Azithromycin ”Orifarm”  Se Azithromycin ”Orifarm” i Medicinhåndbogen®
Orifarm Generics
ATC-kode
J01FA10
Antibiotikum af makrolidgruppen.
Omtalt i afsnittet
Makrolider
Dispenseringsform
tabletter a 500 mg (filmovertrukne) azithromycin (som dihydrat). Indeholder lactose. Tilsat farve: Titandioxid E171.
Virkemåde
Bindes reversibelt til 50S-delen af bakteriernes ribosomer, hvorved proteinsyntesen hæmmes. Virker derfor bakteriostatisk.
Virkningsspektrum. Virker på alle grampositive kokker, således på Streptococcus pyogenes, Streptococcus pneumoniae og Staphylococcus aureus. Desuden på gramnegative diplokokker som Neisseria gonorrhoeae og Moraxella (Branhamella) catarrhalis samt på enkelte små gramnegative stave, således Bordetella pertussis, Legionella sp., Campylobacter jejuni, Helicobacter pylori og Borrelia burgdorferi. Virker også på Mycoplasma pneumoniae, Mycoplasma genitalium, Chlamydophila psittaci, Chlamydia trachomatis og Chlamydophila pneumoniae.
Da der er total krydsresistens mellem alle makroliderne, anvendes erythromycin til følsomhedsbestemmelse.
Farmakokinetik
Azithromycin er syrestabilt. Biotilgængelighed ca. 35%. Efter indgift af 500 mg nås maksimal plasmakoncentration på 0,4 mikrogram/ml i løbet af 2-3 timer. Azithromycin fordeler sig hurtigt i organismen. Det trænger ind i cellerne og ophobes intracellulært, især i leukocytter og makrofager, hvor koncentrationen kan blive op til 100 gange plasmakoncentrationen. Fra disse celler udskilles det langsomt til interstitielrummet. Fordelingsvolumen er derfor stort (20-30 l/kg). Dette er medvirkende til den relativt lave plasmakoncentration, hvilket kan være et problem ved behandling af infektioner med samtidig sepsis. Ved gentagen indgift af 500 mg dgl. i 3-5 dage stiger den maksimale plasmakoncentration kun til 0,6 mikrogram/ml. Passerer ikke blod-hjernebarrieren. Terminal plasmahalveringstid ca. 40 timer. Ca. 50% udskilles uomdannet med galden og ca. 12% gennem nyrerne.
Indikationer
Infektioner forårsaget af azithromycinfølsomme bakterier, fx øvre- og nedre luftvejsinfektioner, hud- og bindevævsinfektioner samt infektioner med Chlamydia sp., Chlamydophila sp., Mycoplasma sp. og Legionella sp.
Doseringsforslag
Voksne og børn > 45 kg. Totaldosis 1,5 g givet enten som 500 mg 1 gang i døgnet i 3 døgn eller som 500 mg det første døgn efterfulgt af 250 mg 1 gang i døgnet i de efterfølgende 4 døgn.
Ved chlamydia urethritis gives 1 g som éngangsdosis. Ved urogenital infektion med Mycoplasma genitalium synes 1,5 g givet over 5 dage nødvendig for at opnå sikker klinisk effekt.
Graviditet
Kan anvendes.
Der er data for 700 1. trimester-eksponerede uden tegn på overhyppighed af uønsket fosterpåvirkning. Der er også tilstrækkelig datamængde for anvendelse i 2. og 3. trimester.


Læs mere om graviditet
Amning
Kan anvendes.
Den vægtjusterede dosis er ca. 5%, og barnet vil tilføres doser, som er væsentlig under anbefalede terapeutiske doser.


Læs mere om amning
Kontraindikationer
Allergi over for makrolidantibiotika. Samtidig behandling med sekalealkaloider.
Forsigtighedsregler
Bør anvendes med forsigtighed ved stærkt nedsat nyre- eller leverfunktion.
Bivirkninger
Almindelige (1-10%)   Kvalme, opkastning, abdominalsmerter, diarré, forhøjede levertransaminaser.
Ikke almindelige (0,1-1%)   Svimmelhed, sløvhed, kramper.
Hudkløe, hududslæt.
Candidiasis.
Vaginitis.
Sjældne (0,01-0,1%)   Pancreatitis, pseudomembranøs colitis, leverpåvirkning.
Palpitationer, arytmier, forlænget QT-interval.
Trombocytopeni, neutropeni.
Aggressivitet, synkope.
Stevens-Johnsons syndrom, toksisk epidermal nekrolyse, erythema multiforme.
Allergiske reaktioner, anafylaktisk reaktion.
Nyresvigt.
Høretab, tinnitus.
Interaktioner
Azithromycin kan muligvis øge virkningen af sekalealkaloider med risiko for ergotisme. Kombinationen er kontraindiceret.
Azithromycin kan øge koncentrationen af lovastatin. Kombination bør undgås.
Absorptionen af azithromycin hæmmes ved samtidig indgift af antacida.
Azithromycin virker in vitro antagonistisk på den baktericide effekt af penicilliner og cefalosporiner.
Azithromycin kan øge koncentrationen af ciclosporin, pimozid, tacrolimus og muligvis digoxin. Forsigtighed ved administration af lægemidler, der forlænger QT-intervallet, fx amiodaron og andre klasse IA og III antiarytmika samt ved behandling med warfarin. Azithromycin kan øge forekomsten af bivirkninger under  behandling med rifabutin.
Bloddonor
Må ikke tappes. (4 døgns karantæne).
Tilskud, udlevering, pakninger og priser
Tilskud Udlevering Dispenseringsform og styrkeListen er sorteret efter dispenseringsform og styrke Varenummer Pakning Pris i kr. Pris DDD.Sorter listen efter pris DDD.
Alment sygesikringstilskud (B) filmovertrukne tabl. 500 mg 068913 3 stk. (blister) 94,75 18,95
Indholdstoffer
Navn
Azithromycin
Farvestoffer
Navn Dispenseringsform & styrke
Titandioxid E171 filmovertrukne tabl. 500 mg
Identifikation
Dispenseringsform og styrke Præg Kærv farve foto
filmovertrukne tabl. 500 mg AZ500, APO Ingen kærv Hvid Klik for at vise foto af Azithromycin ”Orifarm” filmovertrukne tabl. 500 mg
Substitutionsliste
filmovertrukne tabl. 500 mg:
Azithromycin "ratiopharm" ratiopharm, Azithromycin
Azithromycin "Sandoz" Sandoz, Azithromycin
Azithromycin "Teva" TEVA, Azithromycin
Zitromax® Pfizer, Azithromycin
Sammenstilling
Sammenstil dette præparat med andre præparater.
Produktresume
Produktresumé hos Lægemiddelstyrelsen.
Indlægsseddel hos Lægemiddelstyrelsen
Indlægsseddel hos Lægemiddelstyrelsen