Tetracycliner og tigecyclin
Revideret
24-03-2010
Tetracyclinerne adskiller sig især fra hinanden ved forskelle i farmakokinetik. De markedsførte tetracycliner er til oral anvendelse, mens tigecyklin administreres intravenøst.
Tigecyclin er et glycylcyclin, som er et derivat af tetracyclin. Tigecyclin har samme virkningsmekanisme som tetracycliner, men påvirkes ikke af de samme resistensmekanismer, fx beskyttelse af ribosomer og efflukspumper. Derfor er tigecyclin aktivt over for en række tetracyclinresistente bakterier. Tigecyclin virker ligesom tetracyclinerne bakteriostatisk.
Virkemåde
Se virkemåde.
Virkningsspektrum. Tetracycliner og tigecyclin er bredspektrede antibiotika. Tetracyclinerne har alle samme antibakterielle spektrum, selv om der er kvantitative forskelle mellem de enkelte stoffers virkning. De fleste mikroorganismer er lidt mere følsomme over for doxycyclin end over for de øvrige tetracycliner. Følgende bakterier er fuldt følsomme for tetracycliner: Streptococcus pyogenes, Streptococcus pneumoniae, α-hæmolytiske og non-hæmolytiske streptokokker, Neisseria meningitidis, Neisseria gonorrhoeae, Clostridium sp., Brucella sp., Leptospira sp. og Treponema pallidum.
Tetracyclinerne virker også på Rickettsia sp., Borrelia burgdorferi, Chlamydia sp., Legionella sp. og Mycoplasma sp.
Visse Proteus sp., Enterococcus faecalis og Pseudomonas aeruginosa er primært resistente.
Tigecyclin virker på de samme bakterier og desuden på Staphylococcus aureus og koagulasenegative stafylokokker (det gælder også meticillinresistente stammer). Følgende arter er moderat følsomme, og kliniske studier har vist nogen effekt af tigecyclin: E. coli, Klebsiella sp., Enterobacter sp., Salmonella sp., Shigella sp., Proteus sp. og Stenotrophomonas maltophilia. Pseudomonas aeruginosa er primært resistente.
Resistensforhold. Se følsomhedsbestemmelse og resistens.
Tigecyclin er aktivt over for en række tetracyclinresistente bakterier.
Farmakokinetik
Tetracycliner absorberes fra mave-tarmkanalen. Tetracyclin, oxytetracyclin og lymecyclin absorberes ufuldstændigt, mens doxycyclin absorberes næsten fuldstændigt. Tigecyclin anvendes udelukkende til infusion.
Tetracycliner passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren (under 10% af serumkoncentrationen i spinalvæsken) selv ved inflammerede meninges. Forholdene for tigecyclin er ikke tilstrækkeligt belyst. Tetracycliner og tigecyclin bindes til knoglevæv og tandvæv. Udskillelsen finder sted dels med galden, dels gennem nyrerne. Koncentrationen i galden er ca. 10 gange plasmakoncentrationen, en del af det udskilte reabsorberes og indgår i et enterohepatisk kredsløb. Udskillelsen er afhængig af nyrefunktionen og varierer fra stof til stof.
Stoffer med langsom elimination kan kumuleres med risiko for levertoksicitet.
Se tabel 1 i effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (PK/PD).
Anvendelsesområde
Pga. deres brede spektrum, deres høje aktivitet og gode penetrationsevne har tetracycliner i det enkelte tilfælde ofte en god klinisk effekt. Ved udbredt anvendelse er resistensudvikling og selektion af resistente stammer imidlertid så betydelige, at der skal udvises tilbageholdenhed med anvendelse af tetracycliner. Ved infektion med følgende mikroorganismer kan tetracycliner være indiceret: Rickettsia (plettyfus, Q-fever, Rocky Mountain spotted fever, African Tick Bite Fever m.fl.), Chlamydiaog Chlamydophila (ornitose, lymphogranuloma inguinale, trakom, pneumoni og urethritis/cervicitis), Leptospira (Weils sygdom m.fl.), Mycoplasma, Legionella, Listeria, Pasteurella, Brucella (kalvekastningsfeber, Maltafeber), spirokæter (fx syfilis), vibrioner og Borrelia (også ved neuroborreliose).
Ved acne vulgaris i den cystisk nekrotiske form vil langvarig behandling med små doser have en gavnlig effekt, da tetracycliner indbygges i talgkirtlernes sekret og forhindrer den bakterielt betingede dekomposition af lipiderne til vævsbeskadigende fede syrer. Behandlingen skal fortsættes gennem flere måneder, men dokumentation herfor er mangelfuld.
Ved bakterielle infektioner i øvre og nedre luftveje bør tetracycliner kun anvendes, hvis det ikke er muligt at anvende et β-lactam, et makrolid eller et fluorquinolon. Til behandling af infektion med Chlamydia psittaci er doxycyclin førstevalg.
Urethritis/cervicitis, der er forårsaget af Chlamydia, kan behandles med et tetracyclin i en uge. Ved kompliceret chlamydiainfektion anbefales en behandlingstid på minimum 10 dage. Der henvises til Sundhedsstyrelsens "Vejledning for diagnose og behandling af seksuelt overførbare sygdomme", maj 1999.
Tetracycliner kan anvendes til akut behandling af og profylakse mod malaria, se tetracycliner.
Tetracycliner dispenseres også i form af salve og øjendråber til lokalbehandling. Pga. den øgede risiko for sensibilisering, resistensudvikling og superinfektion bør lokalbehandling kun undtagelsesvis finde sted og aldrig til kronisk inficerede sår som ulcus cruris og decubitus, fordi tetracycliner selekterer resistente hæmolytiske streptokokker af gruppe A og penicillinasedannende stafylokokker, som i fællesskab kan være årsag til symbiotisk gangræn.
Tigecyklin har vist god effekt ved behandling af alvorlige hud- og bløddelsinfektioner.
Graviditet
Tetracycliner er kontraindicerede i 2. og 3. trimester, da de indbygges i fosterets tand- og knoglevæv og kan give leverskade hos moderen. Tetracyclin og doxycyclin kan anvendes i 1. trimester. Lymecyclin, oxytetracyclin og tigecyclin må ikke anvendes under graviditet.
Amning
Doxycyclin, tetracyclin og oxytetracyclin kan anvendes i kort tid under amning. Ved anvendelse af terapeutiske doser til børn kan tetracycliner teoretisk indbygges i tænder og knogler, og derfor bør amning undgås under langtidsbehandling. De øvrige tetracycliner og tigecyclin bør ikke anvendes pga. utilstrækkelige data.
Bivirkninger
Biologiske bivirkninger består i ændringer af normalfloraen. Disse ændringer er mere udtalte for tetracycliner end for andre antibiotika, dels fordi tetracyclinerne har så bredt et spektrum, dels fordi de udskilles med galden, absorberes mangelfuldt og er meget stabile i tarmkanalen. Ændringerne kan medføre diarré, pruritus ani eller pruritus genitalis.
Superinfektioner med Candida albicans ses hyppigt. Af og til ses mørkfarvning af tungeslimhinden (black tongue). På grund af undertrykkelsen af normalfloraen bliver patienter under tetracyclinbehandling mere modtagelige for nosokomielle infektioner.
Bivirkningsmæssigt ligger tigecyclin på linje med tetracyclinerne. Det er specielt vigtigt at huske binding til og misfarvning af knogler og tænder, og derfor bør tigecyclin ikke anvendes til børn eller gravide.
Tilskud
Enkelttilskud til tetracycliner vil normalt kunne imødekommes i følgende tilfælde:
  • Ved behandling af svær acne, hvor anden behandling ikke har haft tilstrækkelig virkning, og hvor et tetracyclin har vist effekt.
Præparater – pris DDD
præparatnavnListen er sorteret efter dispenseringsform og styrke firmanavn indholdsstoffer dispform og styrke pakning DDD pr pakning Pris DDDSorter listen efter pris DDD.
Oxytetral® Actavis Oxytetracyclin filmovertrukne tabl. 250 mg 40 stk. (blister) 10,000 7,03
96 stk. (blister) 24,000 4,80
Tetracyclin "Actavis" Actavis Tetracyclin filmovertrukne tabl. 250 mg 24 stk. 6,000 11,53
36 stk. 9,000 9,96
filmovertrukne tabl. 500 mg 12 stk. 6,000 10,23
30 stk. 15,000 6,36
Tetracyklin "DAK" Nycomed Danmark Tetracyclin filmovertrukne tabl. 250 mg 100 stk. 25,000 7,66
24 stk. 6,000 12,18
40 stk. 10,000 10,66
filmovertrukne tabl. 333 mg 100 stk. 33,300 7,39
30 stk. 9,990 10,52
Tetralysal® Galderma Lymecyclin kaps., hårde 150 mg 100 stk. (blister) 25,000 9,83
kaps., hårde 300 mg 100 stk. (blister) 50,000 8,46
14 stk. (blister) 7,000 57,54
20 stk. (blister) 10,000 12,26
Tygacil® Wyeth Tigecyclin pulv. til inf.væ., opl. 50 mg 10 htgl. 5,000 1.551,08
Vibradox® Sandoz Doxycyclin tabl. 100 mg 10 stk. 10,000 13,85
100 stk. 100,000 11,26
20 stk. 20,000 12,38
tabl. 200 mg 10 stk. 20,000 9,29
20 stk. 40,000 8,21
Forfattere/referenter
Niels Frimodt-Møller (forfatter)
Bente Gahrn-Hansen (forfatter)
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Jens K. Møller (referent)
Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Svend Stenvang Pedersen (referent)

 

 

Infektionssygdomme, systemiske midler
Antibakterielle midler til systemisk brug
Antibiotika til systemisk brug
Virkemåde
Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (PK/PD)
Følsomhedsbestemmelse og resistens
Kombinationsbehandling
Behandlingsvarighed
Profylakse
Bivirkninger
β-lactamantibiotika
Penicilliner
Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin
Penicillinasestabile penicilliner med virkning over for penicillinasedannende stafylokokker
Penicilliner med virkning også på gramnegative stave
Penicilliner kombineret med β-lactamasehæmmere
Cefalosporiner
Monobactamer
Carbapenemer
Sulfonamider og trimethoprim
Sulfonamider
Trimethoprim
Kombinationspræparater
Makrolider
Clindamycin
Tetracycliner og tigecyclin
Aminoglykosider
Aminoglykosider til systemisk brug
Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner
Antibiotika til inhalation
Fluorquinoloner
Nitrofurantoin
Urinvejsdesinficerende midler
Methenamin
Vancomycin
Teicoplanin
Fusidin
Metronidazol - antibiotika
Oxazolidinoner
Daptomycin
Rifamyciner