27-03-2009
Profylaktisk brug af antibiotika skal derfor vælges med stor tilbageholdenhed, og effekten heraf bør være dokumenteret gennem placebokontrollerede undersøgelser. Antibiotisk profylakse bør kun gives på følgende indikationer:
- Som profylakse over for specifikke mikroorganismer, fx penicillinprofylakse over for hæmolytiske streptokokker hos patienter, som har haft febris rheumatica, eller penicillinprofylakse over for pneumokokker hos patienter med basisfrakturer i kraniet og likvoré.
- Profylaktisk behandling af patienter med hjertesygdomme, som disponerer til endocarditis. Denne behandling gives kun i tilslutning til indgreb med risiko for bakteriæmi, fx tandekstraktioner, anden blodig tandbehandling, tonsillektomi, øsofagusdilatation, cystoskopi, instrumentering af obstruerede galdeveje, stenknusning og gynækologiske procedurer i forbindelse med infektion. Se endvidere risikopatienter i tandlægepraksis.
Den profylaktiske behandling skal gives så kort tid som muligt før indgrebet, afhængigt af indgiftsmåden og aktuelt antibiotikum, så blodkoncentrationen er maksimal under indgrebet, og således at normalfloraen ikke når at blive påvirket inden. - Peroperativ behandling: Ved operationer, der omfatter bronkier og tarmkanal, ved osteosyntese af komplicerede frakturer, ved indsætning af hofte- og knæledsproteser og ved transplantation på større brandsår anbefales peroperativ behandling med midler, der er rettet mod den forventede patogene flora. Hensigten er at opnå, at hæmatomer, væskeansamlinger og nekrotisk væv indeholder baktericide koncentrationer af de anvendte antimikrobielle midler over for de bakterier, der kunne være til stede. Dette forudsætter, at blodkoncentrationen er maksimal på det tidspunkt, hvor hæmatomer, væskeansamlinger o.l. dannes. De anvendte midler skal derfor indgives i tilslutning til - dvs. umiddelbart før - operationen. Ved ukomplicerede operationer er én dosis, givet umiddelbart før indgrebet, fx ved anæstesiens indledning, tilstrækkelig. Fortsætter operationen ud over 3 timer, gentages dosis, hvis det anvendte antibiotikum har en halveringstid på under 1 time, fx penicilliner og de fleste cefalosporiner. Almindeligvis tilrådes, at behandlingen ophører, når patienten forlader operationsstuen. En retrospektiv norsk multicenterundersøgelse vedrørende peroperativ antibiotikabehandling ved hoftealloplastik har dog vist, at de bedste resultater blev opnået, hvis antibiotika blev givet i alt 4 gange i løbet af operationsdøgnet (897).
Peroperativ antibiotikabehandling bør kun anvendes ved operationer, hvor risikoen for postoperative infektioner uden antibiotika er over 2% på trods af generel operationsprofylakse i form af optimal kirurgisk teknik og aseptiske forhold, eller hvor konsekvenserne af en postoperativ sårinfektion er særlig store, fx ved transplantationer, hjertekirurgi, ledrekonstruktioner eller andre situationer, hvor der indsættes fremmedlegemer. Det vil sige ikke ved almindelige appendektomier, men kun ved gangrænøs eller perforeret appendicitis. - Profylaktisk behandling af patienter, der har været udsat for smitte med patogene mikroorganismer. Den gives til husstanden til patienter med meningitis forårsaget af Neisseria meningitidis, til nyfødte pga. risiko for inficeret fostervandet og til patienter, som har aspireret stærkt forurenet vand.
- Profylaktisk behandling af patienter med alvorlige læsioner som åbne frakturer, knusningslæsioner, bidlæsioner samt læsioner af tarmkanalen (145).
- Profylaktisk anvendelse af antibiotika til neutropene patienter er omdiskuteret. Fluorquinoloner er vist at kunne nedsætte forekomsten af sepsis med gramnegative bakterier, men med betydelige resistensproblemer til følge. Effekten er afhængig af den tilgrundliggende lidelse og graden og varigheden af den neutropene fase, og der er ikke gunstig effekt på mortaliteten.
145. Modrau IS, Jakobsen J, Schønheyder HC. Bidsår og infektionsprofylakse.
Ugeskr Laeger. 2000; 162(38): 5070-3.
897. Engesæter LB, Lie SA, Espehaug B et al. Antibiotic prophylaxis in total hip arthroplasty: effects of antibiotic prophylaxis systemically and in bone cement on the revision rate of 22,170 primary hip replacements followed 0-14 years in the Norwegian Arthroplasty Register.
Acta Orthop Scand. 2003; 74(6): 644-51.
Niels Frimodt-Møller (forfatter)
Bente Gahrn-Hansen (forfatter)
Dansk Pædiatrisk Selskab, Poul-Erik Kofoed (referent)
Dansk Selskab for Almen Medicin, Jørgen Lous (referent)
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Jens K. Møller (referent)
Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Svend Stenvang Pedersen (referent)
