Biologiske midler mod astma

R03DX

Revideret: 17.07.2019

I løbet af de sidste år er det blevet tiltagende klart, at den kliniske betegnelse astma dækker over flere sygdomstilstande, som til trods for lignende kliniske præsentation, er karakteriseret ved forskellige typer inflammation i luftvejene. Man skelner i dag mellem forskellige endotyper af astma, herunder eosinofil astma, neutrofil astma og astma hvor luftvejsinflammation ikke er fremtrædende (pauciinflammatorisk astma, dvs astma med normalt eller næsten normalt niveau af eosinofile og neutrofile granulocytter). Nyere nomenklatur er også baseret på sekretionen af cytokiner fra de inflammatoriske celler, som kan være mål for nye behandlingsprincipper. Der skelnes mellem såkaldt type-2 inflammation, hvor signalstoffer som interleukin (IL)-4, IL-5, IL-9 og IL-13 spiller en fremherskende rolle og non-type-2 inflammation, hvor de inflammatoriske mediatorer omfatter tumour necrosis factor (TNF), IL-1, IL-6, IL-8, IL-23 og IL-17.  

Type-2 inflammation overlapper i høj grad eosinofil astma, som kan være allergisk eller non-allergisk. Ved den sidste spiller immunglobulin E (IgE) en vigtig rolle for sygdomsforløbet. Ved at binde sig til IgE-receptorer på mastceller, eosinofile granulocytter, macrophager og dendritiske celler i lungen kan IgE starte en inflammatorisk kaskade, hvor der frigøres en række pro-inflammatoriske mediatorer og cytokiner. Omalizumab er et monoklonalt IgG-antistof fremstillet ved rekombinant DNA-teknik, som bindes specifikt til humant IgE, hvorved mængden af frit IgE, som kan udløse den allergiske reaktion, reduceres. Klinisk korrelerer IgE-reduktionen til en forbedring af symptomerne og reduktion i antallet af astmaeksacerbationer.  

 

Selv om kortikosteroider generelt virker godt ved type-2 inflammation, har nogle patienter såkaldt svær refraktær eosinofil astma, hvor man selv under behandling med høje doser inhalationssteroid ser eosinofil luftvejsinflammation og høje eosinofiltal i perifert blod (> 300 celler/mikroliter). Klinisk har disse patienter betydende luftvejssymptomer, nedsat lungefunktion og hyppige eksacerbationer. Patienter med svær refraktær eosinofil astma skønnes at udgøre omkring halvdelen af patienter med svær astma (trin 5), som ses hos ca. 5-10% af alle patienter med astma.  

 

Benralizumab, dupilumab, mepolizumab og reslizumab er rekombinante humaniserede monoklonale antistoffer, der påvirker funktionen af humane interleukiner, som ses ved type-2-inflammation. Benralizumab, mepolizumab og reslizumab er rettet mod humant IL-5, som er det cytokin, der har størst betydning for produktion, modning, aktivering og overlevelse af eosinofilocytter. Mens mepolizumab og reslizumab retter sig mod selve IL-5, virker benralizumab ved at binde sig til IL-5 receptoren på den eosinofile granulocyt. Begge mekanismer resulterer i, at aktiviteten af IL-5 hæmmes, hvorved produktionen og overlevelsen af de eosinofile celler nedsættes. Studier af patienter med refraktær eosinofil astma, det vil sige patienter med eosinofiltal i blodet på over 300 celler/mikroliter, viser først og fremmest betydende reduktion af astmaeksacerbationer (typisk en reduktion på ca. 50%) og giver mulighed for at reducere dosis af orale kortikosteroider, som disse patienter ofte må behandles med for at undgå eksacerbationer (3466).  

Dupilumab er rettet mod IL-4 og IL-13 og hæmmer disse interleukiners signalering gennem påvirkning af type 1 og type 2 IL-4-receptorerne. Behandling med dupilumab er blevet undersøgt hos patienter med svær astma uden krav om forhøjelse af eosinofile celler i blod og/eller forhøjet fraktion af nitrogenoxid i udåndindsluften (FeNO) og er vist at medføre en reduktion af hyppigheden af svære eksacerbationer (4622), bedring af lungefunktion og reduktion af astmasymptomer i den samlede population. Effekten var dog mest udtalt blandt patienter med højeste niveauer af eosinofile og FeNO. 

 

Anvendelsesområder

Omalizumab, benralizumab, dupilumab, mepolizumab og reslizumab anvendes som supplerende behandling af svær vedvarende astma. Det drejer sig om specialistbehandling til patienter hvor inhalationsbehandling med højdosis kortikosteroid og langtidvirkende inhaleret β2-agonist ikke har medført tilfredsstillende astmakontrol (specialistbehandling). Den vanlige inhalationsbehandling bør fortsætte, mens reduktion af eventuel oral kortikosteroidbehandling kan overvejes, hvis behandlingen medfører tilfredsstillende astmakontrol. 

 

Omalizumab anvendes til patienter over 6 år med allergi over for et helårligt allergen, overbevisende IgE-medieret astma (dvs. allergi over for et eller flere helårsalleregener) og hyppige daglige symptomer eller natlige opvågninger samt dokumenterede eksacerbationer. For voksne og unge over 12 år gælder desuden, at patienten skal have nedsat lungefunktion (FEV1 < 80% af forventet værdi). 

Benralizumab, dupilumab, mepolizumab og reslizumab anvendes til patienter over 18 år (12 år for dupilumab), som til trods for højdosisinhalationssteroid, har persisterende eosinofili i blod eller sputum og har hyppige og svære astmaeksacerbationer. 

Præparater

Indholdsstof Navn og firma Dispform og styrke Pakning Pris DDD
Reslizumab Cinqaero
TEVA
konc. til infusionsvæske, opl.  10 mg/ml 2,5 ml   428,09
Reslizumab Cinqaero
TEVA
konc. til infusionsvæske, opl.  10 mg/ml 10 ml   399,60
Dupilumab Dupixent
Sanofi
injektionsvæske, opl. i sprøjte  200 mg 2 x 1,14 ml   599,14
Dupilumab Dupixent
Sanofi
injektionsvæske, opl. i sprøjte  300 mg 2 stk.   455,34
Benralizumab Fasenra
AstraZeneca
injektionsvæske, opl. i sprøjte  30 mg 1 stk.   412,07
Mepolizumab Nucala®
GSK Pharma
injektionsvæske, opl. i pen  100 mg 1 stk.   408,93
Mepolizumab Nucala®
GSK Pharma
injektionsvæske, opl. i pen  100 mg 3 stk.   408,53
Mepolizumab Nucala®
GSK Pharma
injektionsvæske, opl. i sprøjte  100 mg 1 stk.   408,93
Mepolizumab Nucala®
GSK Pharma
pulver til injektionsvæske, opl.  100 mg 1 stk.   408,93
Omalizumab Xolair®
Novartis
injektionsvæske, opl.  75 mg 1 sprøjte   391,15
Omalizumab Xolair®
Novartis
injektionsvæske, opl.  150 mg 1 sprøjte   324,85

Referencer

2751. Humbert M, Busse W, Hanania NA et al. Omalizumab in asthma: an update on recent developments. J Allergy Clin Immunol Pract. 2014; 2(5):525-36, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25213045 (Lokaliseret 26. maj 2016)
 

4622. Castro M, Corren J, Pavord ID et al. Dupilumab Efficacy and Safety in Moderate-to-Severe Uncontrolled Asthma. N Engl J Med. 2018; 378:2486-96, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29782217 (Lokaliseret 17. juli 2019)

 

3466. Farne HA, Wilson A, Powell C, Bax L, Milan SJ. Anti-IL5 therapies for asthma. Cochrane Database Syst Rev. 2017; Sep 21.9, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28933516 (Lokaliseret 21. marts 2018)

 
 
 
Gå til toppen af siden...