Nyt i sag om forkerte tabletter i Pamol®-pakning.
Opdatering af sag fra februar 2017:
Juni 2017: Afslutning på sagen; Lægemiddelstyrelsen konkluderer, at der ikke var tale om en produktfejl i nedenstående parti Pamol®.
Læs Afslutning af sag om tilbagekaldelse af Pamol på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Februar 2017: Lægemiddelstyrelsens omtale af sagen.
Nyheden på min.medicin.dk fra februar 2017:
Ved en fejl er der kommet ibumetin® 600 mg tabletter i pakningerne i et parti Pamol® 500 mg 300 stk.
Pakningerne, det drejer sig om, har batch nr. 11255945 og har været på markedet siden januar 2017.
Batch nr. kan ses på siden af etiketten:
Pamol® tabletter 500 mg er hvide, aflange med "PAMOL" præget på den ene side:
Ibumetin® tabletter 600 mg er også hvide, men mangler præget:
Hvis du har en af de berørte pakker, skal du indlevere den på et apotek.
Pamol indeholder det svage smertestillende middel paracetamol. Ibumetin® indeholder ibuprofen, der er et såkaldt NSAID- et middel mod gigt og smerter.
Se min.medicin.dk’s beskrivelser af Ibumetin® og Pamol®.