Hæmostatika

B02

Revideret: 05.03.2018

Hæmostatika er lægemidler, som anvendes til forebyggelse og behandling af blødning.  

Til forebyggelse og behandling af blødning anvendes også blodprodukter og specifikke antidoter, fx protaminsulfat og idarucizumab, til neutralisering af henholdsvis heparin og dabigatran. Disse produkter omtales andetsteds og indgår ikke i dette afsnit. 

Til systemisk brug findes koagulationsfremmende midler og antifibrinolytika samt midler til stimulation af trombocytproduktionen ved trombocytopeni.  

Gruppen af antifibrinolytika inkluderer C1-inhibitorer, som dog udelukkende anvendes i behandlingen af hereditært angioødem. 

Hæmostatika til lokal brug er en broget gruppe af midler, hvor virkningen kan bestå i karkontraktion, trombocytaktivering, koagulationsaktivering og/eller fibrinolysehæmning. 

 

Oversigt: 

 

 
 
Gå til toppen af siden...