|
|
|
J01XA02 24-03-2010 Se virkemåde. Virkningsspektrum. Teicoplanin virker på Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis, streptokokker, enterokokker, corynebakterier og clostridier. Virkningen på enterokokker er dog fortrinsvis bakteriostatisk. Gramnegative mikroorganismer er resistente. Resistensforhold. Se følsomhedsbestemmelse og resistens. Se tabel 1 i effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (PK/PD). Systemisk behandling med teicoplanin er kun indiceret ved alvorlige infektioner, der er forårsaget af Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis og streptokokker, som er resistente over for β-lactamantibiotika, eller til patienter, som er allergiske over for β-lactamantibiotika. Ved endocarditis tilrådes kombination med aminoglykosider eller rifampicin. Det absorberes ikke fra mave-tarmkanalen og kan derfor anvendes oralt til behandling af enterocolitis, som er forårsaget af Clostridium difficile.
Niels Frimodt-Møller (forfatter) Bente Gahrn-Hansen (forfatter) Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Jens K. Møller (referent) Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Svend Stenvang Pedersen (referent)
|
|