J01DB
18-12-2009
Cefalosporiner har samme virkemåde som penicilliner, idet de hæmmer bakteriernes cellevægssyntese. Se virkemåde, Antimikrobielle midler.
Virkningsspektrum.
Der er tre faktorer, som har indflydelse på cefalosporinernes virkningsspektrum og aktivitet:
- deres evne til at binde sig til de cellevægsopbyggende enzymer (sædvanligvis kaldet penicillinbindende eller β-lactambindende proteiner (PBP)). Aktiviteten er proportional med denne evne
- deres evne til at trænge igennem de gramnegative bakteriers ydre cellevæg ind i det periplasmatiske rum, hvor PBP findes
- deres resistens over for β-lactamaser.
Generelt har de ældste cefalosporiner (fx cefalexin) bedst effekt på grampositive bakterier, mens de senere cefalosporiner (fx cefotaxim og ceftriaxon) har et bredt spektrum, men bedst effekt på gramnegative bakterier. Mange steder vælges cefuroxim som "standard"-cefalosporin, fordi det har effekt på både grampositive og gramnegative bakterier.
Resistensforhold. Se følsomhedsbestemmelse og resistens.
Cefalosporinresistens har hidtil været forholdsvis sjælden i Danmark. I Danmark er der dog i de sidste 3-4 år set en stigning i forekomsten af specielt E. coli og K. pneumoniae med ESBL (extended spectrum β-lactamaser), der er resistente over for de fleste cefalosporiner, og ikke sjældent også over for ciprofloxacin og gentamicin, men følsomme for carbapenemer. Hyppigheden i 2007 var 4-6% for de nævnte bakterier. Samme stigende tendens er set i de andre skandinaviske lande, og højere hyppigheder er også rapporteret fra de fleste europæiske lande. Et stort forbrug af bredspektrede cefalosporiner er økologisk belastende. Brug af både cefuroxim og de såkaldte 3. generations-cefalosporiner (cefotaxim, ceftazidim og ceftriaxon) er de bedst kendte risikofaktorer for selektion af ESBL. PBP-ændringer vil også ændre affiniteten for cefalosporiner, som derfor ikke kan anvendes. Det gælder fx meticillinresistente S. aureus (MRSA), der også er resistente over for alle cefalosporiner. Enterococcus faecalis og Listeria monocytogenes er resistente over for cefalosporiner.
Cefalosporiner absorberes generelt dårligt fra mave-tarmkanalen med undtagelse af cefalexin, som har en biotilgængelighed på ca. 80%. Se tabel 1 i effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik
og omtalen under de enkelte præparater.
Cefalosporiner og penicilliner har stort set samme indikationsområde. Se penicilliner.
Som nævnt ovenfor bør forbruget af cefalosporiner begrænses mest muligt. Ved penicillinallergi eller mistanke om penicillinallergi kan der ofte anvendes et cefalosporin, da der kun sjældent forekommer krydsallergi. Må dog ikke anvendes, hvis patienten har udvist type 1-allergi efter indgift af et penicillin. Man må samtidig være opmærksom på, at penicillinallergikere lettere sensibiliseres over for cefalosporiner end andre patienter. Cefalosporiner er mere virksomme end penicilliner over for en række gramnegative stave, og det gælder fx Klebsiella sp. Derfor kan de med fordel anvendes ved behandling af infektioner med disse bakterier, når resistensbestemmelsen indicerer det. Enterococcus faecalis og Listeria monocytogenes er resistente over for cefalosporiner, men til gengæld følsomme over for penicillin. Over for penicillinaseproducerende stafylokokker har cefalosporinerne samme virkning som de penicillinaseresistente penicilliner. Til dette formål er cefuroxim bedst egnet. Cefuroxim er pr. vægt mindre aktivt end dicloxacillin, men på grund af dicloxacillins høje proteinbinding bliver den farmakologiske aktivitet nogenlunde ligeværdig. Cefuroxim trænger bedre over blod-hjernebarrieren end dicloxacillin, og det foretrækkes derfor til behandling af stafylokokmeningitis (dosis 3 g x 3). Det eneste anvendelige cefalosprin til behandling af Pseudomonas aeruginosa-infektioner er ceftazidim, som bør anvendes i kombination med et andet antibiotikum (fx aminoglykosid eller ciprofloxacin).
Cefotaxim, ceftazidim, ceftriaxon og cefuroxim passerer blod-hjernebarrieren ved inflammerede meninges, hvorved der kan opnås koncentrationer på 12,5-25% af plasmakoncentrationen i spinalvæsken. Til behandling af meningitis forårsaget af gramnegative bakterier foretrækkes ceftriaxon eller cefotaxim (452). Ingen af cefalosporinerne har effekt ved listeriameningitis.
Oralt cefuroxim kan anvendes som et alternativ til et quinolon ved urinvejsinfektion hos patienter, hvor et penicillinpræparat, sulfamethizol eller trimethoprim ikke kan anvendes, men på grund af relativt dårlig biotilgængelighed har det ellers kun begrænset indikation.
Som gruppe formodes cefalosporiner ikke at være forbundet med en øget risiko for uønsket fosterpåvirkning, men den specifikke datamængde varierer meget. Cefalexin kan anvendes, og for cefuroxim er der ret mange data. Hvis et andet specifikt cefalosporin er indiceret i forhold til en infektions alvorlighed og resistensmønster, bør behandlingen gennemføres uagtet datamængden.
Kan anvendes.
Cefalosporinerne er vidtgående ugiftige, men alle cefalosporiner kan give anledning til nyrebeskadigelse med akut tubulær nekrose. Cefotaxim, ceftazidim, ceftriaxon og cefuroxim er de mindst nefrotoksiske. Allergiske reaktioner i form af hududslæt eller urticaria forekommer hos 2-3%, anafylaktisk reaktion ses sjældent. Ved store doser udvikler en del patienter en positiv direkte Coombs' test på grund af uspecifik binding af cefalosporin-globulinkomplekser til erytrocytterne. Denne binding forårsager kun sjældent hæmolyse. Cefotaxim virker kraftigt lokalirriterende og bør kun undtagelsesvis injiceres intramuskulært. De fleste injicerbare cefalosporiner giver let tromboflebitis. Cefalosporiner til oral brug kan give lette dyspeptiske symptomer. På grund af cefalosporinernes resistens over for de hyppigst forekommende β-lactamaser fra tarmbakterier giver de anledning til ændringer i tarmfloraen. Pseudomembranøs enterocolitis kan ses som følge af disse ændringer i tarmfloraen. På grund af den høje proteinbinding kan ceftriaxon displacere bilirubin fra albuminbindingen, og derfor anvendes stoffet normalt ikke til nyfødte, især præmature. Ceftriaxon kan især hos præmature give udfældninger i galden med dannelse af "sludge", som kan ligne cholecystitis.
287. Czeizel AE, Rockenbauer M, Sørensen HT et al. Use of cephalosporins during pregnancy and in the presence of congenital abnormalities: a population-based, case-control study.
Am J Obstet Gynecol. 2001; 184(6): 1289-96.
452. Gilbert DN, Moellering jr RC, Eliopoulos GM, Sande MA, eds. The Sanford Guide to Antimicrobial Therapy.
Antimicrobial Therapy, Inc. 2006; 34.
præparatnavn |
firmanavn | indholdsstoffer | dispform og styrke | pakning | DDD pr pakning | Pris DDD |
| Cefotaxim "ACS" | Stragen Nordic | Cefotaxim | pulver til inj.væ., opl. 0,5 g | 10 x 0,5 g | 1,250 | 731,48 |
| pulver til inj.væ., opl. 1 g | 10 x 1 g | 2,500 | 192,46 | |||
| pulver til inj.væ., opl. 2 g | 10 x 2 g | 5,000 | 158,51 | |||
| Cefotaxim "Sandoz" | Sandoz | Cefotaxim | pulv.til inj.og inf.,opl. 1 g | 10 htgl. | 2,500 | 138,32 |
| pulv.til inj.og inf.,opl. 2 g | 10 htgl. | 5,000 | 131,43 | |||
| pulver til inj.væ., opl. 0,5 g | 10 htgl. | 1,250 | 623,20 | |||
| Cefotaxim "Stragen" | Stragen Nordic | Cefotaxim | pulv.til inj.og inf.,opl. 1 g | 10 x 1 g | 2,500 | 192,46 |
| pulv.til inj.og inf.,opl. 2 g | 10 x 2 g | 5,000 | 158,51 | |||
| pulver til inj.væ., opl. 0,5 g | 10 x 0,5 g | 1,250 | 731,48 | |||
| Ceftazidim "Fresenius Kabi" | Fresenius Kabi | Ceftazidim | pulv.til inj.og inf.,opl. 2000 mg | 10 htgl. x 2000 mg | 5,000 | 70,60 |
| pulver til inj.væ., opl. 500 mg | 10 htgl. x 500 mg | 1,250 | 105,40 | |||
| pulver til inj.væ., opl. 1000 mg | 10 htgl. x 1000 mg | 2,500 | 77,98 | |||
| Ceftazidim "Sandoz" | Sandoz | Ceftazidim | pulver til inj.væ., opl. 1 g | 10 x 20 ml | 2,500 | 363,62 |
| pulver til inj.væ., opl. 2 g | 10 x 50 ml | 5,000 | 344,53 | |||
| Ceftriaxon "ACS Dobfar Generics" | ACS Dobfar Generics | Ceftriaxon | pulv. til inf.væ., opl. 2 g | 5 x 2 g | 5,000 | 139,55 |
| pulver til inj.væ., opl. 1 g | 5 x 1 g | 2,500 | 116,66 | |||
| Cefuroxim "Stragen" | Stragen Nordic | Cefuroxim | pulver til inj.væ., opl. 250 mg | 10 x 250 mg | 0,833 | 337,09 |
| pulver til inj.væ., opl. 750 mg | 10 x 750 mg | 2,500 | 214,12 | |||
| pulver til inj.væ., opl. 1500 mg | 10 x 1,5 g | 5,000 | 131,16 | |||
| Cefuroxim "Villerton" | FarmaPlus | Cefuroxim | pulv.t.inj.opl./susp. 250 mg | 10 htgl | 0,833 | 333,85 |
| pulv.t.inj.opl./susp. 750 mg | 10 htgl. | 2,500 | 197,88 | |||
| pulv.til inj.og inf.,opl. 1500 mg | 10 htgl. | 5,000 | 128,72 | |||
| Fortum® | GlaxoSmithKline Pharma | Ceftazidim | pulver til inj.væ., opl. 1 g | 5 htgl. a 1 g | 1,250 | 529,12 |
| pulver til inj.væ., opl. 2 g | 5 htgl. a 2 g | 2,500 | 475,20 | |||
| pulver til inj.væ., opl. 500 mg | 5 x 500 mg | 0,625 | 860,56 | |||
| Keflex® | NordMedica | Cefalexin | tabl. 500 mg | 100 stk. (blister) | 25,000 | 27,64 |
| 20 stk. (blister) | 5,000 | 30,98 | ||||
| 40 stk. (blister) | 10,000 | 28,90 | ||||
| Rocephalin® | Roche | Ceftriaxon | konc.+solv.inj.opl. 1 g | 5 htgl. | 2,500 | 385,90 |
| konc.til inf.væ., opl. 2 g | 5 htgl. | 5,000 | 340,77 | |||
| Solvetan® | Parallelimport | Ceftazidim | pulver til inj.væ., opl. 2 g | 5 htgl. a 2 g | 2,500 | 477,60 |
| Zinacef® | GlaxoSmithKline Pharma | Cefuroxim | pulv. til inf.væ., opl. 1,5 g | 5 x 1,5 g monovial | 2,500 | 146,52 |
| pulv. til inf.væ., opl. 750 mg | 5 x 750 mg monovial | 1,250 | 159,20 | |||
| pulver til inj.væ., opl. 1,5 g | 5 x 1,5 g | 2,500 | 146,52 | |||
| pulver til inj.væ., opl. 250 mg | 5 x 250 mg | 0,417 | 366,07 | |||
| pulver til inj.væ., opl. 750 mg | 5 x 750 mg | 1,250 | 159,20 | |||
| Zinnat® | GlaxoSmithKline Pharma | Cefuroxim | filmovertrukne tabl. 125 mg | 14 stk. | 3,500 | 44,19 |
| filmovertrukne tabl. 250 mg | 14 stk. | 7,000 | 37,47 | |||
| 50 stk. | 25,000 | 32,63 | ||||
| filmovertrukne tabl. 500 mg | 14 stk. | 14,000 | 27,77 | |||
| granulat til oral susp. 25 mg/ml | 100 ml | 5,000 | 46,65 |
Niels Frimodt-Møller (forfatter)
Bente Gahrn-Hansen (forfatter)
Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Jens K. Møller (referent)
Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Svend Stenvang Pedersen (referent)
