26-03-2010
Der er korrelation mellem ulcussygdom og Helicobacter-infektion, og NSAID er en uafhængig risikofaktor for udvikling af ulcus, idet epidemiologiske data viser, at Helicobacter-infektion fordobler ulcusrisikoen hos NSAID-brugere.
Prævalensen af Helicobacter pylori-infektion er faldende, både i befolkningen og blandt patienter med ulcussygdom. Skønsmæssigt 20% af alle danskere er inficeret med H. pylori. Helicobacterprævalensen blandt patienter med ulcussygdom er 40-60%.
Kontrol af eradikationsbehandlingens effekt (fx ved pusteprøve 4-6 uger efter afsluttet kur) anbefales, særligt hos patienter med kompliceret ulcussygdom.
Ved ulcusrecidiv efter tidligere forsøg på Helicobacter pylori-eradikation er det altid relevant at undersøge for Helicobacter pylori.
Diagnostik
Mulighederne er
- dyrkning fra antrumbiopsi
- mikroskopi af antrumbiopsi
- ureasereaktion på antrumbiopsi
- pusteprøver ("breath tests") efter oral indtagelse af carbamid, mærket med 13C eller 14C
- påvisning af cirkulerende antistoffer mod Helicobacter pylori
- påvisning af Helicobacter pylori-antigen i fæces.
Pusteprøven må anses for den optimale metode. Kommercielle kits foreligger, se diagnostika til påvisning af Helicobacter pylori.
Serologiske metoder er ikke egnet til påvisning af behandlingseffekt, da antistoftiteren er forhøjet flere måneder efter eradikation af infektionen.
Den lave prævalens af Helicobacter-infektion hos yngre øger risikoen for falsk positive test.
Diagnostisk strategi
Patienter med dyspepsi: Helicobacter pylori-diagnostik og efterfølgende behandling af Helicobacter-positive patienter, anses for at være en acceptabel strategi til udredning og behandling af yngre (< 50 år) voksne med vedvarende ikke undersøgt dyspepsi, såfremt
- hovedsymptomet ikke tyder på gastro-øsofageal reflukssygdom (halsbrand, tilbageløb/sure opstød)
- patienten ikke indtager NSAID
- patienten ikke frembyder alarmsymptomer/fund (fx dysfagi, uforklaret vægttab, opkastninger, abdominal udfyldning, anæmi etc.).
Manglende symptomatisk effekt eller symptomrecidiv indicerer ny Helicobacter-test med henblik på eradikationseffekt. Gastroskopi kan erstatte Helicobacter-testen og er oftest indiceret hos patienter > 45 år med nyopstået dyspepsi.
Helicobacter-negative patienter, der ikke indtager NSAID og ikke har alarmsymptomer, har med stor sandsynlighed funktionel dyspepsi. Gastroskopi er ikke indiceret til disse patienter.
Patienter med påvist ulcus: Da forekomsten af Helicobacter pylori-associeret ulcussygdom er faldende, bør Helicobacter-status være undersøgt, inden eradikationsbehandling indledes.
Behandling af Helicobacter pyloriinfektion
Eradikationsbehandling med en kombination af et ulcusmiddel og to antibiotika er nødvendig for at opnå en høj sandsynlighed for eradikation af Helicobacter pylori-infektionen, se tabel 1.
Almindeligvis anbefales 7 dages triplekur med syrepumpehæmmer, clarithromycin og amoxicillin. Ved penicillinallergi benyttes metronidazol i stedet for amoxicillin.
Ranitidinbismuthcitrat er en kompleksforbindelse mellem ranitidin og bismuthcitrat. De ulcushelende egenskaber beror på såvel H2-receptorantagonisten ranitidin som af bismuthcitrat, der stimulerer de lokale regenerative processer. På grund af bismuthindholdet opnås desuden en antibakteriel effekt på Helicobacter pylori. Behandlingen bør ske i kombination med antibiotika. Ranitidinbismuthcitrat er ikke markedsført i Danmark, men kan efter indhentet tilladelse i Lægemiddelstyrelsen rekvireres fra apotek/sygehusapotek.
| Tabel 1: Eradikationsbehandling af Helicobacter pylori-infektion, hvor undersøgelser har vist, at behandlingssucces i form af eradikation af bakterien kan forventes hos > 80% af patienterne. | |||
| Ulcusmiddel | Antibiotikum | Antibiotikum | Behandlingstid |
| Syrepumpehæmmer: Esomeprazol (20 mg x 2) eller Lansoprazol (30 mg x 2) eller Omeprazol (20 mg x 2) eller Pantoprazol (40 mg x 2) eller Rabeprazol (20 mg x 2) |
Amoxicillin (1 g x 2) |
Clarithromycin (500 mg x 2) |
7 dage |
| Syrepumpehæmmer: Esomeprazol (20 mg x 2) eller Lansoprazol (30 mg x 2) eller Omeprazol (20 mg x 2) eller Pantoprazol (40 mg x 2) eller Rabeprazol (20 mg x 2) |
Clarithromycin (500 mg x 2) |
Metronidazol (400-500 mg x 2) |
7 dage |
| Syrepumpehæmmer: Esomeprazol (20 mg x 2) eller Lansoprazol (30 mg x 2) eller Omeprazol (20 mg x 2) eller Pantoprazol (40 mg x 2) eller Rabeprazol (20 mg x 2) |
Amoxicillin (750 mg x 3 eller 1 g x 2) |
Metronidazol (400-500 mg x 2) |
7-14 dage |
| H2-receptorantagonist: Ranitidin (300 mg nocte) |
Amoxicillin (750 mg x 3) |
Metronidazol (500 mg x 3) |
12 dage |
Peter Bytzer (forfatter)
Dansk Gastroenterologisk Selskab, Jane Møller Hansen (referent)
Dansk Selskab for Almen Medicin, Dorte Jarbøl (referent)
 |
|
|||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|
||||||||||||||||||||||||||||
 |
|
|||||||||||||||||||||||||||||
