Gå til toppen af siden...
>medicin.dk Copyright © 2011 DLI A/S

Oversigt over mikroorganismer

J

Revideret: 08.04.2014
» Bente Gahrn-Hansen (Forfatter), Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi
» Niels Frimodt-Møller (Forfatter), Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi

I afsnittet om antibiotika/antimikrobielle midler er angivet en lang række mikroorganismer - hovedsageligt potentielt sygdomsfremkaldende bakterier. Nedenfor er disse, suppleret med enkelte andre relevante mikroorganismer, omtalt kort. 

  

I gennemgangen er der redegjort for forekomst og infektioner, som mikroorganismerne giver anledning til. Omtalen er ikke en lærebog i klinisk mikrobiologi, men en kort kompendieagtig gennemgang. 


Generiske bakterienavne skrives med kursiv. 

Genus (slægtsnavnet) skrives med stort begyndelsesbogstav og må forkortes. 

Species (artsnavnet) skrives med småt og må aldrig forkortes. 

Staphylococcus species omfatter derfor alle stafylokokker, og Staphylococcus aureus, eventuelt forkortet til S. aureus, er én af dem.
 

Tabel 1. Opdeling af bakterierne i forhold til form, lejring og Gram-farvning 

Mikroskopisk udseendeGram-farvningEksempler på generiske navne
DiplokokkerGrampositive

Gramnegative
  • Streptococcus pneumoniae

  • Moraxella catarrhalis
  • Neisseria gonorrhoeae
  • Neisseria meningitidis
Kokker i kædeGrampositive

α-hæmolytiske streptokokker/
non hæmolytiske streptokokker:
 

  • Streptococcus anginosus
  • Streptococcus mitis


β-hæmolytiske streptokokker: 

  • Gruppe A-streptokokker - Streptococcus pyogenes
  • Gruppe B-streptokokker - Streptococcus agalactiae


Enterokokker: 

  • Enterococcus faecalis
  • Enterococcus faecium


Anaerobe kokker: 

  • Peptostreptococcus species
Kokker i hobeGrampositive
  • Staphylococcus aureus
  • Staphylococcus epidermidis
  • Staphylococcus saprophyticus
StaveGrampositive
  • Bacillus anthracis
  • Bacillus cereus
  • Clostridium botulinum
  • Clostridium difficile
  • Clostridium perfringens
  • Clostridium tetani
  • Listeria monocytogenes
Stave kølleformedeGrampositive
  • Corynebacterium diphtheriae
  • Propionibacterium acnes
Stave forgrenedeGrampositive
  • Actinomyces species
  • Nocardia species
StaveGramnegative

Enterobacteriaceae:    

  • Citrobacter species
  • Enterobacter cloacae
  • Escherichia coli
  • Klebsiella species
  • Morganella morganii
  • Proteus mirabilis
  • Proteus vulgaris
  • Providencia species
  • Salmonella paratyphi
  • Salmonella typhi
  • Serratia marcescens
  • Shigella species
  • Yersinia enterocolitica


Andre gramnegative stave: 

  • Acinetobacter calcoaceticus
  • Aeromonas species
  • Bordetella pertussis
  • Brucella species
  • Campylobacter jejuni
  • Capnocytophaga canimorsus
  • Coxiella burnetii
  • Gardnerella vaginalis
  • Haemophilus influenzae
  • Helicobacter pylori
  • Legionella pneumophila
  • Pasteurella multocida
  • Pseudomonas aeruginosa
  • Stenotrophomonas (Xantomonas) maltophilia
  • Vibrio cholerae 


Anaerobe: 

  • Bacteroides fragilis
  • Fusobacterium species
  • Prevotella species
Ikke gramfarvebare bakterier
  • Borrelia burgdorferi
  • Chlamydophila pneumoniae
  • Chlamydophila psittaci
  • Chlamydia trachomatis
  • Leptospira species
  • Mycobacterium avium/intracellulare
  • Mycobacterium kansasii
  • Mycobacterium leprae
  • Mycobacterium tuberculosis
  • Mycoplasma pneumoniae
  • Rickettsia species
  • Treponema pallidum
Andre mikroorganismer
  • Pneumocystis jiroveci (svamp)
  • Trichomonas vaginalis (protozo)

  

Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser 

ForkortelseForklaring
CD 027Særlig virulent type af Clostridium difficile, der har givet anledning til hospitalsudbrud.
ESBL-producerende bakterieExtended-spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae, der er resistente over for cefalosporiner og alle typer af penicilliner. Resistensegenskaberne er overførbare.
NDM-1-producerende bakterieNew Delhi metallo-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae, der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensegenskaberne er overførbare.
MRSAMeticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus, der er resistente over for alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider

Acinetobacter calcoaceticus    

Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer. Den kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner. 

Actinomyces species
 

Findes normalt i mundhulen. Den kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus. Medfører ofte fistulering. Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel.

Aeromonas species
 

Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne. Den kan give gastroenteritis og sårinfektioner. 

Bacillus anthracis
 

Giver miltbrand. Den er toksinproducerende og sporedannende. Det er en af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme.

Bacillus cereus
 

Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin.

Bacteroides fragilis
 

Er årsag til de fleste alvorlige infektioner med anaerobe bakterier. Den findes normalt i tarmfloraen og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår fra tarmkanalen.

Bordetella pertussis
 

Giver kighoste. Bakterien findes kun hos mennesker. Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned. Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede.

Borrelia burgdorferi
  

Er en spirokæt, som overføres via skovflåten. Giver borreliose/Lymes sygdom, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses neuroborreliosis eller artritis.

Brucella species, Brucella abortus og Brucella melitensis
 

Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber). Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet. Har forårsaget infektioner hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark.

Campylobacter jejuni/coli
  

Findes normalt hos fjerkræ. Aktuelt en meget almindelig årsag til gastroenteritis. Gastroenteritis er selvlimiterende og behandles derfor normalt ikke med antibiotika.

Capnocytophaga canimorsus
  

Er kendt som hundebidsbakterien. Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet.

Chlamydophila pneumoniae
 

Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni. Hyppigst hos børn.

Chlamydophila psittaci
  

Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge. Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle.

Chlamydia (Chlamydophilatrachomatis
 

Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte. Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag. Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase.

Citrobacter species
 

Tilhører Enterobacteriaceae og findes i fæces. Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis.

Clostridium botulinum
  

Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning. Botulisme ses meget sjældent i Danmark. Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk.

Clostridium difficile
  

Kan påvises i fæces hos en del raske personer og findes tillige udbredt i vore omgivelser. Er særlig hyppig i hospitalsmiljøet. Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit. Kan give pseudomembranøs enterocolitis, som især ses efter en forudgående antibiotisk behandling (især efter behandling med quinoloner). Ses med stigende hyppighed som årsag til nosokomiel diarré. I de senere år er en særlig virulent type, kaldet CD 027, blevet udbredt i flere lande, herunder også i Danmark. Den virulente variant ses i forbindelse med hospitalsudbrud, men er også påvist som årsag til diarré erhvervet uden for hospital. Der er beskrevet større risiko for alvorligt sygdomsbillede og højere mortalitet med denne type. Sundhedsstyrelsen har indført skærpet overvågning af forekomsten af CD 027. Bakterien er karakteriseret ved at danne et særligt, såkaldt binært toksin med betydning for sygdomsforløbet.

Clostridium perfringens
  

Danner et exotoksin, der giver gasgangræn. Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer. Ses typisk ved krigsskader og i andre situationer, hvor der er traumer med stor vævsskade og stærk forurening.

Clostridium tetani
 

Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe). Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet. I skadestuen gives der også rutinemæssigt vaccination mod toksinet ved sårbehandling. Stivkrampe ses sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer.

Corynebacterium diphtheriae
  

Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin. Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen. Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen.

Coxiella burnetii
  

Er årsagen til Q-feber. Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter. Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger). Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom. I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser).

Enterobacteriaceae (enterobakterier) 

Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier. Se også tabellen ovenfor om ESBL- og metallo-β-lactamase-producerende stammer.

Enterobacter cloacae
 

Tilhører Enterobacteriaceae. Den kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen. Den kan også være årsag til sepsis.

Enterococcus faecalis
 

Er en af tarmens streptokokker. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt endocarditis.

Enterococcus faecium
 

Er en af tarmens streptokokker. Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt endocarditis.

Escherichia coli
 

Tilhører Enterobacteriaceae. Denne bakterie er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion hos kvinder eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis. Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme. De verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC) kan give hæmorragisk colitis og hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS). De enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til turistdiarré.

Fusobacterium species
 

Findes i mundhulen og i mave-tarmkanalen og kan give infektioner, der udgår herfra. Er årsag til Lemieres syndrom. 

Gardnerella vaginalis
 

Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende.

Haemophilus influenzae
 

Findes i næse-svælgrummet. Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae. De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae-infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis. Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af HIB-vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet. De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom.

Helicobacter pylori
  

Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene. Den lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget.

Klebsiella species
 

Tilhører Enterobacteriaceae. Den kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis.

Legionella pneumophila
 

Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60°C. Den kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber).

Leptospira species
  

Giver leptospirose (Weils sygdom). Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket. Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug.

Listeria monocytogenes
 

Findes udbredt i naturen. I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen. Den kan formere sig ved køleskabstemperatur. Hos mennesket kan den give sepsis, meningitis og forårsage abort hos gravide. 

  

Moraxella catarrhalis    

Findes normalt i næsesvælgrummet. Den kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom. Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme. 


Morganella morganii  
  

Tilhører Enterobacteriaceae, og den ligner proteus-arterne. Den kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med proteus kan give stendannelse. Desuden kan den ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis.

Mycobacterium avium/intracellulare og Mycobacterium kansasii
 

Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom. De udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier.

Mycobacterium leprae
 

Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre.

Mycobacterium tuberculosis
  

Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion. Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse. Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer.

Mycoplasma genitalium
 

Forårsager genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion. Bakterien er vanskelig dyrkbar og påvises ligesom C. trachomatis ved DNA påvisningsmetoder (PCR). 

  

Mycoplasma hominis    

Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10% af alle kvinder. Kan forårsage genitalinfektion. Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis. 

  

Mycoplasma pneumoniae    

Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni. Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum.

Neisseria gonorrhoeae (gonokokker)
 

Giver gonorré.

Neisseria meningitidis (meningokokker)
 

Giver meningitis og sepsis. Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom.

Nocardia species
 

Findes udbredt i naturen. Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS.

Pasteurella multocida
 

Findes i mundhulens sekret hos dyr og kan give sårinfektion efter dyrebid - typisk efter katte- eller hundebid.

Peptostreptococcus og Peptococcus species
  

Er anerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen. De kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen.

Pneumocystis jiroveci
  

Er en svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi.

Prevotella species
 

Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen. De kan give infektioner, der udgår herfra.

Propionibacterium acnes
 

Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder. Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling.

Proteus species
  

Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacteriaceae. De giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis. De kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse.

Providencia species
 

Tilhører Enterobacteriaceae og ligner proteus. Den giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis.

Pseudomonas aeruginosa
  

Findes udbredt i naturen. Den kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling. Den kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår. Er resistent over for mange antibiotika. Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis.

Rickettsia species
 

Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus. Findes ikke i Danmark.

Salmonella species
 

Tilhører Enterobacteriaceae. Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella typhi og Salmonella paratyphi A og B. Desuden findes mange zoonotiske arter, hvoraf Salmonella enteritidis og Salmonella typhimurium er de mest udbredte. De zoonotiske arter er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella typhi og Salmonella paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion. Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling.

Serratia marcescens
 

Tilhører Enterobacteriaceae. Den kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen.

Shigella species
 

Tilhører Enterobacteriaceae. Den giver diarré (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet. Der har været epidemier i Danmark, der var relateret til importerede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater. Væskebehandling samt elektrolytsubstitution er vigtigste terapi. 


Staphylococcus aureus  
  

Findes som normalflora i næsen hos 10-15% af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen. Den giver abscesser og sårinfektioner. Den kan også give ostitis og endocarditis. Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner. S. aureus er normalt resistent over for penicillin, men følsom for dicloxacillin og cefalosporiner. Meticillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for glycopeptider og linezolid. Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe og mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere. Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion.

Staphylococcus epidermidis
 

Benævnes ofte koagulasenegative stafylokokker i svar fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger. Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen. Den kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led.

Staphylococcus saprophyticus
 

Benævnes ofte koagulasenegative stafylokokker. Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder.

Stenotrophomonas maltophilia
 

Findes udbredt i naturen. Den kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika.

Streptococcus

α-hæmolytiske streptokokker/non-hæmolytiske streptokokker 

Findes i mundhulen, men er sjældent invasive. De kan dog forårsage endocarditis og hjerneabsces.

Streptococcus agalactiae (gruppe B-streptokokker)
  

Findes hos 20-30% i vagina som en del af normalfloraen. Den kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort.

Streptococcus pneumoniae (pneumokokker)
 

Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Den kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis. I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens.

Streptococcus pyogenes (gruppe A-streptokokker)
  

Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere. Den kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis. Den kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende fasciitis/myositis, som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention. 

Treponema pallidum
 

Spirokæt, som er årsag til syfilis. 


Trichomonas vaginalis (en protozo)
 

Kan findes i vagina. Den kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter.

Yersinia enterocolitica
 

Tilhører Enterobacteriaceae og findes hos flere dyr, hvoraf grisen er vigtigst som smittekilde til mennesker. Smitte sker fødemiddelbårent, og bakterien kan formere sig ved køleskabstemperatur. Den kan især hos børn give diarré og sepsis, og den kan især hos voksne forårsage en reaktiv artritis. Diarréen er selvlimiterende. 

Vibrio cholerae
 

Findes i udviklingslandene, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte. Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Ikke toksinproducerende stammer kan give kolera-lignende sygdom. Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte. 

 

Referencer

2027. Versalovic JV, Carroll KC, Funke G et al. Manual of Clinical Microbiology. ASM Press. 2013; 10th Edition