Komplementaktiverings-hæmmere

L04AA

Revideret: 23.08.2019

Hæmolysen ved paroksystisk nocturnal hæmoglobinuri (PNH) er medieret via komplementaktivering rettet mod erytrocytter. Eculizumab og ravulizumab er humaniserede monoklonale antistoffer rettet mod proteinet C5, der indgår i den terminale fase af komplementkaskaden. Eculizumab og ravulizumabs binding til C5 hæmmer komplementaktiveringen og dermed hæmolysen. Den initiale fase af komplementaktivering med C3-aktivering, der er vigtig i det innate immunforsvar, hæmmes ikke.  

 

Komplementsystemet er en vigtig del af vores immunforsvar over for mikroorganismer. Således vil en hæmning af komplementaktivering øge risikoen for infektioner, herunder infektion med meningokokker. Derfor skal patienter, som behandles med komplementaktiveringshæmmere, vaccineres mod meningokokker mindst 2 uger før behandlingen indledes. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Eculizumab Soliris®
Alexion Pharma Nordics AB
konc. til infusionsvæske, opl.  300 mg 1 x 30 ml   9.891,44
Ravulizumab Ultomiris
Alexion Pharma Nordics AB
konc. til infusionsvæske, opl.  300 mg 1 stk.  
 
 
Gå til toppen af siden...