Antidiuretisk hormon

H01BA

Revideret: 10.08.2021

Vandreabsorptionen i nyrernes samlerør reguleres af antidiuretisk hormon ADH (vasopressin), som afgives til blodbanen fra hypofysens baglap. ADH-sekretionen stimuleres af en stigning i serum-osmolalitet og af et fald i blodvolumen eller arterielt blodtryk. ADH binder sig til V2-receptorer i tubuluscellernes peritubulære membran, hvorved den osmotiske vandreabsorption faciliteres. Der sker ingen samtidig øget reabsorption af salte, så tørstofudskillelsen er uændret. ADH er også en potent vasopressor via vaskulære V1-receptorer. 

Referencer

5322. Samantha Sparapani, Cassandra Millet-Boureima, Joshua Oliver et al. The Biology of Vasopressin. Biomedicines. 2021; 9(1):89, https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/33477721/ (Lokaliseret 10. august 2021)

 
 
 
Gå til toppen af siden...