Klassifikation af antipsykotika

N05A

Revideret: 09.10.2020

 

Tabel 1. Antipsykotika, 1. generation 

Generisk navn  

Vejledende oralt dosisniveau  

Plasma-  

Bivirkninger  

 

for psykoser  

halveringstid  

EPS**  

Sedation  

Autonome  

Vægtøgning  

 

mg/døgn 

timer* 

 

 

 

 

 

Lavdosis  

Flupentixol 

2-20 

35 

++ 

Haloperidol 

1-15 

24 

+++ 

Pimozid 

1-20 

54 

++ 

 

Middeldosis  

Periciazin 

20-100 

++ 

++ 

+(+) 

Perfenazin*** 

6-42 

++ 

++ 

++ 

Prochlorperazin*** 

30-200 

++ 

++ 

+(+) 

Zuclopenthixol 

2-50 

20 

++ 

++ 

++ 

 

Højdosis  

Chlorprothixen 

100-600 

+++ 

+++ 

++ 

Levomepromazin 

100-600 

21 

+++ 

+++ 

++ 

Melperon 

100-600 

6-8 

++(+) 

Pipamperon 

100-400 

++(+) 

++ 

Sulpirid 

300-1800 

+(+) 

* Halveringstiden varierer betydeligt fra patient til patient, op til en faktor 10. De anførte værdier er gennemsnitsværdier. Hvor intet er anført, kendes halveringstiden ikke.
** Ekstrapyramidale symptomer. 

*** Er udgået af det danske marked, og kræver udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. 


Tabel 2. Antipsykotika, 2. generation 

Generisk navn  

Vejledende oralt  

dosisniveau  

mg/døgn
for psykoser
 

Plasma-  

halveringstid  

(timer)  

Bivirkninger  

EPS*  

Sedation  

Autonome og
kardiovaskulære
 

Vægtøgning  

Brexpiprazol 

2-4 

91 

(+)*** 

+(+) 

Cariprazin 

1,5-6 

Ca. 50** 

Risperidon 

1-10 

20-30 

+(+) 

+(+) 

+(+) 

Paliperidon 

3-12 

23 

+(+) 

?**** 

Olanzapin 

5-20 

30 

++ 

+(+) 

+++ 

Asenapin 

10-20 

24 

(+) 

++ 

Sertindol 

12-24 

72 

(+) 

(+) 

++ 

Aripiprazol 

15-30 

75 

(+)*** 

Lurasidon 

37-148 

18-37 

Ziprasidon 

80-160 

+(+) 

Quetiapin 

300-750 

(+) 

++ 

+ (+) 

Clozapin 

100-900 

12 

+++ 

+++ 

+++ 

Amisulprid 

100-800 

12 

+(+) 

* Ekstrapyramidale symptomer
** Effektive halveringstid for total cariprazin (moderstoffet og de vigtigste aktive metabolitter)
*** Akatisi
**** Formentlig som for risperidon, idet risperidon primært nedbrydes til paliperidon (9-OH-risperidon) 

Antipsykotika inddeles i 1. generations og 2. generations antipsykotika. Inddelingen baseres primært på graden af ekstrapyramidale bivirkninger (EPS). 2. generations antipsykotika fremkalder generelt færre EPS end 1. generations. 

 

Opdelingen er dog ikke absolut, idet en række 2. generations antipsykotika medfører EPS, mens flere 1. generations antipsykotika også kan medføre vægtøgning og metaboliske symptomer, hvorfor opdelingen har mindre klinisk betydning. 


Øverst i tabel 1 ses de såkaldte lavdosis antipsykotika, der har relativt ringe sedativ og autonom effekt, men som kan fremkalde svære EPS, og nederst de såkaldte højdosis antipsykotika, der primært medfører sedation, autonome bivirkninger, højere risiko for vægtøgning og metaboliske forstyrrelser, men relativt få EPS. Imellem disse findes middeldosis antipsykotika, der indtager en mellemstilling. Disse bivirkningsprofiler svarer til, at lavdosis antipsykotika binder sig relativt selektivt og højpotent til dopaminreceptorerne (og giver derfor EPS), mens højdosis antipsykotika binder sig svagere til dopaminreceptorerne og blokerer andre receptorer, herunder kolinerge receptorsystemer, hvilket er med til at modvirke EPS. 


2. generations antipsykotika inddeles ud fra deres effekt på dopaminreceptoren og analogt med 1. generations præparaterne er de inddelt efter dosis. Nederst i tabel 2 ses derfor det dopaminselektive amisulprid. Dette antipsykotikum blokerer potent dopamin-D2-receptoren, men må, da det vanskeligt passerer blod-hjerne-barrieren, gives i høje doser. Amisulprid medfører kun ringe sedativ og autonom effekt, men kan i høje doser fremkalde EPS. Hvad angår dopamin-D2-receptor-bindingsaffinitet følger herefter paliperidon og risperidon (næsten lig hinanden), sertindol og ziprasidon. På grund af en relativt kraftig dopamin-D2-receptorblokering synes risperidon kun at opfylde kravene (få EPS) til et 2. generationsantipsykotikum i det lave dosisniveau (< 6 mg). Lurasidon har motoriske og metaboliske bivirkninger. Den næste gruppe udgøres af de receptorbredspektrede antipsykotika clozapin, olanzapin og quetiapin. Clozapin og quetiapin har i rekommanderede doser den laveste dopaminreceptorblokering (40-50% af D2-receptorerne mod olanzapins 60-80%). Det bevirker, at behandling med clozapin og quetiapin ofte medfører færre EPS. Til gengæld giver clozapin sedation og talrige autonome og metaboliske bivirkninger, hvilket også ses i mindre grad ved behandling med olanzapin og quetiapin. Endelig følger aripiprazol, brexipripazol og cariprazin, hvis partielle dopaminreceptoragonistiske virkning forårsager relativt få motoriske bivirkninger, fraset akatasi. Den delvist dopaminreceptorstimulerende virkning kan også medføre kvalme, opkastning og agitation, især i starten af behandlingen. 

 

1. generations antipsykotika som haloperidol og zuclopenthixol har kraftig dopaminblokerende virkning, mens 2. generations antipsykotika som quetiapinog clozapinhar lav dopaminblokering. Aripiprazol, brexipripazol og cariprazin binder sig kraftigt til dopamin-D2-receptoren, men har partiel dopamin-D2-agonistvirkning og beskrives derfor at virke som receptorantagonist, når der er øget dopaminaktivitet, og som receptoragonist, når der er lav dopamintonus. Denne partielle receptoragonistvirkning indebærer bl.a., at risikoen for at aripiprazol, brexipripazol og cariprazin fremkalder parkinsonisme og prolaktinstigning er beskeden. Præparaterne kan derimod medføre en reduceret plasmakoncentration af prolaktin, især hvis den er forhøjet. 

 
 
Gå til toppen af siden...