|
|
|
N05BA 08-02-2010 Benzodiazepinerne har alle næsten identiske terapeutiske virkninger og bivirkninger. Benzodiazepinerne binder sig med stor affinitet til specifikke receptorer i hjernen, de såkaldte GABA-A receptorer som er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. GABA-A-receptorkomplekset formidler effekten af en lang række medikamenter, der anvendes i behandlingen af angst, søvnløshed og kramper. GABA, der er den primære transmitter i dette receptorkompleks, åbner chloridkanalen og fremkalder den neuronale hæmning, der ligger bag den terapeutiske effekt. Benzodiazepiner har ingen selvstændig effekt, men forstærker virkningen af GABA. Barbiturater og formentlig alkohol virker direkte i chloridkanalen. Disse præparater har således en udtalt synergistisk virkning.
Benzodiazepinerne er fedtopløselige og absorberes derfor næsten fuldstændigt fra mave-tarmkanalen, ligesom de let passerer blod-hjernebarrieren. I tabel 1 er angivet benzodiazepinernes Tmax, der kan betragtes som et udtryk for absorptionshastighed. De hurtigt absorberede benzodiazepiner har en hurtigt indsættende hypnotisk og anxiolytisk effekt, men det indebærer også størst risiko for misbrug, idet de hos prædisponerede individer kan fremkalde det såkaldte "sus", en følelse af eufori. Efter absorptionsfasen fordeles stofferne i kroppens forskellige væv og organer. For en del benzodiazepiner (fx diazepam og nitrazepam) resulterer denne fordeling i et mærkbart plasmakoncentrationsfald af 2-4 timers varighed. Dette bratte koncentrationsfald kan være hensigtsmæssigt, når benzodiazepiner anvendes som hypnotika. Den høje koncentration under distributionen er velegnet til at fremkalde søvn, mens den lavere koncentration under eliminationsfasen evt. kan udnyttes til at dæmpe angst den efterfølgende dag. Af tabel 1 fremgår, hvilke benzodiazepiner der har en betydende distributionsfase. Benzodiazepinerne nedbrydes via leverens enzymer til aktive og inaktive metabolitter. De aktive metabolitter er undertiden mere aktive og har mere langvarig virkning end modersubstansen. Det gælder diazepam og - i mindre grad - chlordiazepoxid samt de øvrige benzodiazepiner, som nedbrydes via N-desmethyldiazepam, der har en plasmahalveringstid i eliminationsfasen på 2-4 døgn. For at kunne udskilles, må benzodiazepinmolekylet have inkorporeret en hydroxylgruppe, som derefter glucuronideres. Det dannede glucuronid er vandopløseligt og kan derfor hurtigt udskilles gennem nyrerne. Hydroxyleringen er en langsom proces, mens glucuroneringen går hurtigt. Det er årsagen til, at tre benzodiazepiner (lorazepam, lormetazepam og oxazepam, se tabellen), der alle selv indeholder en hydroxylgruppe, har relativt korte plasmahalveringstider og ingen metabolitter. Dette er også grunden til, at disse tre hydroxylerede benzodiazepiner ikke har en væsentlig længere plasmahalveringstid hos ældre og hos patienter med leversygdom. For andre benzodiazepiner øges plasmahalveringstiden med op til en faktor 4 med alderen. I psykiatrien anvendes benzodiazepiner på følgende indikationer:
I somatikken anvendes benzodiazepiner på følgende indikationer:
Det er vigtigt at anvende så lille en dosis som muligt, ofte begyndende med den svageste tabletstyrke af det pågældende præparat, givet én gang dgl. ved behov. Efter et par uger kan dosis om nødvendigt fordobles. Man tilstræber en behandlingsperiode på maksimalt 4 uger. Herefter skal tilstanden vurderes på ny, og vurderingen skal fremgå af journalen. Ved svære angststande, fx invaliderende panikangst, kan en kontinuerlig behandling - eventuelt i relativt høje doser - være nødvendig, men altid under nøje kontrol, og behandling skal ske hos psykiatrisk speciallæge. Psykiatriske tilstande, der behandles med benzodiazepiner, og hvor behandlingen er påbegyndt i psykiatrisk regi, skal fortsætte som specialistbehandling og ikke overgå til fortsat behandling i almen praksis. Har en behandling stået på i flere måneder, bør seponering kun finde sted efter langsom aftrapning, fx i form af en gradvis reduktion svarende til den laveste tabletstyrke hver eller hver anden uge. Aftrapning af benzodiazepiner (1084) Aftrapning kan ske over få dage, dersom behandlingen kun har varet 4-6 uger. Er der udviklet fysisk afhængighed, skal der ske gradvis nedtrapning af dosis efter følgende principper:
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler (1463). Den foreskriver bl.a., at der udarbejdes behandlingsplan inden behandling påbegyndes og der er vilkår for udstedelse/fornyelse/generhvervelse af kørekort. Ordination bør kun ske ved personlig konsultation. Institut for Rationel Farmakoterapi har udarbejdet materiale til aftrapning af personer med afhængighed benzodiazepiner (se www.irf.dk). Plasmahalveringstiderne har praktisk klinisk relevans. Ønsker man en kortvarig anxiolytisk eller hypnotisk virkning, er det mest hensigtsmæssigt at benytte et præparat med en relativt kort plasmahalveringstid, fx et af de tre hydroxylerede benzodiazepiner. Er der derimod tale om en længerevarende behandling af en kronisk svær angst, er et præparat med lang halveringstid, fx diazepam et bedre valg (se øverst i tabellen). Plasmahalveringstiden kan også anvendes til beregning af tidspunktet for indtrådt ligevægt (steady state). Dette tidsrum er ca. 5 gange halveringstiden. For mange benzodiazepiner betyder det, at ligevægt først opnås efter 1-2 uger, hos ældre efter 1-2 måneder, når de langsomt eliminerbare benzodiazepiner anvendes. Det indebærer, at man i løbet af denne periode får kumuleret det pågældende stof i organismen med heraf følgende risiko for bivirkninger. Det gælder også, selv om stoffet kun anvendes som sovemiddel. I disse situationer er det derfor enklere og mest hensigtsmæssigt at anvende et stof med relativt kort halveringstid, fx et af de tre hydroxylerede benzodiazepiner. Benzodiazepiner indebærer muligvis en let forøget risiko for misdannelser. En metaanalyse vedr. brug af benzodiazepiner i 1. trimester inkluderede de 23 bedste studier. For kohortestudier sås ingen forøget risiko, mens der for case-kontrolstudier sås en let øget risiko for større misdannelser (odds ratio 3,01 (95% konfidensinterval 1,32-6,84)) og gane-spalte (odds ratio 1,79 (95% konfidensinterval 1,13-2,82)). Den let øgede risiko er tidligere fundet i en anden metaanalyse. Ved brug i 3. trimester kan nogle børn enten udvise "Floppy Child Syndrom" (tremor, irritabilitet, sutteproblemer) eller have abstinenssymptomer (fx tremor, hypertonicitet, sutteproblemer, kramper). Enkeltdoseringer af diazepam op til 30 mg kort før fødslen har ikke vist negativ effekt vurderet ved Apgar score. Clonazepam kan anvendes ved epilepsi. Derudover bør benzodiazepiner kun anvendes på speciel indikation (fx akutte kramper, status epilepticus), da de ved øvrige indikationer (se disse) ofte kan erstattes af fluoxetin eller tricykliske antidepressiva, der kan anvendes til gravide. Diazepam, oxazepam, alprazolam og chlordiazepoxid kan anvendes. Kortvarig lavdosisbehandling er næppe af betydning. I alle tilfælde skal barnet observeres efter fødslen. Oxazepam, lorazepam og alprazolam kan anvendes, da den relative vægtjusterede dosis er begrænset og bivirkninger kun sjældent beskrevet. Diazepam bør undgås. Benzodiazepiner bør ikke anvendes til personer med tidligere alkohol- og medicinmisbrug eller svære personlighedsforstyrrelser. Benzodiazepiner kan dog anvendes i den kortvarige alkoholabstinensbehandling samt ved behandling af delirøse abstinenstilstande. Dosering skal gives i refrakte doser med hyppig monitorering af effekten. Se endvidere behandling af alkoholabstinenser. Mange ældre påvirkes kraftigt af benzodiazepiner, hvorfor dosering må ske med forsigtighed. Kørsel under påvirkning af benzodiazepiner eller benzodiazepinlignende midler er strafbart i lighed med spritkørsel. Ved igangsættelse af behandling og markant dosisøgning anbefales kørselspause - normalt anbefales 4 ugers pause, men længden skal altid bero på en konkret vurdering. Generelt kørselsforbud anbefales ved fast behandling med benzodiazepiner med lang halveringstid (> 10 timer). Skønnes det, at en patient ikke vil overholde et kørselsforbud, skal dette meldes til embedslægen. Benzodiazepiner frembyder en række ulemper, der komplicerer behandlingen og kan reducere det terapeutiske udbytte. Initialt kan der forekomme døsighed, træthed, motorisk træghed og svimmelhed. Bivirkninger, der dog aftager og evt. svinder ved daglig anvendelse (tolerans, se senere). Ved langtidsbehandling er de hyppigste bivirkninger nedsat initiativ, apati, hurtig udtrætning og evt. depression. Ved høje doser kan der ses muskelsvaghed, svigtende muskelkoordination og evt. ataksi. Specielle søvnrelaterede bivirkninger omtales under søvnløshed. Benzodiazepiner svækker opmærksomhed, hukommelse og indlæring. Der kan ses anterograd amnesi (hukommelsessvigt for begivenheder efter indtagelse af medicinen). Amnesi er særligt udtalt ved anvendelse af korttidsvirkende benzodiazepiner (fx triazolam) og ved intravenøs indgift (midazolam). Benzodiazepinernes effekt på kognitive funktioner er i høj grad dosisrelateret: Små doser kan ved at mildne angst og uro forbedre præstationen, mens højere doser via den kognitive hæmning svækker den intellektuelle formåen, alt afhængig af den individuelle følsomhed. Ved høje doser kan der ses desorientering og konfusion, specielt hos ældre. Ved kørekortfornyelse hos patineter i behandling med benzodiazepiner anbefales lægen, at udføre test for de kognitive funktioner, uanset patientens alder. Er patientens kognitive funktioner påvirket, kan kørekortfornyelse ikke anbefales. Paradokse psykiske reaktioner bestående af agitation, aggression og impulsive handlinger kan optræde i enkelte tilfælde, især i kombination med alkohol. Sjældne bivirkninger omfatter hypotension, øget appetit og vægt, nedsat libido, kvalme, hovedpine og allergiske reaktioner. Bivirkninger som sedation, svigtende koncentrationsevne og forlænget reaktionsevne øger risikoen for ulykker, ligesom disse og andre bivirkninger kan mindske patienters evne til at løse arbejdsmæssige og hjemlige problemer, som måtte have bidraget til udvikling af de psykiske symptomer. Kontinuerlig behandling med benzodiazepiner fører til udvikling af tolerans, dvs. en aftagende effekt af samme dosis. Dette gælder især sedation, svimmelhed og reaktionsevne, i mindre grad anxiolytisk effekt og amnesi. Tolerans kan føre til behov for at indtage større doser og dermed til misbrug og til psykisk og fysisk afhængighed hos prædisponerede personer, se afsnittet om medicinmisbrug. Fysisk afhængighed kan opstå efter få ugers til måneders behandling med terapeutiske doser og viser sig ved abstinenssymptomer ved seponering. I lettere tilfælde er der abstinenssymptomer som søvnløshed, rastløshed, rysten, hovedpine, appetitløshed og overfølsomhed for lyd, lys, lugt og berøring. I svære tilfælde ses hypotension, temperaturstigning, konfusion, psykose og/eller kramper. Undertiden kan det være vanskeligt at adskille abstinenssymptomer og primære angstsymptomer. Abstinenssymptomerne optræder imidlertid ofte lidt før recidivsymptomer, almindeligvis fra 2. til 14. seponeringsdag, hvorefter de svinder, mens de primære angstsymptomer sætter mere langsomt og varigt ind. Den nævnte sansemæssige overfølsomhed og en influenzalignende fornemmelse er endvidere karakteristisk for abstinenstilstanden. Abstinenssymptomer er udtryk for fysisk afhængighed og er ikke nødvendigvis tegn på misbrug. Ved misbrug af benzodiazepiner indtages de typisk i betydelig højere daglig dosering end normalt for at opnå ruseffekt. De indgår ofte i blandingsmisbrug. Ved for hurtig intravenøs indgift af benzodiazepiner og ved anvendelse af store doser oralt kan der ses respirationsdepression. Benzodiazepiner skal derfor anvendes med stor forsigtighed til patienter med kroniske lungesygdomme, fx astma og kronisk bronchitis. Symptomer ved forgiftning er bevidsthedssvækkelse stigende til koma. Bevidsthedstab forekommer efter indtagelse af ca. 10 gange terapeutisk døgndosis (fx 100 mg eller mere for diazepam). Denne tilstand er ofte ret kortvarig og sjældent ledsaget af alvorligere komplikationer. I meget sjældne tilfælde er dødsfald efter oral indtagelse af stor overdosis af benzodiazepinderivater alene (fx 100 tabletter) forekommet. Risikoen for letalt forløb af forgiftningen afhænger antagelig i højere grad af den forgiftedes tilstand i øvrigt end af størrelsen af den indtagne overdosis, og således indtræffer nogle (af de sjældent forekommende) dødsfald, efter at den maksimale CNS-hæmning er overstået. Der er udviklet antagonister, der kan blokere for agonistvirkningen, men som derudover ikke har selvstændig virkning. Flumazenil er den eneste benzodiazepin-antagonist. Den anvendes især til at afbryde benzodiazepin-anæstesi og -forgiftning, særlig hvis der er respirationsbesvær. Man bør være særlig varsom ved anvendelse af flumazenil til patienter, som udover benzodiazepiner har indtaget medikamenter, der kan inducere kramper. Behandling: Flumazenil er specifik antidot. Indlæggelse ved mere udtalt bevidsthedssvækkelse. Se endvidere flumazenil. Den sederende virkning forstærkes af alkohol, hypnotika, antipsykotika (specielt højdosis), antihistaminer, clonidin samt opioider. Omeprazol kan forlænge eliminationstiden af diazepam. Theophyllin modvirker benzodiazepinernes sedative og psykomotoriske virkning. 1084. Dansk Selskab for Almen Medicin. Benzodiazepiner: Hvad er et rationelt brug?. Rationel Farmakoterapi. 2004; 9. 1462. Gerlach & Vestergaard. Psykofarmaka. Behandling af psykiske lidelser med nervemedicin. Psykiatri Fondens Forlag. 1998; 1463. Vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler. Sundhedsstyrelsen. 2008; Vejledning nr. 38.
Raben Rosenberg (forfatter) Dansk Selskab for Almen Medicin, Kaj Sparle Christensen (referent) Dansk Psykiatrisk Selskab, Peter W. Jepsen (referent)
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||