Thymoglobuline

L04AA04
 
 
Immunglobulin, anti-thymocytglobulin. Beregnet til immunsuppressiv behandling.

Anvendelsesområder

  • Forebyggelse og behandling af organafstødning ved nyre-, hjerte-, pancreas- eller levertransplantation.
  • Behandling af aplastisk anæmi og graft versus host-sygdom.

  

Bør kun anvendes, når behandlingen forestås af læger med særligt kendskab til immunsuppressiv behandling. 

Se endvidere:

Dispenseringsform

Pulver til infusionsvæske, opløsning. 1 hætteglas indeholder 25 mg anti-thymocytglobulin (kanin). 

Doseringsforslag

Afstødningsprofylakse 

1,25-2,5 mg/kg legemsvægt/dag i 1-3 uger efter nyre-, pancreas- eller levertransplantation, henholdsvis 3-10 dage efter hjertetransplantation. 


Afstødningskriser og akut graft versus host-sygdom 

2,5-5 mg/kg legemsvægt/dag indtil bedring af kliniske og biologiske markører og symptomer.
 

Aplastisk anæmi 

2,5-3,5 mg/kg legemsvægt/dag i 5 dage.
Gives som i.v. infusion i en stor vene over mindst 4 timer. Gives i forbindelse med steroidbehandling. Antihistamin i.v. gives 1 time før infusion. 

Kontraindikationer

  • Allergi over for kaninproteiner
  • akut virusinfektion
  • vaccination med levende svækkede vacciner.

Forsigtighedsregler

  • Konstant medicinsk overvågning er påkrævet under infusionen, som bør standses i tilfælde af anafylaktisk reaktion.
  • Behandlingen bør afbrydes, hvis trombocyttallet falder til < 50 x 109/l . Blodbillede og nyrefunktion bør kontrolleres i 2 uger, efter at behandlingen er afsluttet.
  • Adrenalin bør være til stede under indgift.
  • Efter administration af anti- thymocytglobulin er patienten immundefekt gennem længere tid.

Bivirkninger

Meget almindelige (> 10%) Feber.
Lymfopeni, Neutropeni, Trombocytopeni.
Infektioner.
Almindelige (1-10%) Kulderystelser, Sekundær malignitet.
Diarré, Forhøjede levertransaminaser, Kvalme, Opkastning, Synkebesvær.
Dyspnø, Hypotension.
Myalgi.
Svimmelhed.
Hudkløe, Hududslæt.
Sepsis.
Ikke almindelige (0,1-1%) Infusionsrelaterede reaktioner.
Hepatotoksicitet, Leverinsufficiens.
Anafylaktisk reaktion, Cytokinfrigivelsessyndrom, Serumsyge.

Interaktioner

Samtidig behandling med andre immunosuppressiva medfører risiko for overimmunsuppression. Blod og blodderivater må ikke gives samtidig med anti-thymocytglobulin.

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Der er ikke humane data, som tillader et meningsfyldt risikoestimat. 

Se endvidere Klassifikation - graviditet

Amning

Må ikke anvendes.
På grund af virkningsmekanismen frarådes amning.

Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (Udmeldes af bloddonorkorps).

Farmakodynamik

T-lymfocytdepleterende polyklonalt antistof med affinitet til mange forskellige lymfocytreceptorer, inklusive CD3, HLA klasse I og II samt adhæsionsmolekyler. Reducerer cirkulerende lymfocytter via komplementafhængig lysering, T-celle-apoptose og opsonisering. 

Egenskaber, håndtering og holdbarhed

Egenskaber 

pH efter opløsning 6,8-7,2 


Håndtering 

Tilberedning af infusionsvæske 

Efter opløsning i 5 ml sterilt vand fortyndes yderligere med 50 ml isotonisk glucose- eller isotonisk natriumchloridopløsning. 


Forligelighed ved infusion 

Blandbar med isotonisk natriumchlorid- eller glucose-infusionsvæske. 

 

Holdbarhed 

  • Opbevares i køleskab (2-8ºC).
  • Må ikke fryses.
  • Tåler temperaturvariationer op til 25ºC i 3 dage under transport.
  • Brugsfærdig opløsning: Bør anvendes umiddelbart, men kan opbevares højst 24 timer i køleskab (2-8ºC).

 

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(BEGR) pulver til infusionsvæske, opl. 25 mg 435107
1 htg
1.771,60 7.086,40
 
 

Revisionsdato

2016-02-01. Priserne er dog gældende pr. mandag den 8. april 2019
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...