|
|
|
J01C 08-03-2010 β-lactamerne bindes til transpeptidaser, som er penicillinbindende proteiner (PBP), der er vigtige for dannelsen af bakteriernes cellevæg. De adskiller sig ved deres varierende evne til at trænge gennem den ydre lipoproteinholdige cellevæg ("outer envelope"), som de gramnegative bakterier er omgivet af, samt ved deres varierende følsomhed over for β-lactamaser, dvs bakterielle enzymer, der bryder amidbindingen i β-lactamringen. Se følsomhedsbestemmelse og resistens. Anvendelsen af bredspektrede β-lactamer med høj β-lactamasestabilitet, fx meropenem og cefuroxim/ceftriaxon/cefotaxim, har medført betydelige problemer i form af selektion af bakterier med omfattende multiresistens mod β-lactamer, bl.a. via produktion af β-lactamaser med udvidet spektrum (extended spectrum β-lactamases (ESBL)). Derfor må der advares mod udbredt brug af disse midler. De bør kun anvendes, hvor de mere smalspektrede midler er uvirksomme. 146. Livermore DM. Are all beta-lactams created equal?. Scand J Infect Dis. 1996; 101(suppl): 33-43. Niels Frimodt-Møller (forfatter) Bente Gahrn-Hansen (forfatter) Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Jens K. Møller (referent) Dansk Selskab for Infektionsmedicin, Svend Stenvang Pedersen (referent)
|
|