|
|
|
J01EB 19-03-2009 Se virkemåde, Antimikrobielle midler. Virkningsspektrum. Sulfonamiderne virker på de fleste grampositive bakterier: Streptococcus pyogenes, Streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus, men ikke på enterokokker. De virker på visse gramnegative diplokokker: Neisseria meningitidis og Neisseria gonorrhoea. De virker på gramnegative stave: Escherichia coli, Klebsiella sp., Enterobacter cloacae, nogle Proteus sp., Shigella sp. og Salmonella sp. Pseudomonas aeruginosa er resistent. Resistensforhold. Se følsomhedsbestemmelse og resistens. Sulfonamiderne acetyleres eller glucuroneres i leveren og udskilles gennem nyrerne, hovedsageligt ved glomerulær filtration. Se endvidere tabel 1 i effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik. Hovedindikationen for sulfamethizol er empirisk behandling af ukompliceret cystitis, dvs. første gangs-cystitis hos ikke-gravide kvinder i den fertile alder. Sulfamethoxazol i kombination med trimethoprim er indiceret ved bl.a. infektioner med Pneumocystis jiroveci eller Nocardia, se kombinationspræparater (sulfonaminder og trimetoprim). Ved ukomplicerede urinvejsinfektioner anvendes sulfamethizol 1 g 2 gange dgl. i 3 dage. Engangsdosering giver ikke tilstrækkelig effekt. Må kun anvendes under visse forudsætninger. Behandling bør undgås hos gravide med øget risiko for præmatur fødsel samt ved mistanke om glucose-6-phosphatdehydrogenasemangel. Teoretisk er der risiko for neonatal hyperbilirubinæmi og kernicterus ved behandling sidst i graviditeten. Sidstnævnte er dog aldrig beskrevet. I en kohorteundersøgelse med ca. 3.000 gravide fandtes ingen øget forekomst af neonatal icterus eller misdannelser.
Niels Frimodt-Møller (forfatter) Bente Gahrn-Hansen (forfatter) Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Jens K. Møller (referent) Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Svend Stenvang Pedersen (referent)
|
|