre patienter bør fordele og ulemper nøje vurderes ved fortsat behandling med aliskiren i kombination med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-antagonister.
• Blodtryk, nyrefunktion og elektrolytter skal monitoreres tæt, hvis samtidig administration er absolut nødvendig.

• Nyrearteriestenose
• Hjertesvigt (NYHA-klasse III-IV)
• Stærkt nedsat nyrefunktion. Pga. manglende erfaring frarådes behandling ved GFR < 30 ml/min.
• Samtidig behandling med lægemidler, der påvirker renin-angiotensinsystemet, øger risikoen for bivirkninger som hypotension, synkope, apopleksi, hyperkaliæmi og nyrepåvirkning.  
• Væske- og elektrolytforstyrrelser bør om muligt korrigeres inden behandlingsstart.

Ved tidligere angioneurotisk ødem under behandling med ACE-hæmmere bør behandling med reninhæmmere begrænses til situationen, hvor andre grupper af antihypertensiva  er forsøgt, eller hvor valget af reninhæmmere skønnes optimalt. Patienten bør informeres grundigt om overvejelserne bag valget. 

• Samtidig behandling med ACE-hæmmere eller angiotensin-II-antagonister øger risikoen for bivirkninger som hypotension, synkope, apopleksi, hyperkaliæmi og nyrepåvirkning.
• Samtidig behandling med potente inhibitorer af P-glykoprotein, fx ciclosporin og itraconazol, er kontraindiceret.
• Moderate inhibitorer af P-glykoprotein, som fx erythromycin og verapamil kan øge koncentrationen af aliskiren. Kombination skal tages med forsigtighed. 
• Induktorer af P-glykoprotein, fx rifampicin og naturlægemidler med perikon kan nedsætte biotilgængeligheden af aliskiren.
• NSAID kan reducere den antihypertensive effekt og øge risikoen for nyrefunktionsnedsættelse. Forsigtighed tilrådes, især ved ældre. 
• Ved samtidig brug af NSAID og lægemidler, der påvirker serum-kalium, tilrådes regelmæssig kontrol af nyrefunktion inkl. serum-elektrolytter.
• Ved samtidig behandling med aliskiren og furosemid nedsættes AUC og C_max af furosemid, og monitorering anbefales.
• Frugtjuice reducerer AUC for aliskiren og bør undgås. Dette gælder muligvis også andre drikkevarer, som indeholder planteekstrakter, fx urtete.

Baggrund: Der er ingen humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se endvidere Klassifikation - graviditet. 

• Biotilgængelighed 2-3%. Absorptionen nedsættes betydeligt ved samtidig indtagelse af et fedtrigt måltid.
• Maksimal plasmakoncentration efter 1-3 timer.
• Plasmahalveringstid ca. 40 timer.
• Udskilles hovedsageligt uomdannet med fæces.