Generel information
Relevante links
Adrenergt β1-selektivt β-receptorblokerende middel uden egenstimulerende ("intrinsic") sympatomimetisk effekt og uden membranstabiliserende virkning.

Anvendelsesområder

- Arteriel hypertension
- Takyarytmier
- Forebyggelse af angina pectoris
- Akut myokardieinfarkt
- Profylakse efter akut myokardieinfarkt.
Dispenseringsform

Tabletter. 1 tablet indeholder 25 mg (delekærv) eller 50 mg (delekærv) atenolol.
Doseringsforslag

Hypertension
- Voksne. 50-100 mg dgl.
Angina pectoris
- Voksne. 50 mg stigende til 100 mg i én dosis om morgenen.
Takyarytmier
- Voksne. 50 mg dgl. stigende til 100 mg 1 gang dgl.
Profylakse efter akut myokardieinfarkt
- Individuelt. Sædvanligvis 50-100 mg 1 gang dgl. under kontrol af puls og blodtryk.
Nedsat nyrefunktion
- GFR 15-35 ml/min: 25-50 mg dgl.
- GFR < 15 ml/min: 25-50 mg hver anden dag.
- Efter hver dialyse: 50 mg.
Beregn eGFR her:
Beregneren er fjernet pga. krav om CE-mærkning.
Bemærk
- Ved seponering efter længere tids behandling bør doseringen om muligt aftrappes over 1-2 uger, idet pludselig seponering af β-blokkere kan medføre bl.a. hjertebanken og forværring af en evt. angina pectoris.
- Ved evt. seponering før et kirurgisk indgreb bør seponeringen være afsluttet mindst 24 timer før indgrebet.
Kontraindikationer

- Sinoatrialt blok
- AV-blok af 2. eller 3. grad
- Ubehandlet hjerteinsufficiens
- Kardiogent shock
- Tilstande med udtalt bradykardi og/eller lavt blodtryk.
Forsigtighedsregler

- Astma
- Kronisk obstruktiv lungelidelse
- Claudicatio intermittens
- Hjerteinsufficiens
- Svært regulerbar diabetes mellitus
- Anvendelse af inhalationsanæstetika
- Stor forsigtighed ved Raynauds syndrom.
Bivirkninger

Almindelige (1-10%) | Træthed.
Diarré, Kvalme, Obstipation, Opkastning. Bradykardi, Hypotension, Vasokonstriktion. Muskelsvaghed. Øget svedtendens. |
Sjældne (0,01-0,1%) | Kolestase, Leverpåvirkning.
Arytmier, AV-blok, Forværring af hjerteinsufficiens, Kardielle ledningsforstyrrelser, Perifere ødemer, Raynauds syndrom. Leukopeni, Trombocytopeni. Forværring af diabetes. Angst, Depression, Hallucinationer, Konfusion, Paræstesier, Psykose, Svimmelhed, Synkope. Alopeci, Forværring af psoriasis, Purpura. Erektil dysfunktion. Synsforstyrrelser. |
Ikke kendt | Systemisk lupuslignende syndrom. |
Interaktioner

- Verapamil, lidocain og andre antiarytmika, som har negativ inotrop effekt samtidig med, at de påvirker overledningstiden, kan i kombination med β-blokkere øge tendensen til hjerteinsufficiens og overledningsforstyrrelser.
- Øget væskeretention og dermed ophævelse af den antihypertensive effekt kan ses ved samtidig indgift af NSAID.
- Centralt virkende antihypertensiva, fx clonidin, methyldopa og moxonidin, kan i kombination med β-blokkere forværre hjerteinsufficiens ved et fald i den centrale sympatiske tonus.
- Hvis en β-blokker og clonidin gives samtidig, bør clonidin først seponeres flere dage efter seponering af β-blokkeren på grund af risiko for en reaktiv hypertension.
- Ergotamin kan sammen med β-blokkere give anledning til kraftig perifer arteriolekontraktion og dermed svær iskæmi.
Graviditet

Baggrund: Der er data for ca. 750 1. trimester-eksponerede med en let øget misdannelsesrate på ca. 5%.
Amning

Baggrund: Den relative vægtjusterede dosis er ca. 7%. Bradykardi og hypertension er beskrevet i et tilfælde.
Bloddonor

Doping

Anvendelse af β-blokerende midler medfører diskvalifikation af den sportsudøvende ved en lang række idrætsgrene, medmindre der er givet dispensation (TUE).
Forgiftning

Farmakodynamik

Atenolol blokerer hjertets β-receptorer og reducerer både hjertefrekvens og kontraktilitet og medfører et fald i hjertets minutvolumen.
Farmakokinetik

- Absorberes ufuldstændigt og i varierende grad fra mave-tarmkanalen (ca. 50%).
- Samtidig fødeindtagelse nedsætter absorptionsfraktionen med ca. 20%.
- Maksimal plasmakoncentration nås efter 2-4 timer.
- Passerer kun i ringe grad blod-hjernebarrieren.
- Mindre end 10% af det absorberede metaboliseres, resten udskilles uomdannet gennem nyrerne.
- Plasmahalveringstiden er ved normal nyrefunktion 6-8 timer.
Indholdsstoffer

Firma

Pakninger, priser, tilskud og udlevering

Tilskud | Udlevering | Disp.form og styrke | Vnr. | Pakning | Pris i kr. | Pris DDD |
---|---|---|---|---|---|---|
|
(B) | tabletter 25 mg (Orifarm Generics) (kan dosisdisp.) | 137385 |
100 stk. (blister)
|
145,45 | 4,36 |
|
(B) | tabletter 50 mg (Orifarm Generics) (kan dosisdisp.) | 137396 |
100 stk. (blister)
|
145,00 | 2,17 |
Substitution

tabletter 25 mg |
---|
Atenodan STADA Nordic, Atenolol, tabletter 25 mg
|
Atenolol "Sandoz" Sandoz, Atenolol, tabletter 25 mg
|
tabletter 50 mg |
---|
Atenodan STADA Nordic, Atenolol, tabletter 50 mg
|
Atenolol "Sandoz" Sandoz, Atenolol, tabletter 50 mg
|
Foto og identifikation


![]() Tabletter 25 mg (Orifarm Generics) |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 8 x 8 |
![]() Tabletter 50 mg (Orifarm Generics) |
Præg: |
Intet præg
|
Kærv: | Delekærv |
Farve: | Hvid |
Mål i mm: | 10 x 10 |

