Dogmatil®

Udgået: 23.03.2020
N05AL01
 
 
1. generations antipsykotikum med ringe sedativ effekt. Benzamidderivat. Se endvidere tabel 2 i Klassifikation af antipsykotika.

Anvendelsesområder

  • Skizofreni og andre psykotiske tilstande præget af forandringer i følelseslivet, tankeforstyrrelser, hallucinationer og vrangforestillinger, men ikke psykomotorisk uro og agitation. 
Se endvidere:

Andre anvendelsesområder

Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) 400 mg (delekærv) sulpirid. 

Doseringsforslag

Bør som andre antipsykotika doseres individuelt efter aktuelle kliniske tilstand, behandlingsmål, kliniske effekt og bivirkninger. 

 

Almindeligvis 600-1.800 mg dgl. fordelt på 2-3 doser. 

 

Bemærk: 

  • Erfaring savnes vedr. børn.

Nedsat nyrefunktion

Dosisjustering

  • GFR 0-60 ml/min.

    Dosis bør nedsættes. 

Beregn eGFR for patienter > 17 år: Beregning af eGFR ud fra CKD-EPI–formlen 

Kontraindikationer

  • Komatøse tilstande.
  • Fæokromocytom.
  • Prolaktinstigning kan ses ved brug af antipsykotika og særligt ved bl.a. sulpirid. Kontraindiceret ved prolaktin-afhængige tumorer som fx brystcancer og anvendes med forsigtighed ved tidligere brystcancer.
  • Samtidig behandling med levodopa eller andre antiparkinson midler.

Forsigtighedsregler

  • Forsigtighed ved:
    • Kardiovaskulære sygdomme
    • Øget risiko for cerebrovaskulære tilfælde
    • Organisk hjernelidelse
    • Nedsat krampetærskel
    • Parkinsonisme.
  • Pga. den antikolinerge effekt desuden forsigtighed ved fx glaukom, ileus, urinretention og prostatahyperplasi.
  • QT-forlængelse er forekommet. Patienten bør monitoreres for symptomer på arytmier og ekg bør foretages før behandlingen, efter 1-2 ugers behandling samt ved dosisøgning på 50% eller mere.
    Forsigtighed ved risikofaktorer for forlænget QT-interval: Elektrolytforstyrrelser (hypokaliæmi, hypomagnesiæmi, hypocalcæmi), bradykardi, strukturel hjertesygdom, medfødt langt QT-syndrom, tidligere QT-forlængelse, samtidig behandling med diuretika, kvinder, ældre.
    Ved risikofaktorer overvejes kontakt til kardiolog.
  • Hvis der opstår feber eller andre symptomer på infektioner uden umiddelbar årsag, kan det skyldes agranulocytose. Behandlingen pauseres og der foretages kontrol af knoglemarvsfunktionen.
  • Forsigtighed ved hypertension, særligt hos ældre, pga. risiko for udvikling af hypertensiv krise.
  • Hos patienter med diabetes, prædiabetes eller diabetesdisposition bør blodsukkeret kontrolleres på grund af risikoen for hyperglykæmi.
  • Forsigtighed til ældre - bl.a. pga. øget risiko for ortostatisk hypotension.
  • Behandling med antipsykotika medfører overdødelighed hos demente ældre og der er set en højere frekvens af cerebrovaskulære hændelser.
  • Venøs tromboemboli (VTE) kan ses ved behandling med antipsykotika. Ekstra opmærksomhed bør udvises ved risikofaktorer for VTE.

Bivirkninger

Almindelige (1-10%) Akatisi, Søvnløshed.
Ekstrapyramidale gener, Parkinsonisme, Sedation, Tremor.
Hyperprolaktinæmi.
Brystsmerter, Galaktoré.
Forhøjede leverenzymer, Vægtøgning.
Makulopapuløst hududslæt.
Obstipation.
Ikke almindelige (0,1-1%) Amenoré, Erektil dysfunktion, Seksuelle forstyrrelser.
Dyskinesier, Dystoni.
Leukopeni.
Ortostatisk hypotension.
Øget muskeltonus.
Sjældne (0,01-0,1%) Okulogyration.
Ventrikelflimren, Ventrikulær takykardi, Ventrikulære arytmier.
Ikke kendt Anafylaktisk reaktion.
Apati, Konfusion.
Aspirationspneumoni, Dyspnø.
Dyb venetrombose, Hypertension, Hypotension, Lungeemboli, Venøs emboli.
Forlænget QT-interval*.
Gynækomasti.
Hjertestop, Torsades de pointes-takykardi.
Hypertermi, Malignt neuroleptikasyndrom, Pludselig død.
Hypokinesi, Tardive dyskinesier, Torticollis, Trismus.
Hyponatriæmi.
Kramper, Rhabdomyolyse.
Leverskade.

* QT-forlængelse er associeret til udvikling af torsades de pointes og pludselig hjertedød. 

  • Ved behandling med antipsykotika kan ses malignt neuroleptikasyndrom (se Antipsykotika - bivirkninger), der kræver omgående seponering og ofte indlæggelse på specialafdeling.
  • I sjældne tilfælde kan langtidsbehandling med antipsykotika fremkalde irreversible neurologiske bivirkninger.

Interaktioner

  • Ved samtidig brug af midler, der kan medføre elektrolytforstyrrelser, skal man være opmærksom på opretholdelse af elektrolytbalancen.
  • Effekten af levodopa, dopamin og andre sympatomimetika kan hæmmes.
  • Forstærker den sederende virkning af hypnotika, analgetika (herunder opioider), alkohol og antihistaminer.
  • Kombination med lithium kan øge risikoen for ekstrapyramidale bivirkninger.
  • Antacida kan nedsætte absorptionen af sulpirid og bør først indtages 2 timer efter sulpirid.

 

Forsigtighed ved samtidig behandling med midler, der kan forlænge QT-intervallet:  

  • Visse antiarytmika (fx amiodaron2, dronedaron2, flecainid, sotalol)
  • En lang række antipsykotika (fx amisulprid2, chlorprothixen2, clozapin1, droperidol2, flupentixol, haloperidol1,2, levomepromazin, lurasidon, melperon, paliperidon, periciazin, pimozid1,2, prochlorperazin2, quetiapin, risperidon, sertindol1,2, ziprasidon1,2)
  • Visse anæstetika (fx propofol, sevofluran)
  • Visse azoler (fx fluconazol)
  • Fluorquinoloner (ciprofloxacin, levofloxacin, moxifloxacin2)
  • Makrolider (azithromycin, clarithromycin, erythromycin, roxithromycin)
  • Visse serotonin-receptorantagonister (fx ondansetron)
  • Visse SSRI (fx citalopram2, escitalopram2)
  • Tricykliske antidepressiva
  • En række øvrige midler (bl.a. anagrelid, chloroquin, domperidon2, donepezil, lithium1, methadon1, moclobemid, oxaliplatin, terlipressin, vandetanib2, venlafaxin).

1 For disse psykofarmaka er effekten særlig udtalt og/eller veldokumenteret. 

2 Samtidig behandling med andre midler, der kan forlænge QT-intervallet, er angivet som kontraindiceret på disse midler. 

Se endvidere antiarytmika

Graviditet

Bør ikke anvendes, utilstrækkelige data.

Se endvidere Antipsykotisk behandling af gravide og ammende

Referencer: 3836

Se også Klassifikation - graviditet

Amning

Må ikke anvendes. Diskrepans mellem medicin.dk og produktresumé.

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 21%. Der er ikke beskrevet bivirkninger hos barnet. 


Se endvidere

Bloddonor

Må ikke tappes. (3 måneders karantæne). Donors tappeegnethed skal vurderes af læge.

Forgiftning

Farmakodynamik

Binder sig, som andre antipsykotika, til dopamin-D2-receptorer i hjernen, hvilket antages at være den primære årsag til den antipsykotiske effekt. Påvirker desuden en række andre receptorer i varierende grad.
Sulpirid er et 1. generations højdosis antipsykotikum. Se Klassifikation af antipsykotika

Farmakokinetik

  • Biotilgængelighed 25-35%.
  • Plasmahalveringstid ca. 7 timer.
  • Udskilles overvejende uændret gennem nyrerne.

Indholdsstoffer

Hjælpestoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud Udlevering Disp.form og styrke Vnr. Pakning Pris i kr. Pris DDD
(B) filmovertrukne tabletter 400 mg (kan dosisdisp.) 593269
100 stk. (blister)
Udgået 23-03-2020

Foto og identifikation

Filmovertrukne tabletter  400 mg

Præg:
SLP, 400
Kærv: Delekærv
Farve: Hvid
Mål i mm: 8 x 17
filmovertrukne tabletter 400 mg
 
 
 

Referencer

3836. Petersen I, McCrea RL, Sammon CJ et al. Risks and benefits of psychotropic medication in pregnancy: cohort studies based on UK electronic primary care health records. Health Technol Assess. 2016; 20(23):1-176, https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/27029490 (Lokaliseret 10. juli 2019)

 
 

Revisionsdato

30.03.2020. Priserne er dog gældende pr. mandag den 27. juli 2020
Der kan forekomme forskelle mellem præparatbeskrivelsen og oplysningerne i produktresumeet og/eller indlægssedlen. Det skyldes, at pro.medicin.dk kan have suppleret Lægemiddelstyrelsens og producentens præparatinformationer med andre kilder. Pro.medicin.dk har det fulde ansvar for præparatbeskrivelserne.
Gå til toppen af siden...