Fabrys sygdom er en X-bunden recessiv arvelig sygdom. Symptomer kan hos mandlige patienter og - i modsætning til andre X-bundne sygdomme - også hos en stor del af de kvindelige bærere, være udtalte fra barnealderen.

Sygdommen forårsages af en manglende eller nedsat aktivitet af det lysosomale enzym α-galactosidase. Dette medfører en ophobning af globotriaosylceramid (Gb3) i lysosomerne i en række organer, specielt i hjertemuskulatur, nyrer, endotel, retikuloendoteliale system, cornea og autonome nervesystem. Det er især aflejringer i det vaskulære system, der er ansvarlig for de kliniske manifestationer.

Symptomerne debuterer ofte i barnealderen med smerter i hænder og fødder, nedsat svedtendens, hudforandringer i form af purpurfarvede angiokeratomer og sjældent proteinuri. Sygdommen er progressiv og fører i voksenalderen til proteinuri, nyresvigt, hjertesvigt og cerebrale komplikationer.

Sygdommen medfører ubehandlet en levetidsreduktion på omkring 20 år.

Diagnostik

Fabrys sygdom diagnosticeres ved bestemmelse af α-galactosidase i leukocytter og/eller ved molekylærgenetiske analyser.

Behandlingsvejledning

Enzymsubstitution med α-galactosidase (agalsidase) reducerer smerter, stabiliserer nyrefunktionen og reducerer kardielle og cerebrale manifestationer samt øger patienternes livskvalitet, men effekten er afhængig af start på behandlingen, før irreversible manifestationer opstår (se europæiske guidelines, Biegstraaten M) ⁽²⁷²⁶⁾.

Enzymstabilisering med migalastat fører hos patienter med behandlelige mutationer til reduceret lyso-Gb₃, stabiliseret nyrefunktion, reduceret masseindeks for venstre ventrikel og forbedring i gastro-intestinale symptomer.

Bemærk: Behandlingen er en specialistopgave og bør forestås af læger med særligt kendskab til Fabrys sygdom.

Referencer

2063. El Dib RP, Nascimento P, Pastores GM. Enzyme replacement therapy for Anderson-Fabry disease. Cochrane Database Syst Rev. 2013; 28,2, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23450571 (Lokaliseret 12. maj 2016)

2065. Borgwardt L, Feldt-Rasmussen U, Rasmussen AK et al. Fabry disease in children: agalsidase-beta enzyme replacement therapy. Clin Genet. 2013; 83(5):432-8, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22880956 (Lokaliseret 12. maj 2016)

2453. Weidemann F, Krämer J, Duning T et al. Patients with Fabry disease after enzyme replacement therapy dose reduction versus treatment switch. J Am Soc Nephrol. 2014; 25(4):837-49, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24556354 (Lokaliseret 12. maj 2016)

2454. Sirrs SM, Bichet DG, Casey R et al. Outcomes of patients treated through the Canadian Fabry disease initiative. Mol Genet Metab. 2014; 111(4):499-506, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24534763 (Lokaliseret 12. maj 2016)

2726. Biegstraaten M, Arngrímsson R, Barbey F et al. Recommendations for initiation and cessation of enzyme replacement therapy in patients with Fabry disease: the European Fabry Working Group consensus document. Orphanet J Rare Dis. 2015; 10:36, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25885911 (Lokaliseret 12. maj 2016)

2947. Germain DP, Hughes DA, Nicholls K et al. Treatment of Fabry's Disease with the Pharmacologic Chaperone Migalastat. N Engl J Med. 2016; 375(6):545-55, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27509102 (Lokaliseret 14. juni 2017)

2948. Germain DP, Giugliani R, Hughes DA et al. Safety and pharmacodynamic effects of a pharmacological chaperone on α-galactosidase A activity and globotriaosylceramide clearance in Fabry disease: report from two phase 2 clinical studies. Orphanet J Rare Dis. 2012; 7:91, http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23176611 (Lokaliseret 14. juni 2017)

2726 Biegstraaten M, Arngrímsson R, Barbey F et al Recommendations for initiation and cessation of enzyme replacement therapy in patients with Fabry disease: the European Fabry Working Group consensus document Orphanet J Rare Dis 2015 10 36 2015 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25885911

A

Fordøjelsesorganer og stofskifte

Fabrys sygdom

Diagnostik

Behandlingsvejledning

Referencer

Kontakt

Om pro.medicin.dk