Oversigt over mikroorganismer

J

Revideret: 03.01.2017

I afsnittet om antibiotika/antimikrobielle midler er angivet en lang række mikroorganismer - hovedsageligt potentielt sygdomsfremkaldende bakterier. Nedenfor er disse, suppleret med enkelte andre relevante mikroorganismer, omtalt kort. 

 

Se "Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer" efter tabel 2. 

 

I gennemgangen er der redegjort for forekomst og infektioner, som mikroorganismerne giver anledning til. Omtalen er ikke en lærebog i klinisk mikrobiologi, men en kort kompendieagtig gennemgang. 

 

Navngivning af bakterier 

Generiske bakterienavne skrives med kursiv. 

Genus (slægtsnavnet) skrives med stort begyndelsesbogstav og må forkortes. 

Species (artsnavnet) skrives med småt og må aldrig forkortes. 

Staphylococcus species omfatter derfor alle stafylokokker, og Staphylococcus aureus, eventuelt forkortet til S. aureus, er én af dem. 

 

Bakteriers form, lejring og Gram-farvning 

 

Tabel 1. Opdeling af bakterierne i forhold til form, lejring og Gram-farvning 

 

Mikroskopisk udseende  

 

Gram-farvning  

 

Eksempler på generiske navne  

Diplokokker 

Grampositive 

  • Streptococcus pneumoniae

Gramnegative 

  • Moraxella catarrhalis
  • Neisseria gonorrhoeae
  • Neisseria meningitidis

Kokker i kæde 

Grampositive 

α-hæmolytiske streptokokker/
non-hæmolytiske streptokokker
(viridans streptokokker) : 

  • Streptokokker af anginosusgruppen
  • Streptokokker af mitisgruppen
  • Streptokokker af bovisgruppen
  • Streptokokker af mutansgruppen
  • Streptokokker af salivariusgruppen

β-hæmolytiske streptokokker: 

  • Gruppe A-streptokokker - Streptococcus pyogenes
  • Gruppe B-streptokokker - Streptococcus agalactiae

Enterokokker: 

  • Enterococcus faecalis
  • Enterococcus faecium

Anaerobe kokker: 

  • Peptostreptococcus species

Kokker i hobe 

Grampositive 

  • Staphylococcus aureus
  • Staphylococcus epidermidis
  • Staphylococcus saprophyticus

Stave 

Grampositive 

  • Bacillus anthracis
  • Bacillus cereus
  • Clostridium botulinum
  • Clostridium difficile
  • Clostridium perfringens
  • Clostridium tetani
  • Listeria monocytogenes

Gramnegative 

Enterobacteriaceae: 

  • Citrobacter species
  • Enterobacter cloacae
  • Escherichia coli
  • Klebsiella species
  • Morganella morganii
  • Proteus mirabilis
  • Proteus vulgaris
  • Providencia species
  • Salmonella Paratyphi
  • Salmonella Typhi
  • Serratia marcescens
  • Shigella species
  • Yersinia enterocolitica

Andre gramnegative stave: 

  • Acinetobacter calcoaceticus
  • Aeromonas species
  • Bordetella pertussis
  • Brucella species
  • Campylobacter jejuni
  • Capnocytophaga canimorsus
  • Coxiella burnetii
  • Gardnerella vaginalis
  • Haemophilus influenzae
  • Helicobacter pylori
  • Legionella pneumophila
  • Pasteurella multocida
  • Pseudomonas aeruginosa
  • Stenotrophomonas maltophilia
  • Vibrio cholerae

Anaerobe: 

  • Bacteroides fragilis
  • Fusobacterium species
  • Prevotella species

Stave kølleformede 

Grampositive 

  • Corynebacterium diphtheriae
  • Propionibacterium acnes

Stave forgrenede 

Grampositive 

  • Actinomyces species
  • Nocardia species

Ikke gramfarvebare bakterier 

  • Borrelia burgdorferi
  • Chlamydophila pneumoniae
  • Chlamydophila psittaci
  • Chlamydia trachomatis
  • Leptospira species
  • Mycobacterium avium/intracellulare
  • Mycobacterium kansasii
  • Mycobacterium leprae
  • Mycobacterium tuberculosis
  • Mycoplasma pneumoniae
  • Rickettsia species
  • Treponema pallidum

Andre mikroorganismer 

  • Pneumocystis jiroveci (svamp)
  • Trichomonas vaginalis (protozo)
  • Candida species
  • Aspergillus species
  • Fusarium species

 

Hyppigt anvendte forkortelser 

 

Tabel 2. Hyppigt anvendte forkortelser 

 

Forkortelse  

 

Forklaring  

ESBL-producerende bakterie 

Extended-spectrum-β-lactamase-producerende stammer af især E. coli og K. pneumoniae, der er resistente over for cefalosporiner og alle typer af penicilliner. Resistensegenskaberne er overførbare. 

Carbapenemase producerende organismer (CPO) 

Stammer af især enterobakterier, der udover at være resistente mod cefalosporiner og penicilliner også er resistente over for carbapenemer. Resistensegenskaberne er overførbare. 

MRSA 

Meticillin-resistente stammer af Staphylococcus aureus, der er resistente over for alle penicilliner, cefalosporiner og carbapenemer, og som ofte også er resistente over for andre antibiotika som quinoloner og makrolider. 

VRE 

Vancomycinresistente stammer af enterokokker, hyppigst E. faecium, som også er resistent over for andre antibiotika som penicilliner og cefalosporiner. 

Alfabetisk beskrivelse af de enkelte mikroorganismer 

 

Acinetobacter calcoaceticus 

  • Findes mange steder i naturen i fugtige miljøer.
  • Kan findes på hud og slimhinder, optræder ofte som kontaminant i mikrobiologiske prøver, men kan forårsage nosokomielle infektioner.

Actinomyces species 

  • Findes normalt i mundhulen.
  • Kan give aktinomykose ofte med udgangspunkt i mundhulen eller i forbindelse med en spiral i uterus.
  • Medfører ofte fistulering.
  • Ved behandling er det nødvendigt at fjerne evt. fremmedlegeme (fx spiral) eller foretage kirurgisk drænage/fjernelse af en absces eller lukning af fistel.

Aeromonas species 

  • Findes i fersk- eller brakvand, typisk i tropiske og subtropiske egne.
  • Kan give gastroenteritis og sårinfektioner.

Aspergillus species 

  • Skimmelsvampe, der kan give systemisk infektion, oftest hos immunsupprimerede patienter
  • Hyppigst er A. fumigatus.
  • Akut invasiv pulmonal aspergillose er hyppigste manifestation og ses især hos patienter med hæmatologisk sygdom og/eller efter transplantation samt ved kronisk obstruktiv lungesygdom.
  • Aspergillom ses især hos patienter med tuberkulose, bronkiektasi eller sarcoidose.
  • Kan give allergisk bronkopulmonal aspergillose (ABPA) hos personer med atopiske lidelser og patienter med cystisk fibrose (CF).

Bacillus anthracis 

  • Giver miltbrand.
  • Er toksinproducerende og sporedannende.
  • En af de bakterier, som har været anvendt til biologisk krigsførelse og bioterrorisme.

Bacillus cereus 

  • Ses som årsag til fødemiddelforgiftninger pga. produktion af et enterotoksin.

Bacteroides fragilis 

  • Er den hyppigste årsag til alvorlige infektioner med anaerobe bakterier.
  • Findes normalt i tarmfloraen og ses derfor som årsag til infektioner, der udgår fra tarmkanalen.

Bordetella pertussis 

  • Giver kighoste.
  • Bakterien findes kun hos mennesker.
  • Vaccination mod kighoste som led i børnevaccinationsprogrammet sker med pertussistoksoid i 3., 5. og 12. levemåned.
  • Behandles normalt ikke, men antibiotisk behandling kan benyttes til at forhindre smittespredning til nyfødte eller til små børn, som endnu ikke er fuldt vaccinerede.

Borrelia burgdorferi 

  • En spirokæt, som overføres via skovflåten.
  • Giver borreliose/Lymes sygdom, hvoraf der er flere stadier - det mest almindelige er det tidlige stadium, erythema migrans, sjældnere ses bl.a. neuroborreliosis, carditis eller artritis.

Brucella species, Brucella abortus og Brucella melitensis 

  • Giver henholdsvis kalvekastningsfeber og maltafeber (springfeber).
  • Findes ikke endemisk i Danmark, men udbredt i Middelhavsområdet.
  • Har forårsaget infektioner hos personalet på klinisk mikrobiologiske afdelinger, også i Danmark.

Campylobacter jejuni/coli 

  • Findes normalt hos fjerkræ.
  • Aktuelt den hyppigste bakterielle årsag til gastroenteritis.
  • Sygdommen er sædvanligvis relativ godartet og selvlimiterende, og der behandles derfor normalt ikke med antibiotika.

Candida species 

  • Gærsvampe omfatter flere humanpatogene species.
  • Systemisk infektion ses hos immunsupprimerede personer med neutropeni.
  • Kateterrelaterede infektioner og infektioner udgående fra mave-tarmkanalen ses også hos ikke-immunsupprimerede personer ved abdominal kirurgi og bred antibakteriel behandling.
  • Hos immunkompetente også årsag til vaginitis.
  • Hyppigste art er C. albicans.
  • Visse Candida arter (fx C. krusei, C. glabrata) er resistente over for flere svampemidler og ses især hos patienter på intensiv afdeling, intensive patienter og hos immunsupprimerede patienter i langvarig antibiotika- og svampebehandling

Capnocytophaga canimorsus 

  • Er kendt som hundebidsbakterien.
  • Kan især hos personer med svækket immunforsvar (alkoholikere og efter splenektomi) give septisk shock med høj mortalitet.

Chlamydophila pneumoniae 

  • Giver luftvejsinfektion og undertiden egentlig pneumoni.
  • Hyppigst hos børn.

Chlamydophila psittaci 

  • Giver ornitose (systemisk infektion med pneumoni), også kaldet papegøjesyge.
  • Smitter ved inhalation af respirationsvejssekret eller støv, der indeholder ekskrementer fra inficerede fugle.

Chlamydia(Chlamydophila)trachomatis 

  • Giver urethritis, cervicitis og proctitis hos voksne samt conjunctivitis hos nyfødte.
  • Chlamydia trachomatis er den hyppigste kønssygdom i Danmark i dag.
  • Bakterien har en livscyklus, hvor størstedelen foregår intracellulært, men der forekommer også en ekstracellulær fase.

Citrobacter species 

  • Tilhører Enterobacteriaceae og findes i colon.
  • Giver typisk urinvejsinfektion eller infektion, der er relateret til galdeblære og colon, og dermed kan bakterien give sepsis.

Clostridium botulinum 

  • Danner et exotoksin, der giver pølseforgiftning.
  • Botulisme ses meget sjældent i Danmark.
  • Behandles med antitoksin og i øvrigt symptomatisk.

Clostridium difficile 

  • Findes i fæces hos få raske personer. Bærertilstand øges med alder, antal og varighed af sygehuskontakter.
  • Infektion udløses af antibiotikabehandling og kan udløses flere uger efter behandling.
  • Alle typer antibiotika kan udløse infektion, men risiko øges med varighed af antibiotikabehandling, og jo mere bredspektret des større risiko. Især quinoloner og cefalosporiner øger risiko for infektion.
  • Er særlig hyppig i hospitalsmiljøet, og de fleste infektioner er sygehuserhvervede.
  • Er sporedannende og inaktiveres ikke af sprit.
  • Hyppigst er diarré, som kan være blodig og kan give pseudomembranøs enterocolitis.
  • Tilbagefald af diarré efter effektfuld behandling er hyppig (25-30% og øges med antal recidiver).
  • I de senere år er en særlig virulent type, benævnt CD027, blevet udbredt i flere lande, herunder også i Danmark:
    • Den virulente variant ses i forbindelse med hospitalsudbrud, men er også påvist som årsag til diarré erhvervet uden for hospital.
    • Der er beskrevet større risiko for alvorligt sygdomsbillede og højere mortalitet med denne type.
    • Sundhedsstyrelsen har indført skærpet overvågning af forekomsten af CD027.

Clostridium perfringens 

  • Danner et exotoksin, der giver gasgangræn.
  • Ses sjældent i Danmark efter indførsel af antibiotikaprofylakse ved underekstremitetsamputationer.
  • Ses typisk ved krigsskader og i andre situationer, hvor der er traumer med stor vævsskade og stærk forurening.

Clostridium tetani 

  • Danner et exotoksin, der giver tetanus (stivkrampe).
  • Vaccination indgår i børnevaccinationsprogrammet.
  • I skadestuen gives der også rutinemæssigt vaccination mod toksinet ved sårbehandling.
  • Stivkrampe ses meget sjældent herhjemme og stort set kun hos utilstrækkeligt vaccinerede personer.

Corynebacterium diphtheriae 

  • Kan give difteri på grund af dannelse af et exotoksin.
  • Difteri viser sig som store grålighvide belægninger i svælget, og hvis belægningerne løsnes, afsløres små blødninger på slimhindeoverfladen.
  • Det væsentligste problem er dog toksinpåvirkning af hjertemuskulaturen.

Coxiella burnetii 

  • Er årsagen til Q-feber.
  • Den er naturligt forekommende hos får, kvæg og en række andre dyrearter.
  • Sygdommen påvises lejlighedsvis i Danmark, specielt hos personer, der arbejder med dyr (landmænd og dyrlæger).
  • Sygdommen er ofte asymptomatisk (påvises serologisk), og klinisk sygdom viser sig som influenzalignende sygdom.
  • I sjældne tilfælde ses kronisk sygdom (fx endocarditis eller leverabscesser).

Cryptococcus neoformans 

  • Har reservoir hos fugle
  • Hyppigst ses meningitis, men kan også forårsage pneumoni og fungæmi.

Enterobacteriaceae(enterobakterier) 

  • Er en samlet betegnelse for tarmens fakultative anaerobe gramnegative bakterier.
  • Se også tabel 2 om ESBL- og carbapenemaseproducerende organismer.

Enterobacter cloacae 

  • Tilhører Enterobacteriaceae.
  • Kan forårsage urinvejsinfektion, og den findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen.
  • Kan også være årsag til sepsis.

Enterococcus faecalis 

  • Er en af tarmens streptokokker.
  • Den kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt endocarditis.

Enterococcus faecium 

  • En af tarmens streptokokker.
  • Kan give urinvejsinfektion, blandingsinfektioner efter tarmoperationer samt endocarditis.
  • Ses ofte som i.v. kateterinfektion.
  • Er oftest særdeles resistent, men dog følsom for vancomycin.
  • Vancomycin-resistente stammer (kaldet VRE) ses dog med stigende hyppighed, især på sygehuse.

Escherichia coli 

  • Tilhører Enterobacteriaceae.
  • Er den hyppigste årsag til urinvejsinfektion hos kvinder eller infektioner relateret til galdeblære og colon og er den mest almindelige årsag til sepsis.
  • Tarmpatogene Escherichia coli kan på grund af toksinproduktion eller ved at være invasiv i tarmepitelet give diarrésygdomme.
  • Nogle stammer af verotoksinproducerende Escherichia coli (VTEC) kan give hæmoragisk colitis og hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS).
  • Enterotoksigene Escherichia coli (ETEC) er væsentligste årsag til turistdiarré.

Fusarium species 

  • Filamentøs svamp (på danske kaldet slimsvamp), der stort set udelukkende kendes fra svært immunsupprimerede patienter, hvor den kan forårsage dissemineret infektion med høj dødelighed.
  • Er resistent over for mange svampemidler og behandles sædvanligvis med en kombination af amfotericin B og voriconazol.

Fusobacterium species 

  • Findes i mundhulen og i mave-tarmkanalen og kan give infektioner, der udgår herfra.
  • F. necrophorum er årsag til Lemierres syndrom.

Gardnerella vaginalis 

  • Er normalt forekommende i vagina og er ikke behandlingskrævende.

Haemophilus influenzae 

  • Findes i næse-svælgrummet.
  • Der findes kapselbærende Haemophilus influenzae type b (HIB) og ikke-kapselbærende Haemophilus influenzae.
  • De kapselbærende forårsager invasive Haemophilus influenzae-infektioner i form af meningitis, epiglottitis og ostitis.
  • Disse infektioner forekom tidligere typisk hos børn under 5 år, men de ses stort set ikke længere efter indførelse af Hib-vaccinationen i børnevaccinationsprogrammet.
  • De ikke-kapselbærende er medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom.

Helicobacter pylori 

  • Er medvirkende årsag til ulcus duodeni og til ca. halvdelen af ulcus ventriculi-tilfældene.
  • Lever på slimhinden af smittede menneskers ventrikel og duodenum under mucinlaget.

Klebsiella species 

  • Tilhører Enterobacteriaceae.
  • Kan forårsage urinvejsinfektion og findes som blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen samt som årsag til sepsis.

Legionella pneumophila 

  • Findes i lunkent ferskvand, dvs. i airconditionanlæg og i varmtvandssystemer, hvor temperaturen er mindre end 60°C.
  • Kan give pneumoni (legionærsyge), hvor bakterien findes intracellulært, og en mildere, influenzalignende sygdom uden pneumoni (Pontiac feber).

Leptospira species 

  • Giver leptospirose (Weils sygdom).
  • Bakterierne spredes typisk via gnavere (rotters urin) til kloakvand og kan via ikke-intakt hud og slimhinder trænge ind i mennesket.
  • Leptospirose ses typisk hos kloakarbejdere og hos ansatte i dambrug og landbrug.

Listeria monocytogenes 

  • Findes udbredt i naturen.
  • I oste- og mælkeproduktionen ses den som forurening ved svigt af hygiejnen.
  • Kan formere sig ved køleskabstemperatur.
  • Hos mennesket kan den give sepsis, meningitis og forårsage abort hos gravide.

Moraxella catarrhalis 

  • Findes normalt i næsesvælgrummet.
  • Kan være medvirkende årsag til otitis media, sinuitis og akut opblussen i kronisk obstruktiv lungesygdom.
  • Bakterien er ikke særlig virulent og er sammenlignet med pneumokokker og gruppe A-streptokokker mindre betydende ved de nævnte sygdomme.

Morganella morganii 

  • Tilhører Enterobacteriaceae, og den ligner Proteus-arterne.
  • Kan være årsag til urinvejsinfektion, hvor den i lighed med Proteus kan give stendannelse.
  • Kan desuden ses som en del af blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen og ved sepsis.

Mycobacterium avium/intracellulareogMycobacterium kansasii 

  • Giver infektion hos immunsvækkede og undertiden hos patienter med kronisk lungesygdom.
  • Udgør i dag kun en lille del af det samlede antal infektioner med atypiske mykobakterier.

Mycobacterium leprae 

  • Giver lepra (spedalskhed), hvoraf der er to former, den tuberkuloide og den lepromatøse - førstnævnte domineret af neurologiske symptomer, sidstnævnte med deformiteter af næse og fingre.

Mycobacterium tuberculosis 

  • Giver tuberkulose og smitter typisk ved dråbeinfektion.
  • Tuberkulose er især en lungeinfektion, hvor der ved fremskreden sygdom kan ses kavernedannelse.
  • Desuden ses ekstrapulmonale infektioner, hvor fokus kan være stort set alle vævs- og organsystemer.

Mycoplasma genitalium 

  • Kan forårsage genital infektion, som klinisk ikke kan skelnes fra Klamydiainfektion.
  • Er vanskelig dyrkbar og påvises ligesom C. trachomatis ved DNA-påvisningsmetoder (PCR).

Mycoplasma hominis 

  • Forekommer som normalflora i vagina hos ca. 10% af alle kvinder.
  • Kan forårsage genitalinfektion.
  • Hos immundefekte set som årsag til pyelonefritis og sepsis.

Mycoplasma pneumoniae 

  • Forårsager øvre og nedre luftvejsinfektion, herunder pneumoni.
  • Optræder epidemisk med 3-5 års mellemrum.

Neisseria gonorrhoeae(gonokokker) 

  • Giver gonorré.

Neisseria meningitidis(meningokokker) 

  • Giver meningitis og sepsis.
  • Kan findes i svælget hos raske uden at forårsage sygdom.

Nocardia species 

  • Findes udbredt i naturen.
  • Giver primært lungeinfektioner, typisk hos immundefekte, men foci kan findes i alle organer, herunder CNS.

Pasteurella multocida 

  • Findes i mundhulens sekret hos dyr og kan give sårinfektion efter dyrebid - typisk efter katte- eller hundebid.

PeptostreptococcusogPeptococcus species 

  • Er anaerobe bakterier, der forekommer som normalflora i tarmkanalen.
  • Kan ses ved blandingsinfektioner, der udgår fra tarmkanalen.

Pneumocystis jiroveci 

  • En svamp, der kan forårsage pneumoni hos immundefekte patienter, herunder AIDS-patienter og patienter med akut leukæmi.

Prevotella species 

  • Flere af disse findes som normalflora i mundhulen, enkelte findes i tarmkanalen.
  • Kan give infektioner, der udgår herfra.

Propionibacterium acnes 

  • Findes som normalflora på huden, især på særligt lipidrige hudområder.
  • Kan forårsage knogleinfektioner, især ved skulderkirurgi og kan give intracerebrale infektioner.
  • Påvisning i bloddyrkninger skyldes oftest forurening og kræver derfor yderst sjældent antibiotisk behandling.

Proteus species 

  • Omfatter bl.a. Proteus vulgaris og Proteus mirabilis og tilhører Enterobacteriaceae.
  • Giver typisk urinvejsinfektion, men kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt give sepsis.
  • Kan gøre urinen basisk og øger derfor risikoen for stendannelse. Danner biofilm på fremmedlegemer, fx urinvejskatetre.

Providencia species 

  • Tilhører Enterobacteriaceae og ligner Proteus.
  • Giver typisk anledning til urinvejsinfektion og kan ses som led i blandingsinfektioner ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med tarmkanalen som udgangspunkt og kan give sepsis.

Pseudomonas aeruginosa 

  • Findes udbredt i naturen.
  • Kan give urinvejsinfektion hos personer med nedsat immunforsvar eller forudgående massiv antibiotisk behandling.
  • Kan findes i sår - typisk i kroniske sår eller i brandsår.
  • Er resistent over for mange antibiotika.
  • Ses som årsag til sygehusinfektioner i form af pneumoni, kateterrelaterede infektioner og sepsis.

Rickettsia species 

  • Overføres fra artropoder (lus, flåter) og kan give fx plettyfus.
  • Findes ikke i Danmark.

Salmonella species 

  • Tilhører Enterobacteriaceae.
  • Der er tre klassiske humaninvasive: Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi A og B.
  • Desuden findes mange zoonotiske arter, hvoraf Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de mest udbredte.
  • De zoonotiske arter er årsag til oftest selvlimiterende diarré, mens Salmonella Typhi og Salmonella Paratyphi er årsag til behandlingskrævende systemisk infektion.
  • Ved diarrésygdommen er væske- og elektrolytsubstitution den vigtigste behandling.

Serratia marcescens 

  • Tilhører Enterobacteriaceae.
  • Kan give urinvejsinfektion, findes i blandingsinfektion ved cholecystitis, diverticulitis og andre infektioner med udgangspunkt i tarmkanalen.

Shigella species 

  • Tilhører Enterobacteriaceae.
  • Giver diarré med blod og slim (dysenteri) og ses i Danmark især hos patienter, der har været i udlandet.
  • Der har været epidemier i Danmark, der var relateret til importerede fødevarer, fx babymajs, der blev anvendt rå i salater.
  • Væskebehandling samt elektrolytsubstitution er vigtigste terapi.

Staphylococcus aureus 

  • Findes som normalflora i næsen hos 10-15% af raske samt ofte på huden, i svælget, aksillerne og inguen.
  • Giver abscesser og sårinfektioner.
  • Kan også give ostitis og endocarditis.
  • Visse stammer kan give toksisk shocksyndrom (TSS), gastro-intestinale symptomer domineret af opkastninger og Staphylococcal scalded skin syndrome (SSSS), som typisk ses hos børn før skolealderen. Disse tilstande skyldes dannelse af forskellige potente toksiner.
  • S. aureus er normalt resistent over for penicillin, men følsom for dicloxacillin og cefalosporiner.
  • Methicillinresistente Staphylococcus aureus (MRSA) er følsomme for vancomycin og andre glycopeptider samt oxazolidinoner og kan være følsomme for makrolider og clindamycin.
  • Det er meget vigtigt, at MRSA-stammer ikke spredes, og derfor isoleres patienter med MRSA under indlæggelse. Helkropsvask med chlorhexidinsæbe suppleret med mupirocincreme i næsen kan i de fleste tilfælde fjerne MRSA fra raske bærere.
  • Fund af MRSA hos en person er anmeldelsespligtig for den behandlende læge, uanset om det er en kolonisation eller en infektion.
  • En særlig MRSA type (CC398) er påvist hos husdyr - især svin - og er de senere år i stigende omfang påvist hos personer med kontakt til svin. CC398 udgjorde i 2015 39% af alle nye MRSA tilfælde hos mennesker. Der er beskrevet flere tilfælde af infektioner med denne type - også hos mennesker, der ikke har direkte kontakt med svin.

Staphylococcus epidermidis 

  • Benævnes ofte koagulasenegative stafylokokker i svar fra de klinisk mikrobiologiske afdelinger.
  • Findes på huden og i næsen som en del af normalfloraen.
  • Kan give infektioner hos immuninkompetente patienter og infektioner i forbindelse med fremmedlegemer, fx centralvenekatetre, arteriovenøse shunts, kunstige hjerteklapper og kunstige led.

Staphylococcus saprophyticus 

  • Benævnes ofte koagulasenegative stafylokokker.
  • Findes i urogenitalområdet og kan give ukomplicerede urinvejsinfektioner, især hos yngre kvinder.

Stenotrophomonas maltophilia 

  • Findes udbredt i naturen.
  • Kan give infektioner hos immuninkompetente, typisk efter forudgående behandling med bredspektrede antibiotika.

Streptococcus
α-hæmolytiske streptokokker/non-hæmolytiske streptokokker (viridans streptokokker) 

  • Findes som normalflora i mundhulen, og kan forårsage endocarditis og hjerneabsces.

Streptococcus agalactiae(gruppe B-streptokokker) 

  • Findes hos 20-30% i vagina som en del af normalfloraen.
  • Kan medvirke som årsag til præterm fødsel, give sepsis og meningitis hos nyfødte samt eventuelt forårsage abort.

Streptococcus pneumoniae(pneumokokker) 

  • Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere.
  • Kan give pneumoni, otitis media, sinuitis, akut opblussen i kronisk bronchitis, meningitis og sepsis.
  • I Danmark er Streptococcus pneumoniae stadig oftest penicillinfølsom, men i udlandet - specielt i Sydeuropa - ses meget ofte penicillinresistens.

Streptococcus pyogenes(gruppe A-streptokokker) 

  • Findes i næse-svælgrummet hos raske bærere.
  • Kan give tonsillitis, otitis media, sinuitis, erysipelas og sepsis.
  • Kan i mere sjældne tilfælde give en særdeles voldsom infektion, nekrotiserende fasciitis/myositis, som ud over antibiotisk behandling kræver kirurgisk intervention.

Treponema pallidum 

  • Spirokæt, som er årsag til syfilis.

Trichomonas vaginalis(en protozo) 

  • Kan findes i vagina.
  • Kan være årsag til udflåd, eventuelt tillige kløe og smerter.

Vibrio cholerae 

  • Findes i udviklingslandene, hvor fækalt forurenet vand giver anledning til smitte.
  • Toksinproducerende isolater især af serotype O1 og O139 har forårsaget større epidemiske udbrud. Ikke toksinproducerende stammer kan give kolera-lignende sygdom.
  • Sygdommen kolera er en diarrésygdom, der er præget af et meget stort væske- og elektrolyttab, som det er vigtigt at erstatte.

Yersinia enterocolitica 

  • Tilhører Enterobacteriaceae og findes hos flere dyr, hvoraf grisen er vigtigst som smittekilde til mennesker.
  • Smitte sker fødemiddelbårent, og bakterien kan formere sig ved køleskabstemperatur.
  • Kan især hos børn give diarré og sepsis, og den kan især hos voksne forårsage en reaktiv artritis. Diarréen er selvlimiterende.

 

Referencer

2711. Jorgensen JH, Pfaller MA, Carroll KC et al. Manual of Clinical Microbiology. ASM Press. 2015; 11th Edition, http://www.asmscience.org/content/book/10.1128/9781555817381 (19. maj 2016)
 
 
 
Gå til toppen af siden...