|
|
N05CD06 Benzodiazepiner tabletter a 1 mg (delekærv) lormetazepam. Indeholder lactose. Absorberes næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen. Biotilgængelighed ca. 80%. Maksimal plasmakoncentration nås efter ca. 1,5 timer. Metaboliseres i leveren hovedsageligt ved glucuronidering til inaktive metabolitter. Plasmahalveringstid 10-14 timer, højst hos ældre. Kumuleres ved daglig anvendelse. Hypnotisk virkning indtræder i løbet af 30 minutter. Virkningsvarighed ca. 7 timer. Kortvarig behandling af søvnløshed. Benzodiazepiner er kun indiceret, når søvnløsheden er alvorlig, invaliderende eller udsætter patienten for udtalte problemer. Præanæstetisk medicinering. Søvnløshed. Voksne. 0,5-1 mg før sengetid. I svære tilfælde op til 2 mg. Ældre og svagelige. 0,5 mg. Præanæstesi. Voksne. 2 mg aftenen før operation. På operationsdagen 3 mg 1 time før operationen, dog afhængig af alder, vægt og almentilstand. Bemærk: Behandlingen bør være så kortvarig som muligt og med lavest mulige dosis. Normalt varierer behandlingsvarigheden fra få dage til maksimalt 2 uger. Ved pludseligt ophør af behandlingen er der risiko for rebound effekt/abstinenssymptomer. Seponering bør derfor foretages gradvis. Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data. Se endvidere benzodiazepiner. Læs mere om graviditet Kan anvendes. Den relative vægtjusterede dosis er 5-8%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. Læs mere om amning Søvnapnø, akut alkohol- eller sovemiddelforgiftning. Svær respirationsinsufficiens. Svær leverinsufficiens. Myasthenia gravis kan forværres. Bør anvendes med forsigtighed ved nedsat leverfunktion, ved respirationsinsufficiens samt ved depression. Kontinuerlig behandling giver tolerans og risiko for afhængighed. Bivirkningerne forekommer hovedsageligt i starten af behandlingen. Oftest ses døsighed. Ellers kan forekomme apati. svimmelhed, koncentrationsbesvær, konfusion, hovedpine, muskelsvaghed, ataksi og dobbeltsyn. Gastro-intestinale gener, nedsat libido og hududslæt er set i enkelte tilfælde. Anterograd amnesi forekommer, og risikoen øges med højere doser. For at mindske risikoen for hukommelsestab bør patienten sove uforstyrret i 7-8 timer efter indtagelsen. Paradokse reaktioner (fx aggressivitet, hallucinationer, psykose) og konfusion kan især ses hos ældre. Forekommer de, bør behandlingen seponeres. Bevidsthedssvækkelse stigende til koma. I meget sjældne tilfælde er dødsfald efter oral indtagelse af stor overdosis af benzodiazepinderivater alene forekommet. Risikoen for letalt forløb afhænger antagelig i højere grad af den forgiftedes tilstand i øvrigt end af størrelsen af den indtagne overdosis, og således indtræffer nogle dødsfald, efter at den maksimale CNS-hæmning er overstået. Behandling: Flumazenil er specifik antidot. Indlæggelse ved mere udtalt bevidsthedssvækkelse. Den sederende virkning forstærkes af andre midler med sederende effekt, herunder alkohol, antipsykotika, hypnotika, antihistaminer samt opioider. Theophyllin modvirker de sedative og psykomotoriske virkninger. Må ikke tappes. (7 døgns karantæne).
Sammenstil dette præparat med andre præparater. Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen. Indlægsseddel hos Lægemiddelstyrelsen
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||