Antiinflammatoriske og antireumatiske midler

M01

Revideret: 09.09.2020

Antireumatika kan inddeles i følgende grupper: 

NSAID

Virkningen af NSAID (Non-steroide antiinflammatoriske midler) er symptomatisk og beror først og fremmest på, at de hæmmer cyclooxygenaseenzymer og dermed bl.a. prostaglandinsyntesen. De fleste af stofferne hæmmer både cyclooxygenase 1 og 2 og virker antiinflammatorisk, antipyretisk, analgetisk og trombocytagglutinationshæmmende. Se endvidere NSAID

csDMARD

DMARD står for disease modifying antirheumatic drugs. Tidligere skelnede man mellem DMARD, som omfattede de klassiske kemiske stoffer og biologiske stoffer, men i takt med at nye immunmodulerende stoffer, som ikke kan klassificeres som "biologiske", f.eks. JAK-hæmmerne er kommet til omtales grupperne som csDMARD (conventionel synthetic) og bDMARD (biologic). 

 

csDMARD (Conventionel synthetic disease modifying anti-rheumatic drugs) omfatter: 

 

De anvendes ved reumatoid artritis og andre inflammatoriske sygdomme. Virkningen indtræder i løbet af 2-4 måneder. Tidlig diagnostik og csDMARD-terapi er, sammen med intraartikulær binyrebarkhormon, hjørnestenene i behandlingen af artritis. Behandling med csDMARD og bDMARD (biologiske stoffer/JAK hæmmere), er en specialistopgave. 


Methotrexat er førstevalg ved artritis, typisk kombineret med intraartikulære injektioner. Behandlingen bør startes samme dag, som diagnosen stilles. 

Ved utilstrækkelig virkning af methotrexat efter 3 måneder, eller bivirkning af peroral monoterapi er der dokumentation for effekt ved skift til s.c./i.m. methotrexat. Hvis der fortsat ikke er remission efter 2-3 måneder, skiftes til kombinationsbehandling, såkaldt trippelterapi i form af methotrexat + sulfasalazin + hydroxychloroquin eller bDMARD behandling efter Medicinrådets rekommandationer. 

 

Se endvidere de nævnte behandlingsvejledninger i Inflammatoriske reumatiske sygdomme

 

Mere end 20% af patienter med reumatoid artritis får behandlingen suppleret med et biologisk præparat. 

Glukokortikoider

Injektion af glukokortikoider i led, slimsække og seneskeder har en lokal antiinflammatorisk effekt, se Glukokortikoider til injektion i led og bløddele

Særligt tidligt i sygdomsforløbet har intraartikulære injektioner stor betydning for at få sygdommen hurtig i ro. 

De vigtigste indikationer for systemisk anvendelse af glukokortikoider ved inflammatoriske reumatiske sygdomme er akutte inflammatoriske forandringer i interne organsystemer, hvor aktiviteten ikke lader sig kontrollere med andre antireumatika. Effekten er hurtig indsættende og kan være livsreddende. Anvendelsen af systemisk glukokortikoid begrænses af risikoen for alvorlige uønskede virkninger. Systemisk steroid bruges stort set aldrig i behandlingen af artritis. Glukokortikoider til systemisk brug (inflammatoriske reumatiske sygdomme)

bDMARD/Biologiske antireumatika og JAK hæmmere

På basis af bioteknologi og viden om den immuninflammatoriske proces i leddene ved reumatoid artritis er der udviklet lægemidler, der specifikt hæmmer eller blokerer celler eller signalstoffer i den inflammatoriske kaskade.  

 

Eksempler herpå er: 

  • TNF-hæmmere (adalimumab, certolizumab pegol, etanercept, golimumab og infliximab)
  • anakinra (interleukin-1-receptorantagonist)
  • rituximab (CD20 antistof)
  • abatacept (co-stimulationshæmmer)
  • tocilizumab eller sarilumab (interleukin-6-receptorantistoffer)
  • secukinumab (IL-17A hæmmer). Bruges i behandlingen af psoriasis, psoriasisartritis og spondylartritis
  • ustekinumab (IL-12/IL-23-hæmmer). Bruges i behandlingen af psoriasisartritis
  • apremilast (fosfodiesterase-4-hæmmer). Bruges i behandlingen af psoriasisartritis
  • Januskinase-inhibitorer (JAK-inhibitorer eller jakinibs: tofacitinip og baricitinib) hæmmer aktiviteten af en eller flere af januskinase-familiens enzymer (JAK1, JAK2, JAK3, TYK2) og påvirker derigennem den såkaldte JAK-STAT pathway.

JAK-inhibitorer har terapeutisk effekt ved behandlingen af kræftsygdomme og inflammatoriske sygdomme, fx reumatoid artritis. Effekten ved behandling af reumatoid artritis synes at være på niveau med den effekt, som man ser ved biologiske antireumatika.  

Fælles for Jak-inhibitorerne er, at de har en relativ hurtigt indsættende og kraftigt antiinflammatorisk effekt. De virker både symptomlindrende og hæmmer udviklingen af irreversible ledskader. 

 

Biologiske antireumatika er generelt dyre. Medicinrådet fastlægger indikationer og rækkefølge på de enkelte stoffer. Anbefalinger og vejledninger opdateres løbende. 

 
 
Gå til toppen af siden...