26-03-2010Ved dyspepsi forstås smerte eller ubehag centreret i epigastriet, og som skønnes at have sin oprindelse i den øvre del af mave-tarmkanalen. Funktionel dyspepsi eller non-ulcus-dyspepsi betegner en tilstand med dyspepsi uden endoskopiske forandringer i ventrikel eller duodenum. Op til 70% af patienter, der henvender sig i almen praksis med dyspepsi, har normal endoskopi og dermed funktionel dyspepsi. Placebokontrollerede undersøgelser har ikke givet evidens for, at motilitetsstimulerende midler er effektive. Den symptomlindrende effekt af syrepumpehæmmere og H2-receptorantagonister er ligeværdige. Effekten er beskeden og synes begrænset til personer med samtidige gener fra gastro-øsofageal reflukssygdom. Non-farmakologisk behandling bør altid overvejes. Flere store, veldesignede kontrollerede undersøgelser har ikke kunnet bekræfte, at eradikationsbehandling af en evt. Helicobacter pylori-infektion hos patienter med funktionel dyspepsi har symptomlindrende effekt (990). 990. Moayyedi P, Soo S, Deeks J et al. Pharmacological interventions for non-ulcer dyspepsia. Cochrane Database Syst Rev. 2006; (4): CD001960. Peter Bytzer (forfatter) Dansk Gastroenterologisk Selskab, Jane Møller Hansen (referent) Dansk Selskab for Almen Medicin, Dorte Jarbøl (referent)
|
 |
 |
 |
 
  |
Funktionel dyspepsi |
  |
Midler mod syrerelaterede sygdomme |
   |
Andre midler mod ulcussygdom og gastro-øsofageal reflukssygdom |
 |
 |
 |
 |
|