Fusidin
J01XC
Revideret
23-03-2009
Fusidin er et steroidantibiotikum uden hormonale virkninger.
Virkemåde
Se virkemåde, Antimikrobielle midler.
Virkningsspektrum. Fusidin virker på Staphylococcus aureus, Staphylococcus epidermidis, Corynebacterium diphtheriae, Neisseria meningitidis, Neisseria gonorrhoeae og Clostridium sp. Det virker også på Nocardia sp. og Propionibacterium acnes. Øverste grænse for MIC for mikroorganismer, som kan betegnes som fuldt følsomme, er ca. 2 mikrogram/ml. MIC for de fleste Staphylococcus aureus er 0,02-0,05 mikrogram/ml, for Streptococcus pyogenes mellem 1 og 10 mikrogram/ml.
Resistensforhold. Se følsomhedsbestemmelse og resistens.
Farmakokinetik
Fusidin absorberes næsten fuldstændigt efter oral indgift og fordeler sig relativt hurtigt i organismen. Koncentrationen i de fleste væv er ca. en tredjedel til halvdelen af serumkoncentrationen. Det trænger ind i betændelsesfoci og kumuleres i fedtvæv. Det passerer ikke den normale blod-hjernebarriere og kun i ringe grad den inflammerede. Se endvidere tabel 1 i effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik.
Anvendelsesområde
Anvendes som led i behandling af alvorlige stafylokokinfektioner, fx sepsis, hvor andre stafylokokmidler ikke kan anvendes. Pga. risiko for resistensudvikling bør behandlingen foregå på basis af resistensbestemmelse og i kombination med andre midler som clindamycin, rifampicin eller et makrolid. Har ved oral anvendelse til hudinfektioner vist samme effekt som makrolider.
Lokal anvendelse. Kan anvendes til mindre hudinfektioner, fx impetigo forårsaget af S. aureus, og som øjendråber til bakteriel conjunctivitis.
Pga. risiko for resistensudvikling bør fusidin ikke anvendes lokalt på kronisk inficerede hudområder og sår.
Fusidinsalve indeholder natriumfusidat, som ikke må anvendes i øjnene eller øjenomgivelserne pga. lokalirriterende virkning. Fusidincreme og -gel har ikke denne bivirkning og kan anvendes i øjenomgivelserne. Til behandling af øjne findes fusidinøjendråber, som ikke er lokalirriterende.
Præparater – pris DDD
præparatnavnListen er sorteret efter dispenseringsform og styrke firmanavn indholdsstoffer dispform og styrke pakning DDD pr pakning Pris DDDSorter listen efter pris DDD.
Fucidin® Leo Fusidin filmovertrukne tabl. 250 mg 100 stk. 16,667 68,77
20 stk. (blister) 3,333 75,73
oral susp. 50 mg/ml 90 ml 3,000 69,77
pul.sol.t.konc.t.inf 500 mg 1 htgl. + solvens 0,333 629,13
Fucidine Parallelimport Fusidin filmovertrukne tabl. 250 mg 48 stk. (blister) 8,000 67,84
96 stk. (blister) 16,000 66,54
Forfattere/referenter
Niels Frimodt-Møller (forfatter)
Bente Gahrn-Hansen (forfatter)
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Jens K. Møller (referent)
Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Svend Stenvang Pedersen (referent)

 

 

Infektionssygdomme, systemiske midler
Antibakterielle midler til systemisk brug
Antibiotika til systemisk brug
Virkemåde
Effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik
Følsomhedsbestemmelse og resistens
Kombinationsbehandling
Behandlingsvarighed
Profylakse
Bivirkninger
Antimikrobielle midler til lokal brug
β-lactamantibiotika
Penicilliner
Benzylpenicillin og phenoxymethylpenicillin
Penicillinasestabile penicilliner med virkning over for penicillinasedannende stafylokokker
Penicilliner med virkning også på gramnegative stave
Penicilliner kombineret med β-lactamasehæmmere
Cefalosporiner
Monobactamer
Carbapenemer
Sulfonamider og trimethoprim
Sulfonamider
Trimethoprim
Kombinationspræparater
Makrolider
Clindamycin
Tetracycliner og tigecyclin
Aminoglykosider
Aminoglykosider til systemisk brug
Aminoglykosider ved knogle- og ledinfektioner
Antibiotika til inhalation
Fluorquinoloner
Nitrofurantoin
Urinvejsdesinficerende midler
Methenamin
Vancomycin
Teicoplanin
Fusidin
Metronidazol
Oxazolidinoner
Daptomycin
Rifamyciner