L
Antineoplastiske og immunmodulerende midler
Antidoter ved cytostatikabehandling
V03AF
Gruppen af cytostatika er mangfoldig og meget heterogen, og der findes ikke nogen overordnede former for antidoter. Til nogle få cytostatika findes præparater, som kan benævnes antidoter. Litteraturen vedrørende antidoter er ofte anekdotisk, og systematiske kliniske studier er sparsomme. For eksempel anvendes methylenblåt til behandling af ifosfamid-induceret neurotoksicitet på baggrund af case reports.
Ekstravasation er en potentielt alvorlig og smertefuld komplikation til kemoterapi. Skulle uheldet ske, er det væsentligt at have kendskab til de behandlingsmuligheder, som relaterer sig til det enkelte cytostatikum, herunder hvilke antidoter, som kan anvendes. ASORS (The German working group for Supportive Care in Cancer) har i 2013 publiceret en "expert opinion" vedrørende diagnose, profylakse og behandling af cytotoksisk ekstravasation på baggrund af en systematisk litteratursøgning og et ekspertpanel (2151). Der kan desuden henvises til nyt review fra 2016 (2953).
Referencer

2151 de Wit M, Ortner P, Lipp HP el al Management of Cytotoxic Extravasation – ASORS Expert Opinion for Diagnosis, Prevention and Treatment Onkologie 2013 36 127-35 2013 http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23486002
2953 Kreidieh FY, Moukadem HA, El Saghir NS Overview, prevention and management of chemotherapy extravasation World J Clin Oncol 2016 7 87-97 https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26862492
