|
|
|
J01DH 08-03-2010 Se virkemåde. Virkningsspektrum. Carbapenemerne har et meget bredt spektrum omfattende næsten alle grampositive og gramnegative bakterier, aerobe såvel som anaerobe. Der er nogen forskel på spektret for doripenem, ertapenem og meropenem, og der bør derfor foretages individuel resistensbestemmelse. MIC for en del stammer af Pseudomonas aeruginosa og enkelte andre gramnegative stave er 4-16 mikrogram/ml. I de tilfælde tilrådes brug af carbapenem i kombination med et aminoglykosid eller ciprofloxacin. Resistensforhold. Se følsomhedsbestemmelse og resistens. Stenotrophomonas maltophilia producerer en inducerbar β-lactamase, der også kan spalte carbapenemer. Den er derfor resistent. Denne bakterie forekommer med stigende hyppighed på intensivafdelinger med et højt forbrug af carbapenemer. Andre carbapenemresistente bakterier er meticillinresistente stammer af Staphylococcus aureus og Staphylococcus epidermidis. Penicillinresistente pneumokokker har nedsat følsomhed for carbapenemer. Der er imidlertid set resistensudvikling som følge af nedsat permeabilitet gennem bakteriernes cellevæg. En sådan resistens vil formentlig omfatte alle β-lactamer. Carbapenemer er kraftige induktorer af β-lactamaser, som sædvanligvis ikke medfører inaktivering af carbapenem (der er dog fx fra Grækenland påvist β-lactamaser, som også nedbryder carbapenemer), men som medfører resistens over for andre β-lactamantibiotika. Pga. induktion af resistens og selektion af resistente bakterier bør anvendelsen af carbapenemer begrænses til patienter med alvorlige infektioner, hvor det skønnes, at andre antibiotikavalg ikke er ligeværdige. Carbapenemerne ligner i farmakokinetisk henseende de øvrige β-lactamantibiotika. De udskilles i aktiv form i urinen. Se endvidere tabel 1 i effekt i relation til farmakokinetik og farmakodynamik (PK/PD) samt præparatbeskrivelserne. Carbapenemer bør kun bruges til patienter med alvorlige infektioner. De er kun indiceret til behandling af infektioner forårsaget af bakterier, som er resistente over for de andre β-lactamantibiotika, eller hvor disse ikke kan anvendes. Det er meget vigtigt, at carbapenemer ikke misbruges til behandling af infektioner, der er forårsaget af mikroorganismer, som er følsomme over for mindre bredspektrede midler. Det skyldes, at carbapenemer pga. deres brede spektrum selekterer resistente bakterier samt gærsvampe, som er betydeligt vanskeligere at behandle end infektioner med andre mikroorganismer. Der er kun begrænset erfaring med behandling af meningitis eller intracerebrale infektioner. For ertapenem er der ingen erfaring med behandling af CNS-infektion og kun beskeden erfaring med behandling af svære infektioner som fx septisk shock. Doripenem er kun indiceret til alvorlige tilfælde af nosokomiel pneumoni, komplicerede intraabdominale infektioner og komplicerede urinvejsinfektioner. Der er langt størst erfaring med meropenem, og det anbefales derfor som førstevalg i situationer, hvor et carbapenem er indiceret.
Niels Frimodt-Møller (forfatter) Bente Gahrn-Hansen (forfatter) Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Jens K. Møller (referent) Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Svend Stenvang Pedersen (referent)
|
|