09-03-2009
Reperfusion
Akut reperfusionsbehandling bør indledes hos patienter med følgende symptomer og parakliniske fund.
- Kliniske symptomer tydende på akut myokardieinfarkt (akut indsættende brystsmerter, evt. nyudviklet hjertesvigt, evt. kardiogent shock).
- Symptomvarighed mindre end 12 timer.
- Ekg-forandringer i form af ST-elevation mere end 0,1 mV i én eller flere ekstremitetsafledninger eller mere end 0,2 mV i én eller flere præcordiale afledninger, eller nyudviklet venstresidig grenblok.
Behandlingsprincippet består i akut reperfusion igennem åbning af koronarkarret ved primær perkutan koronar intervention (PCI) eller fibrinolyse.
Primær PCI medfører en højere reperfusionsrate og bedre prognose end fibrinolyse og er derfor den foretrukne behandling.
Der gives altid adjuverende antitrombotisk behandling for at hæmme den trombotiske proces samt antiiskæmisk behandling for at nedsætte myokardiets iltbehov.
Efterbehandling er acetylsalicylsyre 75 mg dagligt livslangt, og clopidogrel 75 mg dagligt i 9-12 måneder.
Primær PCI
Ved primær PCI udføres akut ballonudvidende behandling som regel med stentanlæggelse. Behandlingen gennemføres under samtidig trombocythæmning og heparinbehandling.
Der er ingen absolutte kontraindikationer mod primær PCI. Hos patienter i AK-behandling gennemføres proceduren med sædvanlig forbehandling med acetylsalicylsyre, clopidogrel og ufraktioneret heparin, men med forsigtighed med hensyn til glykoprotein (GP)-antagonist på grund af øget blødningsrisiko.
Fibrinolyse
Reperfusionsbehandling med fibrinolyse hos patienter med STEMI medfører en markant reduktion af mortalitet.
Behandlingseffekten er størst inden for 1 time efter symptomdebut, men kan påvises i op til 12 timer herefter. Ved fibrinolysebehandling mere end 12 timer efter symptomdebut kan der ikke påvises sikker mortalitetsreduktion.
Ved manglede effekt af fibrinolyse eller reokklusion efter vellykket fibrinolyse bør man overveje PCI.
Antikoagulationsbehandling udgør ikke nogen kontraindikation mod fibrinolyse, men øger blødningsrisiko.
Alteplase, reteplase eller tenecteplase synes ligeværdige med hensyn til fibrinolytisk effekt og bivirkninger, men har forskellig halveringstid.
Knud Erik Pedersen (forfatter)
Dansk Cardiologisk Selskab, Christian Hassager (referent)
|
 |
|
|
 |
Hjerteterapi |
 |
Adjuverende antitrombotisk behandling ved non-STEMI |
|
|
 |
|
|