Makrolider
J01FA
Revideret
03-06-2009
Makrolider er antibiotika, som indeholder en makrocyklisk lactonring. Gruppen består af azithromycin, clarithromycin, erythromycin og roxithromycin. Alle stoffer i gruppen har samme virkemåde. Der er små forskelle i deres virkningsspektrum og betydelige forskelle i deres farmakokinetik.
Virkemåde
Se virkemåde, Antimikrobielle midler.
Virkningsspektrum. Makroliderne virker på alle grampositive kokker: Streptococcus pyogenes, Streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus. Desuden på gramnegative diplokokker: Neisseria gonorrhoeae og Moraxella (Branhamella) catarrhalis og på enkelte små gramnegative stave: Bordetella pertussis, Legionella sp., Campylobacter jejuni, Helicobacter pylori og Borrelia burgdorferi. Makroliderne virker også på Mycoplasma pneumoniae, Chlamydophila psittaci, Chlamydia trachomatis, Chlamydophila pneumoniae og Mycoplasma genitalium. Sidstnævnte species synes dog klinisk mindre følsom over for andre makrolider end azithromycin. Serumkoncentrationen og dermed også koncentrationen i væv og interstitielvæske ligger for alle makrolider under MIC for Haemophilus influenzae. Derfor kan der ikke påregnes klinisk effekt af makrolider ved sådanne infektioner.
Resistensforhold.
Se følsomhedsbestemmelse og resistens.
Farmakokinetik
Farmakokinetikken adskiller sig for de fire stoffer. Se tabel 1 i effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik.
Anvendelsesområde
Hovedindikationen for makrolidantibiotika er infektioner forårsaget af Streptococcus pneumoniae (pneumokokker) eller β-hæmolytiske streptokokker hos patienter, som er allergiske over for penicillin, dvs. ved pneumoni, tonsillitis, scarlatina, erysipelas, sårinfektioner, otitis media purulenta og sinuitis acuta. Stofferne kan anvendes ved infektioner forårsaget af Mycoplasma pneumoniae, Mycoplasma genitalium, Chlamydophila pneumoniae, Chlamydophila psittaci, Chlamydia trachomatis og Legionella sp. 
Tussis convulsiva: Makroliderne kan afkorte den tid, som patienten er smittefarlig ved behandling i det kataralske stadium eller tidligt i det konvulsive stadium. Stofferne kan også anvendes som profylakse mod kighoste hos spædbørn, som har været udsat for smitte. I sådanne tilfælde gives fx clarithromycin 7,5 mg/kg/dosis 2 gange i døgnet i 7 dage. Der er kun mindre effekt på det kliniske forløb hos smittede.
Makroliderne (især azithromycin) anvendes til behandling af urethritis og cervicitis forårsaget af Chlamydia trachomatis. Azithromycin har været effektivt til behandling af gonoré, forårsaget af følsomme gonokokker. Der forekommer dog stigende resistens, og behandling af gonoré med azithromycin og øvrige makrolider kan derfor ikke anbefales. Der henvises til Sundhedsstyrelsens "Klamydiainfektioner - Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis", august 2005.
Foruden de nævnte indikationer er nogle af makroliderne effektive ved behandling af ulcus ventriculi eller duodeni forårsaget af Helicobacter pylori. Se behandling af Helicobacter pylori-infektion.
Alvorlige tilfælde af cystisk nekrotisk acne kan behandles med et makrolid. Det skyldes, at makroliderne ved langtidsbehandling indbygges i talgkirtlernes sekret og derfor kan forhindre den bakterielle nedbrydning af lipiderne i sekretet. Erythromycin er tilsyneladende bedst egnet til dette formål.
I Danmark forekommer der pneumokokker og β-hæmolytiske streptokokker, som er resistente over for makrolider (4-6% for begge).
Præparatvalg
Der er ingen sikker forskel på den kliniske effekt af de forskellige makrolider. På baggrund af den farmakokinetiske profil med lav serumkoncentration og høj intracellulær koncentration bør azithromycin fravælges ved infektioner, hvor pneumokokker må mistænkes som årsag (1056,1057,1058). Azithromycin, clarithromycin og roxithromycin foretrækkes frem for erythromycin pga. færre bivirkninger. Makrolider virker på Helicobacter pylori-associeret ulcus, men clarithromycin er mest undersøgt. Der er dog grund til at tro, at alle makrolider kan anvendes. Behandling af urethritis eller cervicitis forårsaget af Chlamydia trachomatis med 1 g azithromycin giver så få complianceproblemer, at det bør foretrækkes. Til de øvrige indikationer, hvor et makrolid kan tænkes anvendt, vejer de mange bivirkninger ved erythromycin så tungt, at et af de andre makrolider bør foretrækkes.
Graviditet
Erythromycin er mistænkt for at øge risikoen for hjertemisdannelser (i absolutte tal fra 1% til 2%) og bør generelt ikke anvendes i 1. trimester. En behandlingskrævende infektion hos en penicillinallergiker vil dog som oftest opveje den mulige risiko for fosteret. Erythromycin kan anvendes i 2. og 3. trimester. Azithromycin kan anvendes, mens datamængden for clarithromycin og roxithromycin er utilstrækkelig.
Amning
Kan anvendes. Den vægtjusterede dosis er mellem 1% og 5%, hvilket vil resultere i tilførsel af doser via modermælken, som i alle tilfælde er væsentligt under anbefalede terapeutiske doser. Der er kun beskrevet milde bivirkninger. Et epidemiologisk studie fandt en 2-3 gange øget forekomst af pylorusstenose hos børn, hvis mødre indløste en recept på et makrolid (70% erythromycin) mindre end 90 dage efter fødslen. Resultatet var baseret på få cases, og selv hvis en sammenhæng er sand, er den absolutte risiko fortsat meget lav.
Bivirkninger
Makrolider er vidtgående ugiftige. De hyppigste bivirkninger er madlede, kvalme, abdominalsmerter og forbigående diarré. De dyspeptiske gener er mest udtalt for erythromycin, og erythromycin er stort set forladt til fordel for et af de andre makrolider. Makrolider giver kun sjældent allergiske reaktioner i form af hududslæt og drug fever. Der er rapporteret reversibel nedsat hørelse og enkelte tilfælde af hypotermi ved behandling med makrolider. I enkelte tilfælde er der set forhøjede leverenzymværdier, bilirubinstigning og intrahepatisk galdestase. Der ses også tarmfloraændring og i enkelte tilfælde pseudomembranøs enterocolitis forårsaget af toksinproducerende Clostridium difficile.
I øvrigt henvises til omtalen under de enkelte præparater.
Interaktioner
Makroliderne kan give anledning til en række klinisk betydende interaktioner. Dette gælder især for erythromycin, i mindre grad for clarithromycin og i ringe grad for azithromycin og roxithromycin.
Makroliderne virker in-vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner.
I øvrigt henvises til omtalen under de enkelte præparater.
Risikoen for pludselig hjertedød under erythromycinbehandling øges markant ved samtidig indtagelse af lægemidler, som medfører kraftig hæmning af CYP3A4, fx diltiazem, fluconazol, itraconazol, ketoconazol og verapamil (432), se tabel 2 i elimination og cytokrom P450-systemet.
Referencer
432. Ray WA, Murray KT, Meredith S et al. Oral erythromycin and the risk of sudden death from cardiac causes.
N Engl J Med. 2004; 351(11): 1089-96.

659. Källén BA, Otterblad-Olausson P, Danielsson BR. Is erythromycin therapy teratogenic in humans.
Reprod Toxicol. 2005; 20(2): 209-14.

919. Jespersen CM, Als-Nielsen B, Damgaard M et al. Randomised placebo controlled multicentre trial to assess short term clarithromycin for patients with stable coronary heart disease: CLARICOR trial.
BMJ. 2006; 332(7532): 22-7.

1056. Bohte R, van´t Wout JW, Lobatto S et al. Efficay and safety of azithromycin versus benzylpenicillin or erythromycin in community-acquired pneumonia.
Eur J Clin Microbiol Infect Dis. 1995; 14(3): 182-7.

1057. Lisby G, Brasholt MS, Teglbjerg MS. Bacteremia and meningitis caused by a maecrolide-sensitive strain of Streptococcus pneumoniae during treatment with azithromycin.
Clin Infect Dis. 2001; 33(3): 415-6.

1058. Hoberman A, Dagan R, Leibovitz E et al. Large dosage of amoxicillin-clavulanate, compared with azithromycin, for the treatment of bactereial acute otitis media in children.
Pediatr Infect Dis J. 2005; 24(6): 525-32.
Præparater – pris DDD
præparatnavnListen er sorteret efter dispenseringsform og styrke firmanavn indholdsstoffer dispform og styrke pakning DDD pr pakning Pris DDDSorter listen efter pris DDD.
Abboticin® Amdipharm Erythromycin filmovertrukne tabl. 500 mg 100 stk. 50,000 5,26
20 stk. 10,000 6,83
30 stk. (blister) 7,500 22,64
granulat til oral susp. 40 mg/ml 100 ml 4,000 17,16
200 ml 8,000 14,30
granulat til oral susp. 100 mg/ml 100 ml 10,000 12,10
50 ml 5,000 17,31
pulv. til inf.væ., opl. 1 g 1 htgl. a 1 g 1,000 141,00
Azithromycin "Hexal" Hexal Azithromycin filmovertrukne tabl. 500 mg 2 stk. (blister) 3,333 35,79
Azithromycin "ratiopharm" ratiopharm Azithromycin filmovertrukne tabl. 500 mg 2 stk (blister) 3,333 36,60
3 stk (blister) 5,000 22,00
Azithromycin "Sandoz" Sandoz Azithromycin filmovertrukne tabl. 500 mg 2 stk. (blister) 3,333 36,60
3 stk. (blister) 5,000 22,00
Azithromycin "Teva" TEVA Azithromycin filmovertrukne tabl. 500 mg 2 stk. (blister) 3,333 36,60
3 stk. (blister) 5,000 22,00
pulv.t.oral susp. 40 mg/ml 15 ml 2,000 62,25
Clarithromycin "Actavis" Actavis Clarithromycin filmovertrukne tabl. 250 mg 14 stk. (blister) 7,000 9,94
Clarithromycin "Hexal" Hexal Clarithromycin filmovertrukne tabl. 250 mg 14 stk. (blister) 7,000 9,94
filmovertrukne tabl. 500 mg 14 stk. (blister) 14,000 23,59
20 stk. (blister) 20,000 11,74
Clarithromycin "PCD" PharmaCoDane Clarithromycin filmovertrukne tabl. 250 mg 14 stk. (blister) 7,000 28,90
filmovertrukne tabl. 500 mg 14 stk. (blister) 14,000 21,60
Clarithromycin "Ranbaxy" Ranbaxy Clarithromycin filmovertrukne tabl. 250 mg 14 stk. (blister) 7,000 4,53
Erycin® Nycomed Danmark Erythromycin pulv.t.oral susp. 40 mg/ml 100 ml 4,000 16,66
Escumycin® Orion Pharma Erythromycin enterotabl. 250 mg 100 stk. 25,000 7,75
24 stk. 6,000 10,77
enterotabl. 500 mg 100 stk. 50,000 7,48
12 stk. 6,000 11,34
20 stk. 10,000 9,60
pulv.t.oral susp. 40 mg/ml 100 ml 4,000 16,63
Hexabotin® Sandoz Erythromycin filmovertrukne tabl. 250 mg 24 stk. 6,000 11,18
40 stk. 10,000 9,37
96 stk. 24,000 7,90
filmovertrukne tabl. 500 mg 100 stk. 50,000 5,21
12 stk. 6,000 9,23
20 stk. 10,000 6,69
Klacid® Abbott Clarithromycin depottabl. 500 mg 7 stk. (blister) 7,000 13,86
filmovertrukne tabl. 250 mg 100 stk. 50,000 20,72
14 stk. 7,000 31,71
filmovertrukne tabl. 500 mg 14 stk. 14,000 27,48
granulat til oral susp. 25 mg/ml 100 ml 5,000 35,12
50 ml 2,500 46,20
granulat til oral susp. 50 mg/ml 100 ml 10,000 25,70
50 ml 5,000 31,20
pulv. til inf.væ., opl. 500 mg 1 htgl. 0,500 469,30
Roximstad PharmaCoDane Roxithromycin filmovertrukne tabl. 150 mg 20 stk. (blister) 10,000 5,75
filmovertrukne tabl. 300 mg 7 stk. (blister) 7,000 6,37
Roxithromycin "Copyfarm" Copyfarm Roxithromycin filmovertrukne tabl. 150 mg 20 stk. (blister) 10,000 5,90
filmovertrukne tabl. 300 mg 10 stk. (blister) 10,000 5,95
7 stk. (blister) 7,000 6,27
Surlid® sanofi-aventis Roxithromycin filmovertrukne tabl. 150 mg 20 stk. (blister) 10,000 5,34
filmovertrukne tabl. 300 mg 10 stk. (blister) 10,000 5,34
7 stk. (blister) 7,000 6,08
Zitromax® Pfizer Azithromycin depotgran. oral susp. 2,0 g 2 g 6,667 33,61
filmovertrukne tabl. 500 mg 2 stk. (blister) 3,333 51,17
3 stk. (blister) 5,000 22,00
pulv.t.konc.t.inf.væ.,opl 500 mg 1 htgl. 1,000 468,05
pulv.t.oral susp. 40 mg/ml 15 ml 2,000 66,93
22,5 ml 3,000 57,00
Forfattere/referenter
Niels Frimodt-Møller (forfatter)
Bente Gahrn-Hansen (forfatter)
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Jens K. Møller (referent)
Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Svend Stenvang Pedersen (referent)

 

 

Infektionssygdomme, systemiske midler
Antibakterielle midler til systemisk brug
Antibiotika til systemisk brug
Virkemåde
Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik
Følsomhedsbestemmelse og resistens
Kombinationsbehandling
Behandlingsvarighed
Profylakse
Bivirkninger
Antimikrobielle midler til lokal brug
β-lactamantibiotika
Penicilliner
Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin
Penicillinasestabile penicilliner med virkning over for penicillinasedannende stafylokokker
Penicilliner med virkning også på gramnegative stave
Penicilliner kombineret med β-lactamasehæmmere
Cefalosporiner
Monobactamer
Carbapenemer
Sulfonamider og trimethoprim
Sulfonamider
Trimethoprim
Kombinationspræparater
Makrolider
Clindamycin
Tetracycliner og tigecyclin
Aminoglykosider
Aminoglykosider til systemisk brug
Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner
Antibiotika til inhalation
Fluorquinoloner
Nitrofurantoin
Urinvejsdesinficerende midler
Methenamin
Vancomycin
Teicoplanin
Fusidin
Metronidazol
Oxazolidinoner
Daptomycin
Rifamyciner