|
|
|
C01A 01-02-2010 Digoxin virker hovedsageligt ved at øge den centrale og perifere vagustonus. Det medfører
Atrieflimren. Anvendes til kontrol af ventrikelfrekvensen hos patienter med persisterende/permanent atrieflimren. Da virkningen er medieret via påvirkning af vagus tonus, er den frekvensregulerende effekt ofte kun til stede i hvile. Digoxin bør derfor ofte kombineres med enten en β-blokker eller verapamil for at opnå frekvensregulering både i hvile og ved anstrengelse. Digoxin har ingen forebyggende effekt ved paroksystisk atrieflimren, og digoxin kan ikke anvendes til konvertering af persisterende atrieflimren. Hjerteinsufficiens. Digoxin anvendes til patienter med atrieflimren og symptomatisk hjerteinsufficiens. Sædvanligvis vil en kombination af digoxin og β-blokkere være bedre end behandling med digoxin alene. Hos patienter i behandling med ACE-hæmmere, β-blokker og diuretika pga. hjerteinsufficiens og systolisk dysfunktion af venstre ventrikel, kan supplement med en lille dosis digoxin (fx 62,5-125 mikrogram dagligt) bedre symptomerne og reducere risikoen for hospitalisering (825). 590. The Digitalis Investigation Group. The effect of digoxin on mortality and morbidity in patients with heart failure. N Engl J Med. 1997; 336(8): 525-33. 825. Swedberg K, Cleland J, Dargie H et al. Guidelines for the diagnosis and treatment of chronic heart failure: executive summary: The Task Force for the Diagnosis and Treatment of Chronic Heart Failure of the European Society of Cardiology. Eur Heart J. 2005; 26(11): 1115-40.
Kenneth Egstrup (forfatter) Dansk Selskab for Almen Medicin, Bo Christensen (referent) Dansk Cardiologisk Selskab, Christian Hassager (referent)
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||