J
Infektionssygdomme, systemiske midler
Ganciclovir og valganciclovir (virusinfektioner)
J05AB
Valganciclovir er en prodrug af ganciclovir.
Antiviral virkningsmekanisme
Ganciclovir har effekt over for alle virus fra herpes gruppen. Men det er især over for Cytomegalovirus og måske HHV-6, at lægemidlet har fordele frem for andre midler.
Ved infektion med de andre virus fra herpes virus gruppen foretrækkes aciclovir, valaciclovir og penciclovir pga. væsentlig færre bivirkninger.
Ganciclovir hæmmer Cytomegalovirus-DNA-polymerasen i koncentrationer, der er lavere end de, som er nødvendige for at hæmme humane cellulære DNA-polymeraser. Knoglemarvspåvirkning er alligevel den vigtigste bivirkning.
Anvendelsesområder

Behandling og profylakse mod alvorlige Cytomegalovirus infektioner hos immundefekte patienter, primært transplanterede patienter og patienter med HIV-infektion.
Ganciclovir gives parenteralt. Valganciclovir er en oral formulering, der især anvendes i den ikke akutte behandlingsfase.
Præparater

Indholdsstof | Navn og firma | Dispform og styrke | Pakning | Pris DDD |
---|---|---|---|---|
Ganciclovir | Cymevene® Cheplapharm
|
pulver til konc. til infusionsvæske, opl. 500 mg | 5 htgl. a 500 mg | 396,04 |
Valganciclovir | Valcyte® Roche
|
filmovertrukne tabletter 450 mg | 60 stk. | 386,65 |
Valganciclovir | Valcyte® Roche
|
pulver til oral opløsning 50 mg/ml | 100 ml | 433,83 |
Valganciclovir | Valganciclovir "Accord" Accord
|
filmovertrukne tabletter 450 mg | 60 stk. (blister) | 60,41 |
Valganciclovir | Valganciclovir "Medical Valley" Medical Valley
|
filmovertrukne tabletter 450 mg | 60 stk. | 90,23 |
Valganciclovir | Valganciclovir "Orion" Orion Pharma
Udgået
14.12.2020
|
filmovertrukne tabletter 450 mg | 60 stk. | |
Valganciclovir | Valganciclovir "Sandoz" Sandoz
|
filmovertrukne tabletter 450 mg | 60 stk. (blister) | 90,18 |
